NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den manglende kontrol med banker og fonde har pustet liv i ønsker om bedre kontrol med hvad der sker, men også i krav om at begrænse de frie kapitalbevægelser.
En sådan begrænsning kunne være indførsel af en såkaldt Tobinskat; en afgift på internationale pengeoverførsler opkaldt efter økonomen James Tobin. Han pegede på en mulighed for at bremse spekulative bevægelser ved at indføre en slags flytteafgift på betalinger.
Af flere grunde vil det nok i en pæn fremtid forblive et uopfyldt ønske.
En indlysende årsag er at restriktioner på betalinger og kapitalbevægelser i EU er forbudt.
Det står meget klart og tydeligt i EF-traktatens artikel 56.
Forbudet mod alle restriktioner gælder ikke kun mellem EU's medlemslande. Det gælder også i forhold til tredjelande.
Dog er der en lille bitte mulighed, trods alt.
Og de restriktioner vil både kunne afvikles og udbygges, i hvert fald i teorien.
At afskaffe de eksisterende restriktioner er forholdsvis nemt. Det kan gøres med flertalsbeslutning (artikel 57.1 EF-traktaten), fordi et hovedformål med hele EU-samarbejdet er at udvide den frie bevægelighed for kapital mest muligt.
At indføre begrænsninger er til gengæld meget vanskeligere.
Det kræver enstemmighed (artikel 57.2), fordi det ville være »tilbageskridt med hensyn til liberalisering af kapitalbevægelser.«
Derved vil ethvert af de 27 medlemslande kunne forhindre en sådan begrænsning.
Jo. Men det kræver også enstemmighed. Desuden kræver det i sagens natur en politisk vilje.
I ingen de to seneste forhandlinger om EU's grundlov »om den afviste EU-forfatning, og om efterfølgeren Lissabon-traktaten »er der fra medlemslandenes regeringer blevet rejst forslag om at kunne indføre begrænsninger på kapitalbevægelser.
På dette område er de eneste forandringer i Lissabon-traktaten, i forhold til den gældende Nice-traktat, derfor nye artikelnumre og enkelte sproglige redigeringer.
Spørgsmålet om mulighederne for at begrænse den frie kapitalbevægelighed i EU er dog blevet stillet andetsteds i EU »og blevet besvaret.
Kommissæren Frits Bolkestein forklarede at det var helt og aldeles utænkeligt.
Foruden forbudet i traktatens artikel 56 ville en sådan begrænsning være i strid med forbudet mod diskriminering på grund af nationalitet (artikel 12), mod arbejdstageres frie bevægelighed (artikel 39), mod etableringsfrihed (artikel 43), og mod den frie bevægelighed for tjenesteydelser (artikel 49) plus tilsvarende artikler i EU's aftale med Norge, Island og Liechtenstein.
Og, tilføjede Bolkestein for en sikkerheds skyld:
Kravet på enstemmighed for at lovgive om et sådant tilbageskridt indebærer at en sådan beslutning i praksis ikke vil være mulig. u
2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.«
(EF-traktaten Artikel 56)
(EF-traktaten Artikel 57.2, NOTATs fremhævelser)