NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Et lille parti med få medlemmer fylder mindre end et stort. Den indlysende og ganske naturlige kendsgerning bliver forstærket af den måde, som EU-Parlamentet arbejder på ved fordelingen af opgaver og taletid.
Den som skriver betænkningen om hvad Parlamentet mener, kaldes i EU-sproget for en rapportør – en slags ordfører. Som rapportør får hun eller han stor mulighed for at præge hvad det samlede parlament skal mene og ikke mindst hvordan man skal gribe et lovforslag an – skal det skydes ned, laves om, eller bare finpudses i detaljerne?
Retten til at skrive en betænkning er en byttevare. Den forhandles på koordinationsmøder, hvor partierne byder ind på deres interesser ved et pointsystem. De store partigrupper har flere points end de små. På den måde kommer de store partigrupper 'først til fadet' i fordelingen af de tunge politiske opgaver.
Hvorvidt det er et urimeligt system eller ej, er nok i høj grad afhængigt af politisk standpunkt.
Men uanset hvad man mener om begrænsningen af de små partiers taletid, så er resultatet at debatten i Parlamentet sjældent bliver en virkelig debat. Talerne læser op af deres forberedte indlæg til den udmålte tid.
Man lytter måske til hvad andre har sagt, men der bliver sjældent spildt tid på at kommentere hvad de andre har brugt deres udmålte tid til at sige.
En anden mulighed er at finde ud af hvad Søndergaards partigruppe (GUE/NGL) har sagt, eller om Folkebevægelsen har formuleret en holdning i den konkrete sag.
Men mulighederne for at efterprøve hvordan den enkelte politiker rent faktisk har stemt, er begrænsede. Det fremgår som hovedregel intetsteds i Parlamentets protokoller.
Årsagen er at de fleste afstemninger sker ved håndsoprækning, hvor formanden vurderer hvorvidt der er et flertal for et forslag eller ej. Ved tvivl om udfaldet kan medlemmerne blive bedt om at stemme elektronisk ved at trykke på en knap.
I intet af de to tilfælde bliver det registreret hvem som har stemt for hvad. Kun det samlede resultat bliver offentliggjort.
Afstemning med navneopråb er blandt andet blevet brugt af EU-kritikere i den svenske Junilistan som på den måde har villet dokumentere at andre svenske partier stemmer mere EU-venligt end de giver udtryk for i den hjemlige debat.
Junilistans medarbejder Jan Å. Johansson har udgivet to rapporter om de svenske partiers faktiske stemmeafgivelser. Han konstaterer at brugen af navneopråb ikke lige frem er noget som øger hans gruppes (IND/DEM) popularitet blandt de andre partigrupper.