NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den 7. april 2009 vedtog EU at indføre en straffetold på kinesiske stearinlys, oplyser EUobserver.com.
Tolden, der bliver på 50 procent, skal gælde i fem år og vil formentlig fordyre stearinlysene tilsvarende.
Den indføres, fordi en række EU-producenter har svært ved at konkurrere med de kinesiske lys. De hævder, at den kinesiske pris ligger under, hvad materialerne til stearinlysene koster.
Europæiske handelsorganisationer er stærkt utilfredse med beslutningen. De gør opmærksom på, at EU på det netop afholdte G20-møde forpligtede sig til at afholde sig fra at indføre nye beskyttelsesforanstaltninger.