NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er mindst tre grunde til at EU besluttede at reformere ordningen for sukker:
Nu er sukkerstøtten under trinvis forandring, og om nogle år vil det frie marked råde i langt højere grad end i dag.
Selv EU er effekterne af reformen meget tydelige ca. to år efter de blev indledt. Lavere støtte fører til fabrikslukninger på stribe.
I Danmark lukkede Danisco Sugar sin eneste tilbageværende fabrik vest for Storebælt, Assens sukkerfabrik, i november 2006. Tilbage er kun to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster, som Danisco også er i gang med at sælge. De faldende priser på sukker gør det mindre og mindre attraktivt at opretholde sukkerproduktionen i Danmark overhovedet.
På europæisk plan lyder et samlet skøn at 9.700 arbejdspladser i den europæiske sukkerindustri er nedlagt siden begyndelsen af 2006. Flest i Italien, men også i f.eks. Østrig, Slovakiet, Bulgarien, Frankrig og Grækenland. I de fleste lande er sukker-nedskæringerne sket i ro og orden, fordi de har været planlagt længe, og ledsaget af planer for efteruddannelse, ny beskæftigelse, godtgørelser eller lignende sociale tiltag.
Støtten har nemlig hindret mange u-lande i at vinde frem på verdensmarkedet, og har gennem tiden ført til udkonkurrering af sukkerproducenter i også fattige lande. Sådan har i hvert fald mange, herunder mange u-landsorganisationer ofte argumenteret.
Virkeligheden på et kommende frit verdensmarked for sukker tager sig noget mere broget ud. Der findes nemlig også u-lande som har haft fordel af EU’s sukkerordning.
Mange af disse lande vil ikke kunne konkurrere på et frit verdensmarked for sukker, og allerede i den nuværende fase af reformerne er en række lande begyndt at lukke det meste af deres sukkerindustri. Det gælder f.eks. Mauritius, hvor 15.000 arbejdspladser er gået tabt siden 2000 hvilket bringer antallet af ansatte i sektoren ned til 6.000. Alene på Mauritius har næsten lige så mange altså mistet sit arbejde som i hele EU.
Ligeledes har de caribiske østater St. Kitts & Nevis og Trinidad & Tobago måttet indstille eksporten og koncentrere sukkerproduktionen om det lille hjemmemarked. Ifølge tal fra den australske forsker A.L. Garside ligger produktionsprisen for sukker i hele 12 af de 18 lande over verdensmarkedsprisen. Disse lande, herunder Kenya, Elfenbenskysten, Jamaica og Tanzania, står til at blive tabere på reformen af EU’s sukkerordning.
Lige nu står sukkerproduktionen i især Mocambique og Zambia til at få en vitamin-indsprøjtning. I Zambia sker det fordi den britiske koncern Associated British Foods har skåret produktionen mere ned end krævet i EU, og har indkasseret et pænt beløb under en særlig støtteordning som tak for indsatsen. Dette beløb har koncernen investeret i sit afrikanske datterselskab Ilovo der producerer sukker i de afrikanske lande, og altså særligt i lande med en slags fremtid på sukkermarkedet.