NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Forskere, forbrugerorganisationer og politikere debatterer heftigt brugen af Bisphenol A – et stof der bruges i alt fra plasticposer over biler til sutteflasker. Og netop brugen af stoffet i sutteflasker er genstand for særlig stor debat. For tanken om at sutteflaskerne forgifter vores spædbørn er for de fleste næsten ubærlig.
Plastindustrien har på sin side kæmpet mod den negative presse og lavet undersøgelser der tegner et mindre dystert billede af stoffet. De mener stoffet er nødvendigt og relativt sikkert, så længe mængden man udsættes for, er begrænset.
Over for dette står stadig flere undersøgelser der viser at stoffet er skadeligt for både børn og voksne. Ikke mindst vækker det bekymring at stoffet findes i højere niveauer i spædbørn end i voksne. Hertil kommer at dyreforsøg har vist at en tidlig eksponering for stoffet kan kobles sammen med en lang række af ubehagelige konsekvenser: Fra forplantningsproblemer over forstadier til kræft til ændring af hjerner og adfærd.
Det er en holdning der absolut ikke deles af alle. I Canada har EFSA's canadiske pendant – Health Canada – nemlig fastslået at kemikaliet kan udgøre en sundhedsfare, både for mennesker og miljø. Den beslutning førte til at landet blev det første i verden til at forbyde sutteflasker med indhold af Bisphenol A – selv om plastindustrien til det sidste kæmpede mod forbuddet.
Forskere debatterer de konkrete effekter, forbrugerorganisationer lobbyer for strammere regler – og nogle politikere kæmper for et decideret forbud. Det sidste sker både ad et dansk og et europæisk spor.
Enhedslisten fremsatte 17. februar 2009 et forslag i Folketinget om dels at kæmpe for at der i EU indføres stop for både brug og salg af produkter der indeholder Bisphenol A, dels at indføre særregler i Danmark indtil et eventuelt EU-forbud kan træde i kraft. Såfremt EU måtte finde de bedre danske regler problematiske, må EU i sidste ende føre en sag mod Danmark, mener Enhedslisten.
Partiet står langt fra alene med sin kritik af stoffet. Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen har tidligere udtalt at, »vi kan ikke leve med, at vores små børn bliver udsat for produkter, der er hormonforstyrrende,« mens SF's miljøordfører Pia Olsen Dyhr har påtalt stoffets sammenhæng med forstadier til kræft.
Initiativtagerne er Hanne Dahl (JuniBevægelsen), Christel Schaldemose (Socialdemokraterne), Carl Schlyter (det svenske Miljöpartiet) samt Helene Goudin (den svenske Junilistan).
Underskrifterne blandt EU-parlamentarikerne skal indsamles i løbet af tre måneder, det vil sige inden 4. april. Mindst 393 af parlamentets 785 medlemmer – en over halvdelen – skal skrive under på erklæringen for at den er gyldig, bliver oversat til alle sprog og sendes videre i EU-systemet. En skriftlig erklæring har ingen lovmæssige konsekvenser, men den vil som minimum skabe fornyet debat om sagen. u
Ved dyreforsøg har man blandt andet iagttaget at stoffet kan påvirke forsøgsdyrs genetiske struktur. Man har dokumenteret at selv små mængder af stoffet tidligt i livet kan påvirke dyrs organismer senere i livet. Både hjerner, stofskifte og forplantningsevnen synes at tage skade.
Der er grænser for hvor meget Bisphenol A der må afgives fra eksempelvis en sutteflaske – men mange både eksperter og politikere mener at stoffet helt skal forbydes.
Hvert år produceres der omkring 700.000 ton Bisphenol A i EU.
Undersøgelser fra slutningen af 2008 og begyndelsen 2009 viser blandt andet at:
Interesserede kan finde meget mere om debatten om Bisphenol A's skadevirkninger på hjemmesiden www.criticalwindows.org