Fødevaremærke gør cola sundere end mælk
Et nyt ernæringsmærke – GDA – er rykket ind i supermarkederne. Men GDA-mærkningen er vildledning og vil reelt tjene til at sætte usunde madvarer i et mere gunstigt lys, mener en enig front af forbruger-, sundheds- og landbrugsorganisationer.
Af Erling Böttcher
3. september 2009
Tag en tur ned i supermarkedet og køb dig en pose chips og en halv liter original Coca-Cola, udgaven med sukker. På posen og flasken vil du nu finde et lille ernæringsmærke som fortæller dig om det ernæringsmæssige indhold – det nye GDA. Bogstaverne står for Guideline Daily Amount, på dansk vejledende dagligt indtag.
Og nævnte måltid af chips og cola vil ifølge mærkningen ikke være nævneværdigt usundt. Blandt andet fordi grænserne gælder for en 'portion', og en 'portion' cola har industrien selv sat til en kvart liter. Måltidet vil altså kun indeholde få procent af dit vejledende daglige indtag af mad, så der er plads til meget mere, også mere chips og cola. Strengt taget kunne det daglige indtag af mad bestå af chips og cola, hvis GDA-mærkningen var den eneste information man havde. De fleste ved dog bedre. Hvad skal vi så med det nye ernæringsmærke?
DI: Godt supplement
I Danmark er Dansk Industri tilhænger af GDA-mærket. DI Fødevarer, der repræsenterer 220 fødevarevirksomheder, har udarbejdet hjemmesiden gdainfo.dk. Chefkonsulent Tanja Buch-Weeke siger:
»Vi mener at GDA er god forbrugeroplysning. Den gør det nemmere for forbrugeren at se hvad fødevarerne reelt indeholder. GDA er lavet for at fokusere på de næringsstoffer der har betydning for befolkningernes sundhed.«
»Man skal huske at mærkningen er frivillig, og at der ikke står andet end der egentlig fremgår af næringsdeklarationen bag på pakken. Men mange mennesker står ikke og læser næringsdeklarationer og fanger måske ikke det med angivelsen pr. 100 gram. De kan derfor have stor glæde af at få det oversat til en kort version på forsiden,« siger Tanja Buch-Weeke.
EFSA har godkendt grundlag
DI fødevarer har generelt ikke meget til overs for kritikken af GDA og påpeger at også EU's fødevareagentur i en udtalelse fra 4. maj 2009 har godkendt det niveau for dagligt indtag af kalorier, sukker mv. som anvendes i GDA-mærkningen.
»Vi går ind for at det skal være frivilligt med GDA-mærket foran på varen og obligatorisk med næringsdeklaration bag på pakken. Vi anerkender dog at nogle i Danmark mener at portionsstørrelserne skal ændres. Derfor er vi også tilfredse med at EU-forslaget åbner for at Kommissionen og medlemsstaterne kan blive enige om at ændre på portionsstørrelserne. Det vigtigste for os er at portionsstørrelserne er ens i hele Europa,« siger Tanja Buch-Weeke.
Lodret imod GDA-mærket er til gen-gæld Forbrugerrådet, Diabetesforeningen, De Samvirkende Købmænd, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, samt landbruget og andre dele af fødevareerhvervet.
Fælles kampagne mod GDA
GDA-modstanderne er gået sammen om en slagkraftig kampagne for at fjerne GDA helt fra de kommende EU-mærkningsregler og har udformet hjemmesiden stopgda.eu. Organisationen Landbrug og Fødevarer er den nye organisation for hele landbrugs- og fødevareerhvervet, dannet af de tidligere organisationer Dansk Landbrug, Danske Slagterier, Landbrugsraadet, Mejeriforeningen og Dansk Svineproduktion. Her siger chefkonsulent Susanne Kofoed:
»Ernæringsdiskussionen handler meget om hvordan vi kan hjælpe folk med at træffe sundere valg. GDA-mærket er den dårligste løsning på dette, fordi det vildleder mere end det vejleder.«
»GDA tager udgangspunkt i kaloriebehovet for en ret aktiv kvinde på 40 år. Men hvad så hvis du er lidt doven, eller mand eller barn? Værre er det at GDA-mærkningen er baseret på portionsstørrelser, men vi har DTU's ord for at portionsstørrelser ikke duer til noget, fordi de netop er vidt forskellige for forskellige personer og i forskellige lande,« siger Susanne Kofoed.
Er cola bedre end mælk?
»Resultatet er at Coca-Cola Light bliver en bedre vare end et glas mælk. Jeg er ikke bange for at folk hælder cola på deres cornflakes, men det er ikke fornuftigt at bibringe forbrugerne forvirring om en fødevares ernæringsmæssige status som GDA gør. Der er brug for konkret og præcis ernæringsinformation,« siger Susanne Kofoed.
