NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den største enkeltbegivenhed i EU's historie er uden tvivl udvidelsen med de mange nye medlemslande, over to omgange, 1. maj 2004 med 10 lande og 1. januar 2007 med to lande mere.
Da diskussionen om EU-medlemskab var på sit højeste, var forudsigelserne om de nye medlemslandes skæbne vidt forskellige: De vil blive mast og kvast. Eller de vil få guld og grønne skove.
Befolkningen i de nye lande var ikke i tvivl, de stemte ja med stort flertal, enten ved folkeafstemninger eller i parlamentet. For dem handlede det om historiens lange vingesus, om at høre til i Europas midte, hvad de også gør geografisk set.
Nu er hverdagen begyndt at melde sig – også selv om tilpasningen allerede blev gennemført i årene op til.
Hvordan er det så gået, i dag, næsten fem år efter indtrædelsen i EU? Det er hvad vi spørger om i dette nummer af NOTAT.
Vi har koncentreret os om Centraleuropa og set uden om de to små i Middelhavet, Malta og Cypern, som har en helt anden historie end alle de andre nye medlemslande. Særligt fokus har vi på tre centrale lande: Polen, Tjekkiet og Ungarn. Og det er der kommet vidt forskellige beretninger ud af. Lige fra ungarsk tristesse og stilstand, via polsk fremgang og optimisme, til Tjekkiet som landet i midten af Europa, også sikkerhedspolitisk. Når Tjekkiet overtager formandskabet i EU fra januar, kommer vi også til at se en helt anden linje i energi- og klimapolitikken – et område hvor der er stærkt modsatrettede interesser mellem øst og vest.
Under alle omstændigheder er det en øjebliks-beretning, vi præsenterer. Den økonomiske udvikling går stærkt, og den igangværende finanskrise vender også op og ned på ting i Centraleuropa.
Generelt går det dog fremad, med faldende arbejdsløshed, stigende reale lønninger og en god økonomisk vækst. Lige så bemærkelsesværdig er en iøjnefaldende ulighed som EU-integrationen ikke har gjort mindre. I et land som Polen taler man om 3 millioner super-rige, 5 millioner rige – det vil sige som en gennemsnits-dansker – og 30 millioner fattige.
Hvad angår den politiske udvikling, er den stadig i de fleste af landene noget kaotisk, med mistillid til politikerne og til statens institutioner, med lav valgdeltagelse og med placeringer langt nede på den internationale korruptionsliste. Også dette kan du læse mere om i artiklerne