NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Da Rom-traktaten blev underskrevet i 1957, blev pennen ført af seks statsledere. Alle var mænd.
Helt så entydigt er billedet dog ikke i dag.
Selv om det er gået lidt tilbage efter den seneste udvidelse med nye medlemslande, er kvindernes repræsentation i EU’s institutioner trods alt bedre end gennemsnittet for de nationale parlamenter. Det skorter da heller ikke på love, erklæringer og målsætninger – og en portion selvros om hvad EU har opnået i kampen for ligestilling.
EU har også en kommissær for ligestilling. Det er den tjekkiske (mand) Vladimír Spidla som også er kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold.
Et af de nyeste initiativer er oprettelsen af et Europæisk Institut for Ligestilling. Det blev endeligt vedtaget i december 2006 og skal være med til at få gennemført EU’s ligestillingspolitik. Instituttet kommer til at ligge i Vilnius i Letland.
- Jeg er ikke i tvivl om at man har haft øje for kvindeandelen da man f.eks. valgte den nuværende Kommission. Mon Danmark havde fået den vigtige post som landsbrugskommissær, hvis ikke der var en kvindelig kandidat? Men det afspejler også en tendens til, at man i mange lande fokuserer mere på at der er så få kvinder i de magtfulde fora, siger Anette Borchorst. Først og fremmest ser hun en ligelig kønsfordeling i institutionerne som et mål for retfærdighed.
- Kvinder skal repræsenteres for mangfoldighedens skyld, ikke på grund af at deres synspunkter er anderledes end mænds. Men ofte vil kvinder i hvert fald sikre at arbejdsliv og familieliv er på dagsordenen. På nogle punkter har EU været på forkant i forhold til Danmark, påpeger Anette Borchorst og nævner emner som sexuel chikane og kønskvotering, samt ligestilling i forskning.
- Den danske lov om ligeløn fra 1976 og om ligebehandling fra 1978 blev begge vedtaget i forlængelse af EF direktiver, men måske var det sket alligevel. I hvert fald fik både Sverige og Norge tilsvarende lovgivning, uden at være med i EF.
- Hvis man arbejder radikalt med mainstreaming, så er det et effektivt instrument, men somme tider bliver resultatet i stedet at fokus fjernes fra en målrettet indsats for ligestilling. Der er en tendens til at ligestilling bliver en niche, hvor kvinderne har deres egen legeplads.
- Men en vurdering af indsatsen i EU må også holdes op mod den nationale lovgivning. Og i Danmark står det meget værre til. Her er mainstreaming nærmest symbolpolitik, siger Anette Borchorst.
- Men det er ligesom ikke den dagsorden, der har været prioriteret, mener Anette Borchorst.
- En konsekvent mainstreaming skulle tænke på konsekvenserne for ligestilling når man gennemfører udliciteringer og privatiseringer af velfærdsydelser. Kvinder er mere skeptiske end mænd over for anbefalinger i den retning, men sagen er nok at politikken afspejler den holdning der er i de enkelte regeringer, siger hun.