NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sagen har to aspekter. Det første er den stigende frustration over EF-domstolens retsskabelse på politikernes bekostning, det andet er det konkrete slag mod et fundament – selvejet – i det danske samfund, hvor bopælspligten bortdømmes til fordel for den fri kapitalbevægelse.
EU-domstolens afgørelse kom torsdag 25. januar, og straks indkaldte Europaudvalget fødevareministeren til et hastesamråd næste dag.
»Vi betragter det som dybt alvorligt. Vi ønsker selveje, vi ønsker liv på landet. Jeg håber ikke at vi skal bruge mange kræfter på at fortælle at det er en stor politisk sag, men i det tilfælde vil vi vise at vi har den kraft til at fortælle at så meget betyder det,« sagde Hans Chr. Schmidt i Europaudvalget.
Hun fremhævede muligheden for veto i traktatforhandlingerne:
»Det er et held i uheld at Frankrig og Holland har stemt nej. Vi har en enestående mulighed, fordi vi skal have en ny traktat under en eller anden form, dvs. vi har en vetomulighed. Vi bliver nødt til at tænke alvorligt igennem, om dette er så afgørende at det bliver et kernepunkt for os i forhandlingerne,« sagde Lone Dybkjær.
Hun efterlyste beskyttelsesforanstaltninger mod opkøb af Danmark, fordi ting er blevet underlagt kapitalens frie bevægelighed, som man ikke forestillede sig i sin tid, og dermed ændrer livsvilkårene i Danmark på et fundamentalt felt: Hvem ejer den danske jord!
»Dengang jeg stemte ja til EU, havde jeg ingen forestilling om at det var meningen at de rigeste mennesker i Europa skulle købe alle de andre lande op. Det kan man frygte, når man ser en sådan dom,« siger Lone Dybkjær.
Sommerhusreglen er ikke berørt af dommen, men Lone Dybkjær tager den som et eksempel på at det burde være muligt for andre EU-lande og især Slovenien med blot 50 km. kyst at vedtage en sådan beskyttelse: »Selvfølgelig må man købe jord i Danmark, men den eneste forpligtelse er at man bor her.«
Socialdemokratiets EU-ordfører forkastede EF-domstolens anvendelse af det såkaldte proportionalitetsbegreb og konklusion om at formålet med bopælspligten kunne opnås med »højere beskatning ved videresalg af jord kort tid efter erhvervelsen eller krav om en væsentlig minimumsvarighed for lejekontrakter for landbrugsjord«:
»Hvordan pokker skulle man få folk til at blive boende, fordi der er en kapitalvindingsskat!?«, spurgte han.
Helle Sjelle (K) opfordrede regeringen til at overveje, hvordan man kan imødegå affolkning på landet, hvis dommen står ved magt.
Charlotte Antonsen (V) tilrådede i første omgang til at afvente den tværministerielle arbejdsgruppes vurderinger af dommen inden man kaster vrag på det indre marked.