NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Langt størstedelen af EU's udslip reduktion i udslip af drivhusgasser er opnået af mindre velhavende medlemslande. Det har indebåret store sociale og økonomiske omkostninger, og det bør anerkendesì.
Sådan skrev otte nye central- og østeuropæiske medlemslandes regeringer i en udtalelse under EU-topmødet den 15-16. oktober, hvor EU's regeringschefer forsøgte at komme videre i forhandlingerne om EU's klimapolitik efter 2012.
Udtalelsen afspejler et lille oprør, der har været i gang i flere måneder, hvor de nye medlemslande med få undtagelser (Malta, Cypern og Slovenien) alle søger at undgå stor forpligtelser til at skære ned i udslippet af drivhsgasser. I flere måneder har de holdt møder på kryds og tværs for at koordinere deres indsats i et forsøg på at besejre et forslag fra EU-Kommissionen om, hvordan medlemslandene skal reducere deres CO2-udslip i perioden fra 2012 til 2020. Og der lyder både vrede og skuffelse på regeringsplan i samtlige central- og østeuropæiske medlemslande. Indtil nu har EU's klimapolitik nærmest været en god forretning der ikke har kostet anstrengelser i øst. Men de tider kan være forbi hvis Kommissionen kommer igennem med sit forslag til hvor store mængder drivhusgasser, først og fremmest CO2, de enkelte medlemslande må lukke ud i atmosfæren op til målstregen i 2020. Derfor har Ungarn sat sig i spidsen for et alternativt forslag der har opbakning fra seks andre nye medlemslande. Det indgår i forhandlingerne om en ny klimapakke der efter planen skal vedtages i år.
Målt i forhold til udslippet i 1990, der er referenceåret for de internationale forhandlinger, foreslår Kommissionen reduktioner i de nye medlemslande på mellem 27 og 57 procent (tal fra Euractiv, juni 2008). Til sammenligning skal Tyskland kun skære 12 procent, Danmark 19 procent, mens lande som Spanien og Italien endda må forøge deres udslip med henholdsvis 8 og 6 procent.
Det har fået de nye medlemslandes regeringer til at rejse en anden og mere grundlæggende diskussion. Efter enhver målestok er de nye medlemslande i Central- og Østeuropa nemlig mindre udviklede økonomisk og teknologisk end de gamle medlemslande. En forholdsvis god vækst i de fleste nye medlemslande har skabt forhåbninger om at lukke gabet en anelse, men dét mål sættes der nu forhindringer op for. Det lyder derfor samstemmende fra møder mellem flere nye medlemslande i september 2008 at der må tages særligt hensyn til at de er inde i en økonomisk omstillingsperiode.
Forslaget er ikke faldet i god jord hos Kommissionen som har afvist den ungarske tilgang. Kommissionens egen metode er at medlemslandene skal have mulighed for omtrent samme udslip pr. indbygger. I de to ender af skalaen finder vi Estland der skal kunne udlede 12,6 tons pr. indbygger, og Spanien i den modsatte ende med 7,8 tons pr. indbygger. I Ungarns forslag, derimod, vil Spanien ligge på 5,9 tons og Estland på hele 24. Rationelt set med central- og østeuropæiske briller, er at disse lande har en større afhængighed af kul, ringere adgang til energibesparende teknologi og et ønske om uafhængighed af naturgas, ikke mindst af russisk naturgas.
Selvom det således ser ud til at være langt mellem parterne, synes ingen at forvente, at modsætningerne mellem øst og vest vil forhindre vedtagelsen af et fælles udspil fra EU til de internationale klimaforhandlinger. Spørgsmålet er alene om EU's udspil kommer i tide, og om det bliver stærkt nok til at imponere de øvrige parter om bordet ved klimatopmødet i København i december 2009.