Domstolen satte Kommissionen på plads

Det var ikke i orden at Kommissionen tvang Polen og Estland til at nedsætte loftet for CO2-udledning. Den kontroversielle dom starter ny strid om de tilladte mængder af drivhusgasser.
Af Åge Skovrind
9. november 2009

Prisen på at udlede et ton CO2 faldt med næsten fem procent og landede lige under 100 danske kroner, efter at EU’s domstol kom med en opsigtsvækkende dom den 23. september.

Tilladelser til at udlede CO2 handles dagligt på særlige børser, og her svinger priserne afhængigt af udbud og efterspørgsel. Jo flere ’forurenings-tilladelser’ på markedet, jo billigere.

Otte lande underkendt

Domstolens afgørelse faldt to år efter at otte af EU’s nye medlemslande klagede over det loft som EU-Kommissionen havde sat for deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser.

Uenigheden handler om hvor meget CO2 landene må udlede i perioden 2008-2012. Hvert land har udarbejdet en plan – (National Allokeringsplan – NAP), som skal godkendes af Kommissionen.

I 2006 indsendte Polen sin plan med en årlig udledning på 284,6 millioner tons CO2. Men Kommissionen underkendte planen og satte loftet ned til 208,5 millioner, altså en reduktion til tre fjerdedele. Estland blev sat ned til det halve.

Domstolen har nu slået fast at Kommissionen ikke havde ret til at bestemme i den sag. Litauen, Letland, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien har også klaget og kan forvente også at få medhold.

Uenighed om beregningsmetoden

Uenigheden handler om beregningsmetoden. Kommissionen afviste den polske regerings beregninger og insisterede på at bruge en bestemt model i de økonomiske fremskrivninger.

»I sin påstand om, med henvisning til princippet om en ensartet behandling, at den var forpligtet til at vælge og anvende en bestemt metode til at vurdere alle medlemslandenes nationale allokeringsplaner, for at nå direktivets målsætning, overskred Kommissionen råderummet for sine beføjelser, som de er fastlagt i direktivet,« hedder det i den 28 sider lange dom som slår fast at det er »medlemsstaterne alene som har beføjelse til at udarbejde en NAP og træffe en endelig afgørelse om tildeling af den samlede mængde tilladelser.«

Nye data skaber ny strid

Domstolens afgørelse skabte i første omgang en forventning om udbud af flere CO2-kvoter.

Polen vil komme til at udlede mere CO2 end krævet af Kommissionen. Alt andet er utænkeligt, udtalte en talsmand for landets økonomiminister efter dommen.

Men muligvis bliver slutresultatet stik modsat.

EU-Kommissionen, som har tre måneder til at anke dommen, siger at afgørelsen ikke vil ændre væsentligt på de tilladte udledninger. Det skyldes at en ny plan skal bygge på de seneste data – det vil sige data fra en periode med dyb økonomisk krise. Det kan betyde at loftet bliver sat endnu lavere end i Kommissionens første krav.

Eksperter i analysefirmaet Point Carbon mener at for alle otte lande vil loftet over de tilladte årlige udledninger bliver sat ned fra 464 millioner tons CO2 til kun 419 millioner – hvis man bruger nye økonomiske data.

Med andre ord forestår et nyt slagsmål mellem Bruxelles og de nye medlemslande.

Varm luft

Sagen afspejler en dyb uenighed i EU om hvem der skal reducere mest i deres CO2-udslip for at nå det fælles mål. Kommissionen strides for tiden med – især – de østeuropæiske lande om hvorvidt de kan tage de ubrugte CO2-udledninger fra perioden 2008-2012 med i det næste regnskab for perioden 2013-2020.

Landene i Østeuropa mener ikke at de skal bære lige så store byrder som de gamle EU-lande fordi de er fattigere, og fordi det vil koste dem dyrt at omstille energiproduktionen som især er baseret på kul.

Hidtil har de østeuropæiske lande tjent penge på at Kyoto-aftalens udgangspunkt er året 1990, for industriproduktionen kollapsede totalt i årene derefter, i forbindelse med omstillingen fra planøkonomi til kapitalistisk økonomi. Derfor har det ikke været noget problem at klare forpligtelsen til at reducere med 8 procent. I 2007 var udledningerne i Polen 27 procent under 1990-niveauet, i Bulgarien 43 procent og i Letland 53 procent.

Landene har endda kunnet tjene penge på at sælge deres ubrugte rettigheder – også kaldet salg af ’varm luft’.

I Tjekkiet anslår miljøministeriet således at den tjekkiske statskasse kan score 7,5 milliarder kroner i tiden frem til 2012. For nylig solgte den tjekkiske regering 20 millioner udledninger til den japanske koncern Mitsui & Co. Letland solgte i starten af oktober ret til at udlede 1,5 millioner ton CO2 til Japan og forventer at indgå en meget større handel senere. Tidligere har Letland solgt 3 millioner til Holland, 2 millioner til Østrig og 5 millioner til Spanien.

EU’s energiplan

Det centrale redskab til at få virksomhederne i EU til at reducere mængden af drivhusgasser er det såkaldte ETS-system. Det står for Emission Trading Scheme – skema for handel med udledninger. Systemet dækker cirka 40 procent af drivhusgasserne og omfatter større industrier og energiselskaber. Resten af drivhusgasserne er regeringerne ansvarlig for med deres energipolitik.

Indtil nu har hvert land uddelt CO2-kvoter til deres virksomheder. Hvis de udleder mere CO2, skal de købe ekstra kvoter. Hvis de ikke bruger deres kvoter, kan de sælge dem til andre.

Første fase

af ETS var fra 2005 til 2007. Den blev en stor fiasko fordi regeringerne forærede alt for mange forurenings-tilladelser til deres industrier. Et stort overskud af forureningstilladelser betød derfor at priserne raslede ned på CO2-børsen og endte med at gå i nul. Det økonomiske incitament til at reducere CO2-udslippet forsvandt.

Anden fase

løber fra 2008-12. Det er her, målene fra Kyoto-aftalen skal nås. EU skal nå en reduktion på 8 procent i forhold til 1990. Der er uddelt færre kvoter end i den første periode. Det skulle presse prisen på CO2-kvoter op, men den økonomiske nedgang har ført til nedgang i produktionen og sænket priserne. På den anden side betyder den økonomiske krise også mindre produktion og dermed større chance for at nå målene i Kyoto-aftalen.

Tredje fase

i EU’s klimaplan er 2012-2020. Målet er en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 procent under 1990-niveau (kan hæves til 30 procent som led i international aftale) og en øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 procent inden 2020 samt 10 procent vedvarende energiformer i transportsektoren inden 2020.

Vigtige elementer i planen er

• Landene skal ikke længere fordele CO2-kvoter til deres virksomheder. I stedet kommer en centralt fastsat, harmoniseret kvotetildeling.

• Omkring 60 procent af det totale antal udlednings-tilladelser skal sættes til salg, først og fremmest i energisektoren. 12 procent af overskuddet går til en solidaritetsfond som støtter energiomstilling i Østeuropa.

• I andre sektorer uddeles gratis kvoter, men de udfases gradvist frem til 2027.

• Samtidig er der nationale mål for de sektorer der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet, blandt andet landbrug, transport, affald og husholdninger.

• Rige lande som Danmark skal reducere med op til 20 procent, mens fattige lande for eksempel i Østeuropa kan forøge deres udledning med op til 20 procent.

• EU-medlemslandene kan fortsat få nedsat deres forpligtelse hvis de køber klimaprojekter i tredjelande.