Turbovæksten er slut

De rekordhøje vækstrater i de nye medlemslande har toppet. Økonomien er vokset, men er stadig langt efter de gamle EU-lande. Turbovæksten har skabt rigdom – til en del af befolkningen, men også alvorlige økonomiske sygdomstegn.
Af Åge Skovrind
1. november 2008

Festen er ved at være slut i de baltiske og centraleuropæiske lande. Overalt har der været vækstrater på typisk mellem fem og ti procent – næsten dobbelt så meget som i de gamle EU-lande. I en prognose fra Den Internationale Valutafond, fra oktober 2008, vil væksten i gennemsnit for de ti lande falde fra 7 procent i 2007, til 3,9 procent i år og 2,7 procent i 2009.

»Generelt har de klaret sig fint. Der har været høj vækst, og de nye institutioner der er opbygget til at regulere markedet, retssystemer og nye finansielle systemer, fungerer bedre.«

Det siger professor Niels Mygind, leder af Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i København.

Ifølge ham er det ikke så overraskende at vækstraterne nu er på vej ned.

»Det er et led i den samlede proces. I de første år efter omvæltningerne i disse lande (i starten af 1990'erne, red.) skete der et stort fald i produktionen, og der skulle ske en kraftig omstilling. I takt med at institutionerne kom i orden, kom der høje vækstrater. Når man er startet med et lavt udgangspunkt, så går det hurtigt, og det kan ikke blive ved. Det bliver sværere og sværere at beholde så høje vækstrater,« siger han.

Stadig langt fra Vesten

De høje vækstrater har mindsket forskellene mellem de nye og de gamle medlemslande. Men de nye medlemslande er stadig meget fattigere.

I 2007 var EU's bruttonationalprodukt (BNP) 186.000 kroner pr. indbygger. Alle de nye medlemslande lå under dette gennemsnit. Helt i bund lå Bulgarien og Rumænien med kun 75.000 kroner. Slovenien og Tjekkiet klarer sig bedst og overhaler Portugal som er det fattigste af de gamle EU-lande. Til sammenligning var det danske BNP cirka 230.000 kroner. Alle beløbene er angivet i såkaldte købekraftenheder (PPP), det vil sige at der er taget højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveau.

Professor i økonomi ved Tallinn Universitet Karsten Stæhr skrev i efteråret 2007 i en analyse af de tre baltiske landes økonomier at »hvis vækstrater på mindst 6 procent kan fortsætte, vil indkomstniveauet i de tre lande nå op på det vesteuropæiske gennemsnit om 15-20 år.«

Baltiske tigerøkonomier

Siden da er ballonen bristet i det som er blevet kaldt »de baltiske tigerøkonomier«. I år forventes væksten at blive negativ i Estland og Letland. Gunstige skatteregler for udenlandske investorer skabte, sammen med lave lønninger, især efter EU-medlemskabet, en hypervækst og overophedede økonomien, særligt i Estland og Letland. Det har ført til skyhøj inflation på over ti procent, eksplosion i boligpriserne og et alarmerende underskud på betalingsbalancen.

De baltiske økonomier er også de mest sårbare. Restriktioner på udenlandske investeringer er fjernet. Finanssektoren er stort set overtaget af skandinaviske banker. Kursen på de baltiske valutaer er bundet til euroen.

Den faste valutakurs har haft negative konsekvenser, erkender Niels Mygind.

Det har holdt renten nede på niveauet i euro-området og medvirket til at øge underskuddet på handelsbalancen.

»Men generelt har det været fornuftigt at binde deres valutaer til euroen, fordi det har givet deres økonomier større troværdighed,« siger Niels Mygind.

Slovakiet får euro

Længere mod syd, i Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, er situationen knap så dramatisk. Væksten har ikke været oppe i samme gear som i de baltiske lande, og derfor bliver nedturen også mindre alvorlig.

Slovakiet skiller sig dog ud med en vækst på 10,4 procent sidste år – den højeste i hele EU. I det hele taget har Slovakiet klaret sig så godt at EU i foråret 2008 sagde god for at den slovakiske koruna skiftes ud med euroen fra nytår. Selv om væksten mere skyldes stigende eksport end indenlandsk forbrug, så har flere slovakere fået råd til mere, i og med at arbejdsløsheden er på vej ned – fra 18 procent i 2004 til nu omkring 10 procent. Ungarn har derimod klaret sig rigtig skidt med nul- eller minusvækst i privatforbruget de sidste par år. Dertil kommer et kolossalt underskud på de offentlige budgetter. Det er nu mindsket betydeligt, men prisen har været drastiske offentlige nedskæringer som har gjort regeringen endnu mere upopulær.

Faldende arbejdsløshed

Den polske økonomi står for omkring 40 procent af aktiviteten i alle ti lande. Her er der udsigt til fortsat høj vækst, om end i lidt lavere gear. Arbejdsløsheden fortsætter med at falde, fra næsten 20 procent i 2003 til cirka 6 procent næste år. Sidste år steg lønningerne kraftigt. I kombination med bedre jobmuligheder vil det gøre det mindre attraktivt at søge arbejde i Vesten, særligt i Storbritannien på grund af den dårlige kurs på det engelske pund.

Bortset fra de baltiske lande er der udsigt til faldende arbejdsløshed i hele regionen, og for første gang er arbejdsløsheden lavere i de nye end i de gamle EU-lande.

Reallønnen er steget

Den høje vækst har presset priserne op, og sidste år blev det forstærket af stigende internationale priser på olie og fødevarer. Mest ekstremt ser det ud i de tre baltiske lande hvor inflationen i år forventes at komme over 10 procent.

Det har gjort leveomkostningerne meget større, men lønningerne er i gennemsnit fulgt mere end med.

Et studie fra EU-agenturet Eurofound fra august 2008 når frem til at reallønnen i de nye medlemslande (Cypern og Malta medregnet) steg omkring 5 procent både i 2006 og 2007. Det er 6,5 gange mere end i de 15 gamle EU-lande i 2006 og 25 gange mere end i 2007. Tallene dækker over enorme forskelle mellem lande og mellem økonomiske sektorer. Fælles er imidlertid at de største tabere har været den del af befolkningen som står uden for arbejdsmarkedet, ikke mindst pensionisterne og de ældre langtidsledige.