Hovsa! Må EU virkelig det?

EU's domstol bruger ofte de økonomiske friheder til at udvide EU's kompetence. Forklaringen er ofte den høje status som »de økonomiske friheder« har i EU.
Af Kenneth Haar
11. februar 2009

September 2006: Multinationale skal ikke beskattes

Ifølge britisk lov skal virksomheder der hiver et overskud hjem fra et datterselskab i udlandet, betale skat af overskuddet, hvis den skat de har betalt i udlandet, er væsentlig lavere end den britiske skat. På den måde undgik Storbritannien at bidrage til konkurrence mellem landene på lav selskabsskat. Sodavandsgiganten Schweppes brød sig ikke om ordningen der betød beskatning i Storbritannien af overskud fra det irske datterselskab, og selskabet satte en retssag i gang der endte for EU's domstol.

I september 2006 afgjorde Domstolen i den såkaldte CFC-dom at den britiske skattelovgivning er i strid med friheden til at levere tjenesteydelser og med kapitalens frie bevægelighed.

»Det er uomtvisteligt at vi må reagere på CFC-dommen, for med den har EU slået hul i de danske skatteregler. Hvis ikke vi griber ind på dette område, kan det medføre et milliardtab for den danske stat,« sagde skatteministerens talsmand, Peter Høyer den 26. januar til Information. Paradoksalt nok indebar skatteministerens løsning en sænkning af selskabsskatten. U

Januar 2007: Bo (ikke) på landet

Må vi kræve at ejerne af større landbrug også bor der?

I Danmark har dette krav i hvert fald været betragtet som en forudsætning for at undgå livløse, affolkede landzoner. Da EF-domstolen afgjorde en sag mod Danmark på foranledning af en tysk landmand, var formanden for Landbrugsrådet Peter Gæmelke da også foruroliget.

»Tanken om fjerneje er mig imod, og skræmmebilledet for mig er amerikanske tilstande hvor det er fødevareindustrien, fonde eller anden form for kapital der kommer til at eje danske landbrug. Vi har i dag en god model med landmandsejede bedrifter hvor ejerne er engagerede i at skabe vækst og udvikling i deres lokalområde. De værdier er det afgørende at værne om hvis vi fortsat vil have et dynamisk landbrug og nogle aktive, levende landdistrikter,« sagde han den 26. januar til Landbrugsavisen.

Med dommen kunne han dog ikke se nogen vej udenom at afskaffe ordningen som dommerne mente var i strid med reglen om kapitalens frie bevægelighed. U

Januar 2007: Pensionsmilliarder på spil

Kun få dage efter dommen om bopælspligten måtte den danske regering igen bide i græsset ved domstolen. Denne gang om noget der ellers ikke skulle være EU's gebet: Beskatning. Skattereglerne for private pensionsopsparinger var indtil denne dom indrettet sådan at opsparingerne var skattefrie indtil de skulle udbetales. Angiveligt for at sikre beskatning af pensionsmilliarderne, var pensionerne dog kun skattefri hvis pengene var anbragt i et dansk forsikringsselskab. Denne ordning mente domstolen var i strid med både etableringsretten, friheden til at levere tjenesteydelser, og arbejdskraftens frie bevægelighed.

I oktober 2007 fremlagde den danske skatteminister derfor forslag til at ændre ordningen. Fremover kan pensionsmilliarderne anbringes også i udenlandske forsikringsselskaber, på den betingelse at det pågældende selskab har en aftale med den danske stat. Forhåbentlig for statskassen er denne metode lige så effektiv, for der er mange penge på spil. 2.200 milliarder pensionskroner lå i 2007 i danske forsikringsselskaber. u

December 2007: Faglige rettigheder under hammeren

Under behandlingen af den såkaldte Vaxholm-sag om retten til at forhandle overenskomst og retten til kollektive kampskridt, argumenterede den danske regering for at de spørgsmål overhovedet ikke hører under EU's kompetence.

Det blev uden videre fejet af bordet af dommerne der pålagde bl.a. Danmark at indskrænke retten til at bruge kampskridt over for virksomheder fra andre EU-lande. At kræve af udenlandske selskaber at de skal indgå overenskomster med samme løn- og arbejdsvilkår som dem der gælder for tilsvarende danske lønmodtagere, mente dommerne er i strid med friheden til at levere tjenesteydelser.

Derfor må danske fagforeninger ikke bruge kollektive kampskridt for at presse firmaer fra andre EU-lande til at forhandle og indgå overenskomst, hvis fagforeningerne kræver overenskomster der er identiske med de gældende. En lovændring er varslet af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for at indrette de danske regler på dommen. U

Meget snart i 2008: Grænseløs behandling, bombe under sundhedsvæsenet

Vi behøver måske ikke vente længe før næste store overraskelse melder sig. Et nyt forslag til direktiv på sundhedsområdet handler om patienters ret til at få behandling i andre EU-lande på det offentliges regning, hvad enten det er på et privathospital eller et offentligt sygehus. Direktivet giver også den private kommercielle behandlingssektor, såsom klinikker og privathospitaler, bedre vækstbetingelser. Da forslaget var på vej, blev det mødt af bekymret hovedrysten fra danske socialdemokrater:

Den øverste ansvarlige for landets sygehuse, formanden for Danske Regioner Bent Hansen, sagde den 28. november 2007 tydeligvis rystet om forslaget:

»Pengene vil kunne fosse ud til udenlandske klinikker og til udenlandske hospitaler, og så skal vi svække vores eget system for at kunne betale de store regninger fra udlandet«.

Formanden for de europæiske socialdemokraters sammenslutning, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, var også på krigsstien. Han var bange for, at direktivet kunne ”..skabe politisk kaos i nogle medlemslande” ved at indføre lovgivning om ”..det mest følsomme område i EU-samarbejdet.”

Et kig på traktaten burde også undre. Her slås det fast i artikel 152 (EF) at EU’s indsats kun kan være ”et supplement til de nationale politikker”.

Det er påfaldende at EU-kommissionen så kan foreslå et direktiv der ifølge danske politikere kan komme helt på tværs af det danske sundhedssystem?