EU-forbehold og menneskehandel

EU's regler garanterer ofre for menneskehandel mindst seks måneders opholdstilladelse hvor den pågældende har adgang til uddannelse, arbejde m.v. Forudsætningen er dog at det er »hensigtsmæssigt« for efterforskningen. Flere lande går videre, og i Italien (se artikel) og Belgien har ofrene mulighed for permanent opholdstilladelse.

Loven gælder ikke i Danmark, fordi den er vedtaget som en del af det overstatslige samarbejde.

Danmark står uden for denne del af EU-samarbejdet på det retlige område – det vil sige den del hvor beslutninger træffes med flertalsafgørelser. Det betyder kort sagt at Danmark i dag er med i politisamarbejdet, men ikke i samarbejde om civilret og asylpolitik. Med Lissabon-traktaten bliver næsten alt samarbejde overstatsligt. Det danske forbehold vil derfor få større betydning end hidtil. Spørgsmålet er om det vil forhindre Danmark i at deltage i arbejdet mod menneskehandel?

Nej, siger Enhedslistens Line Barfod og påpeger at det er FN og Europarådet som har betydet mest på dette område.

»Tværtimod er EU i høj grad skyld i fattigdommen som er årsag til handel med mennesker. For eksempel når EU tvinger afrikanske lande til at acceptere fiskekvoter, så de ikke har noget at leve af, ligesom de østeuropæiske lande er blevet tvunget til privatisering.«

»Retsforbeholdet forhindrer os ikke i at sikre rettigheder for ofre eller at deltage i politisamarbejdet.

Men forbeholdet forhindrer os i at deltage i politimæssigt samarbejde i EU?

»Vi deltager både i Europol og Interpol. Så vi deltager helt og fuldt i politisamarbejdet, selv om det bliver lidt mere besværligt med Lissabon-traktaten.«

Hvad er fordelen ved at stå uden for det retslige samarbejde?

»Det giver mulighed for at opretholde retssikkerheden og gøre det vi vil – uden at følge EU.«

Ellen Trane Nørby, Venstre, og næstformand i Europabevægelsen, er helt uenig. Hun mener at forbeholdet får store konsekvenser for indsatsen mod menneskehandel i Danmark,

»Vi bliver ikke smidt ud fra dag ét, men vi bliver isoleret fordi vi ikke kan deltage i den politimæssige indsats,« siger hun.

Hvis begge parter er enige, kan man indgå en aftale om et samarbejde?

»Danmark får færre og færre såkaldte parallelaftaler. Hvorfor give Danmark en aftale, når vi ikke ønsker at tage slæbet og forpligter os? Man kan ikke bare spise kransekagefigurerne.«

Er det ikke svært at forestille sig at EU ikke skulle være interesseret i en samarbejdsaftale mod menneskehandel? EU samarbejder jo også med Island og Norge og andre lande.

»Aftalerne med Norge og Island er bilaterale aftaler. De har ikke muligheden for at indgå i den politiske drøftelse af de fælles initiativer.«