Halvt tomt eller halvt fuldt

Mens EU's kemikalieopstramning snegler sig af sted, er politikerne fortsat uenige om hvorvidt reglerne overhovedet er den rigtige vej fremad.
Af Erling Böttcher
30. marts 2009

Er glasset halvt tomt eller er det halvt fyldt? Det afhænger som bekendt af øjnene der ser, og om øjnene tilhører en pessimist eller en optimist. I tilfældet EU's kemikalielovgivning er danske EU-politikere dog enige om at det går i sneglefart med at stramme op. Men hvad skal der gøres? Her skiller vandene.

Af de danske EU-politikere endte kun de EU-kritiske bevægelser med at stemme nej i december 2006 til det færdige kompromis om kemi-loven REACH.

»Vi stemte imod, men havde da meget snak om det ikke var bedre end ingenting. Men det gjorde udslaget at det var en totalharmonisering,« siger Hanne Dahl, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen.

»I EU laver man altid totalharmoniseringer. I stedet bør EU lave minimumsregler. Det giver de enkelte lande mulighed for at have en mere vidtgående regulering. Vi kalder det et princip om foregangslande. Hvis vores princip blev gennemført, ville vi i Danmark for eksempel kunne sige at vi vil sætte tre ekstra stoffer på listen over forbudte pesticider af hensyn til vores grundvand.«

Hensyn til det indre marked

»Desværre var der ikke ved vedtagelsen af kemi-loven nogen vilje til at sætte det indre marked bagerst. Det er almindeligt antaget at der var en studehandel mellem de store grupper, så de borgerlige fik indrømmelser på kemi-loven mod at stemme for, mens socialdemokraterne til gengæld fik indrømmelser på service-liberaliseringen mod at stemme for,« mener Hanne Dahl.

»Vi støder hele tiden ind i at hensynet til det indre marked vinder over andre hensyn. Det er derfor vi – udover en fælles stram miljøpolitik – kræver selve traktatgrundlaget skrevet om.«

Ifølge Hanne Dahl lønner det sig dog i EU-Parlamentet at kæmpe for at få princippet indført i de enkelte regler.

»For eksempel er man nu ved at revidere reglerne for kosmetik. Udspillet fra Kommissionen vil tillade en lang række stoffer som hidtil har været forbudt. Her forsøger vi at indføre at det bliver et minimumsdirektiv,« siger hun.

Men her skal hun ikke vente støtte fra SF.

Høj standard hvordan?

»Min erfaring er at hvis man laver minimumsregler, så havner vi samlet set på et lavere niveau, fordi meget få lande i praksis vil være med til at binde mursten om anklerne på deres egen industri,« siger Margrete Auken der er medlem af EU-Parlamentet for SF og medlem af miljøudvalget i Parlamentet.

»Det er ikke fordi jeg er forelsket i totalharmonisering, men jeg er bekymret for at man ellers ikke vil nå højeste standarder. Det vil betyde at ingen behøver at slås for at få fælles højere standarder.«

Tilfreds med kemi-loven er Auken dog ikke:

»Vi skulle have haft mange flere stoffer med, og vi var stærkt imod det med at angive mængder for hvornår man kan bruge et kemikalie. Det er helt vanvittigt at beskrive kemilovgivning i mængder, og det ser vi nu med de nye mikroskopiske nanomaterialer. Men vi stemte for det endelige kompromis om REACH fordi vi mente at der samlet set er tale om en forbedring,« siger Auken.

Heller ikke for Socialdemokraterne lyder der nogen opbakning til minimumsregler.

Skærpet forsigtighed

»Vi har fået et Indre Marked, og derfor vil minimumsregler bare betyde at danske virksomheder ikke længere kan producere konkurrencedygtigt, hvis det ikke er efter samme regler som alle andre,« siger Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne og medlem af Parlamentets udvalg om det indre marked.

Christel Schaldemose vil hellere satse på en stram overholdelse af det såkaldte forsigtighedsprincip. Princippet fremgår af EU's traktater, artikel 174.2, som siger at hele EU's lovgivning skal være baseret på forsigtighedsprincippet, således altså også kemi-lovgivningen. Men i praksis er det omdiskuteret hvad det betyder:

»Hver dag vågner vi op til en ny historie om kemikalier der gør os barnløse, giver brystkræft eller forkorter vores liv med flere år. Vi er nødt til at gå til værks på en helt anden måde for at få bugt med det kemiske kaos som vi befinder os i,« siger Christel Schaldemose.

»Farlig kemi bør forbydes allerede ved mistanken. I dag kan det først lade sig gøre at forbyde et stof efter flere års evaluering – også selvom alle advarselslamper blinker ildrødt. Et stof skal forbydes hvis man mistænker at det udgør en fare for vores sundhed og sikkerhed. Så enkelt bør det være.«

Den politiske vilje

Medlemmerne af EU-Parlamentet kan dog ikke selv sørge for at en så skrap brug af forsigtighedsprincippet bliver sat i værk. Det vil kræve en politisk vilje fra et flertal af medlemslandenes ministre. Til gengæld prøver Schaldemose at få skrevet forsigtighedsprincippet ind i hver enkelt lov, hver gang lejligheden byder sig. Senest i forbindelse med et direktiv om legetøj, og et kommende direktiv om nye kosmetikregler.

»Det betyder at Kommissionen helt konkret skal bruge det, og ikke kun have det som et princip.«

Herudover kan det ikke vare længe før der skal strammes op om selve kemi-loven:

»Det går for langsomt. Hvis de ikke snart kommer op i fart, må vi på banen igen. Det handler om at få afsat flere ressourcer til arbejdet med kemikalielovgivningen, og det handler om at Kommissionen bør have en helt anden tilgang til dette her, det vil sige tage mere hensyn til forbrugerne end den tyske kemi-industri,« siger Schaldemose.