De sorte og brogede

Der blev valgt mange fra den yderste højrefløj. Men de fleste står uden for grupperne. Vedtages Lissabon-traktaten, får Parlamentet 18 flere pladser.
Af Åge Skovrind
29. august 2009

I mange lande lykkedes det nationalistiske, indvandrerfjendske og ofte stærkt EU-kritiske partier at blive valgt. Mest opsigtsvækkende er gennembruddet for Frihedspartiet i Holland og de britiske nyfascister i British National Party. Samtidig var der dog tilbagegang for de to største og mest velorganiserede partier: Vlams Belang i Belgien og Front National i Frankrig. Næsten alle de valgte fra den yderste højrefløj står uden for de politiske grupper. Nogle af dem er dog kommet med i gruppen Europæisk Frihed og Demokrati sammen med blandt andet Dansk Folkeparti.

Den yderste højrefløj i det nye EU-Parlament er repræsenteret af disse partier:

• Front National, Frankrig

• British National Party, Storbritannien

• Lega Nord, Italien

• Storrumænske Parti, Rumænien

• Frihedspartiet, Holland

• Frihedspartiet, Østrig

• Vlams Belang, Belgien

• LAOS, Folkelig Ortodoks Samling, Grækenland

• Lov og Orden, Litauen

• Slovakiske Nationalparti, Slovakiet

• ATAKA, Bulgarien

• Jobbik, Ungarn

18 nye pladser i EU-Parlamentet

Det kan være svært at følge med i hvor mange pladser der er i EU-Parlamentet. Ved valget i juni 2009 blev der valgt 736 medlemmer. Før valget sad der 785. Men hvis Lissabon-traktaten træder i kraft, bliver antallet sat op til 754.

Det er resultaterne fra 2009-valget som afgør hvem der bliver de 18 nye medlemmer. De går nu og venter på at Lissabon-traktaten træder i kraft, men det sker først når – eller hvis – den bliver ratificeret i alle medlemslande. Det er endnu ikke sket i Polen, Tjekkiet og Tyskland – samt Irland hvor vælgerne Èn gang har stemt nej.

De 18 nye pladser vil blive fordelt således:

Spanien 4

Sverige 2

Østrig 2

Frankrig 2

Bulgarien 1

Polen 1

Italien 1

Slovenien 1

Letland 1

Holland 1

Malta 1

Storbritannien 1