Stemmer man forkert, må man stemme igen

Irland har fået en opfordring som landets ledelse ikke kan sige nej til: Prøv en gang til. Men det er ikke kun Irland som har problemer med at få traktaten i hus.
Af Staffan Dahllöf
4. september 2008

På topmødet i Bruxelles den 19-20. juni blev de 27 landes regeringschefer enige med sig selv om at de irske vælgere kom til at stemme forkert den 12. juni, og at de derfor hellere må få en chance mere.

Opfordringen til en ny irsk afstemning blev ikke givet direkte, men beskeden mellem linjerne var klar.

Hvad der skal til for at vende stemningen på den grønne ø, var der ingen konkrete bud på. Premierminister Brian Cowen vil komme med et oplæg næste gang EU-ledelsen mødes, den 15-16. oktober.

Irland fik et velmenende råd, men hvordan dette råd skulle udformes, var der forskellige bud på.

Bestemt blev ubestemt

Afsnittet i topmødets slutdokument om Lissabon-traktaten og Irland fylder knap en side og indeholder nogle tilsyneladende generelle, tæt på banale, konstateringer.

Men en sammenligning med det forslag som lå på regeringschefernes bord om morgenen den 20. juni, afslører en smertefuld fødsel for det dokument som endte med at blive vedtaget.

For det første mangler der den klassiske og rituelle formulering om at topmødet opfordrer til ratifikation af traktaten. I stedet for »opfordrer til« står der at man »noterer sig« at ratifikationsprocessen fortsætter.

For det andet blev også denne udvandende formulering yderligere svækket. I det første udkast stod der »de andre lande« (bestemt form). I slutteksten står kun »andre lande« (ubestemt form.)

Nu med fodnote

For det tredje blev der tilføjet en fodnote om at Tjekkiet ikke kan afslutte ratificeringsprocessen før landets forfatningsdomstol har givet grønt lys. Fodnoter er usædvanlige i topmødekonklusioner.

For det fjerde blev denne dobbelt svækkede opfordring sminket med et tilsagn om at EU i mellemtiden skal fortsætte med at skabe konkrete resultater indenfor områder der har betydning for borgerne.

Og for det femte blev der intet stillet i udsigt om at man på det kommende topmøde i oktober skal finde en løsning, kun at man vil »overveje den videre vej frem«.

Forklaringen er at der er murren i krogene også i andre lande, mest højlydt i Tjekkiet.

Lave tjekkiske odds

Under todagesmødet sagde den tjekkiske premierminister Mirek Topol·nek at han personligt ikke ville vædde 100 tjekkiske kroner (cirka 30 DKK) på at traktaten bliver godkendt af parlamentet – hvis forfatningsdomstolen giver grønt lys i august. Parlamentets beslutning ventes senere i efteråret.

I Polen mener præsident Lech Kaczynski at traktaten er død, modsat den EU-venlige premierminister Donald Tusk.

I Storbritannien blev den formelle ratificering afbrudt fredag den 20. juni for at afvente rettens afgørelse på kravet om en folkeafstemning. Dette krav blev afvist fem dage senere, men rigmanden Stuart Weeler som har rejst sagen, siger at han vil gå videre til en højere instans.

I Holland hvor et flertal stemte nej til EU-forfatningen, bliver der ingen folkeafstemning om Lissabon, men parlamentets behandling mangler endnu.

Og så er der Sverige.

Socialdemokrater tøver

Den svenske Riksdag ventes at ratificere traktaten i november. Det ville alt andet lige være en gnidningsfri øvelse, selv om der kræves tre fjerdedels flertal.

Men efter fire afgørelser fra EU's domstol som gør det vanskeligere at aktionere for overenskomstmæssig løn, og efter det irske nej, er alt andet ikke helt lige mere.

Wanja Lundby-Wedin, formand for svensk LO og for det europæiske LO (EFS), kræver en social protokol knyttet til traktaten. Hun mener at Sverige nu skal afvente en afklaring af Irlands krav.

Det samme mente de svenske socialdemokraters hovedbestyrelse i et par dage i juni, indtil partilederen Mona Sahlin dementerede.

På topmødet i Bruxelles blev statsminister Fredrik Reinfeldt spurgt hvad der sker med Sveriges ratifikation.

»Det er begrænset hvad jeg som moderat (konservativ – red.) kan love om hvordan socialdemokraterne vil stemme, men jeg går ud fra at Mona Sahlins seneste besked gælder,« svarede han.

Fransk-svensk uenighed

Frankrigs præsident, og tiltrædende EU-formand Nicolas Sarkozy, meldte bombastisk ud at en fortsat EU-udvidelse ikke kan lade sig gøre uden Lissabon-traktaten.

»Det kan han mene, men det er ikke hvad vi rent faktisk er blevet enige om,« sagde Sveriges udenrigsminister Carl Bildt og henviste til det fælles program som Frankrig, Tjekkiet og Sverige var blevet enige om at arbejde efter som EU-formandslande de nærmeste 18 måneder.

I programmet forpligter de tre sig til at fortsætte forhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet, uden nogen betingelse om at Lissabon-traktaten skal være trådt i kraft.

»En udvidelse bliver nemmere med Lissabon-traktaten, men kan også gennemføres med Nice-traktaten,« sagde Bildt.

(En detaljeret gennemgang af Lissabon-traktatens betydning for magtbalancen i Parlamentet og Ministerrådet kan læses i NOTAT nr. 1197 fra januar 2008.)