Det kan måske overraske at netop organisationen Landbrug og Fødevarer er at finde i en kampagne sammen med forbrugerorganisationer og patient- og sundhedsorganisationer Men det forklarer Susanne Kofoed således:
»I vores organisation vil vi gerne have at folk skal vide noget om mad og kunne håndtere mad. Vi har i mange år med skiftende ministre diskuteret om vi skal indføre en ernæringsmærkning herhjemme. Nu har vi fået et nøglehulsmærke, og det kan vi godt lide.«
Forstår ikke ministerens mandat
»Vi anerkender at ministeren sammen med de øvrige nordiske lande har gjort et godt arbejde med nøglehulsmærket. Vi havde gerne set at hun havde taget Nøglehullet med til Bruxelles, og forstår ikke rigtigt hvorfor hun nu er driblet uden om. Vi havde også gerne set at ministeren havde fået et strammere mandat, så hun skulle arbejde for at få GDA helt ud af forslaget til EU-forordning.«
Selv om GDA-tilhængerne har vundet 1. runde med at få mærkningen med i forslaget til ny forordning, så det nu er op ad bakke for at få det helt ud, er kampen dog langt fra tabt, mener Susanne Kofoed:
»Vi kaster ikke håndklædet i ringen og vil gøre hvad vi kan for at få medspillere. Dels i forhold til de nyvalgte EU-parlamentarikere, og dels i forhold til vores europæiske hovedorganisation COPA-COGECA,« bebuder hun. u
(Dansk Industri Fødevarers side: gdainfo.dk, Kampagnen mod GDA: stopgda.eu og Forbrugerrådets side: http://www.forbrugerraadet.dk/tema/gda-oversigtssiden/
10 argumenter imod GDA-mærkningen
1. Vildledende og forvirrende
Fødevareinformation bør vejlede forbrugerne i hvad der er sunde valg og skelne mellem naturlige og ikke-naturlige fødevarer.
GDA-mærkningen skelner ikke mellem sundt eller usundt, og er baseret på en person som de fleste forbrugere ikke ligner.
2. Tricket med fleksible portioner
På f.eks. en mellemstørrelse pose chips med 150 gram står der typisk at den indeholder ca. 11 procent af det daglige behov for fedt. Reelt består produktet dog mest af fedt, mere end 50%. GDA-beregningen er lavet ud fra en portionsstørrelse på 25 gram, hvilket giver lavere procenter på pakken. Men hvem nøjes med at spise en sjettedel af posen? Portionstricket bliver benyttet på chips, småkager, kiks mm.
3. Tricket med urealistiske portioner
Hvor stor skal en portion være? Det afhænger af om man er barn eller voksen, mand eller kvinde, rører sig meget eller lidt osv. Men i GDA-mærkningen er en portion ens for alle. Beregnet ud fra en voksen fysisk aktiv kvinde på 40 år. Hvis man ikke er det, passer mærkningen ikke.
4. Garanteret fedende for børn
Den voksne fysisk aktive kvinde skal have 2000 kalorier dagligt. Men et halvstort barn skal måske kun have 1000 kalorier dagligt. Ergo rammer GDA-mærket 100 procent skævt, fordi dette barn skal starte med at gange sukker- og fedt-mærkningen med to. GDA vil bidrage til fedme-epidemien i stedet for det modsatte.
5. Naturlige fødevarer taber
GDA-mærkningen skelner slet ikke mellem naturlige fødevarer som frugt, grønt, korn og mælk og så forarbejdede eller kunstigt fremstillede fødevarer som slik og sodavand. Når mærket alene fokuserer på indhold af sukker, fedt, mættede fedtsyrer, salt, og ignorerer de nyttige vitaminer, mineraler og fibre, så taber de naturlige fødevarer i sammenligningen.
6. Tricket med de små procenter
Den tekniske beregning af GDA er udformet så den bevidst skjuler sandheden. Når man tager en lille portion kiks og dividerer portionens fedt op i et højt tal som det daglige kaloriebehov, får man et meget lille procent-tal som f.eks. 6 procent. Det ser bedre ud end at kiksene består af 60 procent fedt.
7. Tricket med tilsat sukker
GDA skelner slet ikke mellem naturligt forekommende sukker og tilsat sukker – ud fra argumentet om at 1 kalorie er en kalorie uanset hvor den kommer fra. Det er teknisk set rigtigt. Men det skjuler helt at der ved indtagelse af naturligt sukker også fås vigtige vitaminer og mineraler. Ifølge GDA-mærket på en pakke Kelloggs Frost Flakes er der 13 procent sukker. I et æble er der 26 procent sukker. Fedtprocenten er nul i begge. Så ifølge GDA ser det mindre sundt ud at spise æbler frem for Frost Flakes, der er cornflakes med et hvidt overtræk af sukker.
8. Alle tricks skal tælles sammen
Når alle tricks tælles sammen, bliver det endnu værre. Eksempel: Peter får en halv liter Coca Cola. På GDA-mærket står der at han dermed får 27 procent af sit daglige sukkerbehov. Men det er baseret på en portionsstørrelse på en kvart liter. Peter drikker dog hele flasken, og er dermed oppe på 54 procent. Peter er kun 9 år og skal dermed kun bruge halvdelen af den voksne kvindes kaloriebehov som mærkningen er beregnet ud fra. Dermed er Peter på 108 procent af sit daglige sukkerbehov, ikke 27 procent som står angivet på mærket.
9. Tricket med de mange tal
GDA-mærkningen viser hele fem tal, nemlig den daglige andel af behovet for 1) kalorier, 2) sukker, 3) fedt, 4) mættet fedt, 5) salt. På ganske mange usunde fødevarer vil der stå meget små tal, hvis ikke lige frem nuller på mange af de fem angivelser. På en flaske light sodavand vil der stå 3-4 nuller, samt et meget lavt antal kalorier. Det ser meget sundt ud med de mange uskyldige nuller.
10 Grundlagt af storindustrien
GDA-mærkningen er opfundet og indført af de allerstørste multinationale virksomheder i fødevareindustrien: Kraft, Mars, Cadbury, Unilever, Kelloggs, Nestlé, Coca-Cola og Danone. Men de skal ikke bestemme fødevarelovgivningen.
(Kilde: stopgda.eu)