NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Fortsætter udviklingen, som det i øjeblikket ser ud til, vil tallet runde 1 million i år 2009.
Der er således ikke kun tale om en udvikling, men i stedet om en veritabel eksplosion i antallet af private sygeforsikringer i Danmark.
En enkelt begivenhed er årsag til denne udvikling: I 2001 kom der et nyt flertal i Folketinget, og allerede den 6. juni året efter vedtog flertallet bestående af V, K og DF at private sygeforsikringer fremover skulle kunne trækkes fra i skat. Arbejdsgivere kunne dermed give et ekstra frynsegode oven i lønnen, i form af en sundhedsforsikring, og lade skattevæsenet bidrage med den ene halvdel af betalingen.
Dermed blev der åbnet et nyt kapitel af ulighed i det danske sundhedsvæsen.
I sagens natur er nogen dog ikke inviteret til festen, nemlig dem uden for arbejdsmarkedet, blandt andet unge og ældre og – de syge.
Sidstnævnte kunder er der intet forsikringsselskab som har nogen interesse i. Skrækeksemplet på et rent forsikringsbaseret system er det amerikanske. Her skal man selv betale for lægehjælp og hospitalsbehandling. Hvis man ikke kan det, risikerer man en stor gæld. Derfor bør man tegne en forsikring, og den kan for en lille familie på to børn være på helt op til 10.000 kr. om måneden. Problemet er blot at mere end 45 millioner amerikanere, ca. 15 pct. af befolkningen, tjener så lidt at de ikke har råd til en forsikring.
I Danmark tager alle politiske partier afstand fra et sådant system.
Den konservative sundhedsminister sagde i talen ved sit partis landsmøde i september 2008 at det for ham ikke var så afgørende om den private andel af sygehusvæsenet –forbliver 2 procent eller vokser til 10, 20 eller måske 50 procent.ì
Udtalelsen har ført til stor tvivl om, hvad der egentlig er målet. Fra Folketingets talerstol forsikrede sundhedsministeren en måned senere ved en debat om privatisering af sygehusvæsenet at –der skal være fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.ì
Ministeren mente dog at det blot er finansieringen over skatterne, som er kernen i det offentliges ansvar for sundhedsvæsenet, men at adgangen sagtens kunne være fri og lige, selv om private leverer varen, sagde han, og sammenlignede systemet med de privatpraktiserende læger der også varetager en offentlig opgave.
2002 141.000
2003 245.848
2004 306.213
2005 473.126
2006 614.014
2007 849.135