NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Dommen den 18. december 2007 i Vaxholm-sagen fra EF-domstolen underkendte svenske fagforeningers forsøg på at få en lettisk virksomhed til at tegne svensk overenskomst gennem en blokade af arbejdet på en skole.
I Danmark var de færreste i tvivl om, at også den danske model for kollektive overenskomster, presses af dommen, og reaktionerne var mange i dagene efter. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde dagen efter dommen til Folketingets Europaudvalg, at regeringen vil »gøre en indsats for at sikre, at denne model kan overleve i fremtiden«.
I skrivende stund lægger Beskæftigelsesministeriet sidste hånd på en redegørelse om dommen som de danske politikere kan bruge i overvejelserne om hvor langt den danske model kan opretholdes.
Det bliver ikke let, hvis man skal tro flere fagforeningsfolk der har fulgt EU's indvirkning på arbejdsmarkedet gennem mange år. Således mener Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen, ikke at den danske overenskomstmodel kan komme helskindet ud af Vaxholm-sagen hvis vi skal følge EU-lovgivningen. Modsat LO-formand Harald Børsting mener han at EU afviser Danmarks påstand om at EU ikke har kompetence på området.
»Dommen er meget klar hvad det angår. Den afviser den danske regerings argument om at EU ikke kan blande sig i konfliktret. Når LO's formand ikke vil erkende det, handler det om at hvis han gør det, bryder en stor del af argumentationen for LO's og for den sags skyld Danmarks tilslutning til EF og EU sammen,« siger han.
I Sverige håber kredse i fagbevægelsen på, at en mindre justering af lovgivningen reelt vil friholde den svenske aftalemodel. Den tror Finn Sørensen ikke på.
»Hensigten er jo sikkert god nok, men noget af det mest uhyggelige i dommen er at der står at det ikke kan være rigtigt at en udenlandsk virksomhed skal indvikles i længere »tidsubegrænsede forhandlinger« om løn. Den siger at vi skal holde op med det der kollektive overenskomstpjat og lave noget lovgivning, så arbejdsgiverne kan se hvad lønnen er. Det er jo det klare budskab.«
»Hvis du begynder at lovgive om det, svækker du fagbevægelsens og dermed medlemmernes mulighed for at få direkte indflydelse på løn- og arbejdsvilkår. Den særlige fare ved mindsteløn er at der er en tendens til at hvis du lovgiver om en mindsteløn, så er det den der bliver niveauet. Man kan da også sige sig selv at hvis du lovgiver om mindsteløn i Danmark, så bliver det jo ikke på den højeste fællesnævner. Det er svært at forestille sig at der vil være flertal for det.«
En anden mulighed kunne være at ophæve overenskomster til lov, men også den vil stække overenskomstmodellen, mener Finn Sørensen:
»Det er grundlæggende det samme problem, du begrænser den frie forhandlingsret,« siger han
I den nuværende situation er det derfor drastiske virkemidler der skal til, mener han.
»Det skal slås fuldstændig umisforståeligt fast at nationale regler omkring kollektive overenskomster og strejkeret står over EU's retsregler, at EU ikke har ret til at blande sig i det.
Så det må regeringen sikre, og det skal ske inden man skrider til en ratifikation af Lissabon-traktaten,« siger Finn Sørensen.
»Det er som når man skal sluge en kamel. Den bedste metode er at skære den i små stykker og koge den godt. Jeg er ikke så glad for at vi bare farer ud og kræver nye EU-regler, eller at Danmark skal melde sig ud af EU,« siger han.
Første skridt skal være så vidt muligt at løse problemet herhjemme ved at finde en ny måde at håndtere lønkrav over for udenlandske virksomheder. Ændring af EU-reglerne vil tage lang tid, og det er usikkert om der vil være flertal for det, mener han.
»Vi skal helst undgå en lovfæstet mindsteløn. Hvordan vi kan gøre det, kan jeg ikke svare på, men det er dét øvelsen går ud på nu,« slutter Gunde Odgaard.
Den første er en fysisk blokade. Under en fysisk blokade opstilles hindringer, f.eks. en menneskemur, for at hindre adgangen til en arbejdsplads, f.eks. en byggeplads. Denne aktionsform blev forbudt i Danmark med blokadecirkulæret fra 1976.
Den anden måde at gennemføre en blokade på er ved at fagforeninger eller -forbund pålægger deres medlemmer ikke at udføre arbejde på en arbejdsplads. I Vaxholm benyttede fagforeningerne begge former.
Den såkaldte implementeringsaftale betyder at regler fra EU om arbejdsforhold, f.eks. om arbejdstid eller ferie, først søges gennemført via overenskomsterne. Lykkes det ikke parterne at blive enige, gennemføres de i stedet ved lov. Karakteren af fri forhandling mellem parterne er i et vist omfang allerede begrænset. Løn har EU-reglerne dog aldrig berørt direkte.
Virksomhedsoverdragelse 1977 Rettigheder for arbejdere fastholdes, når virksomheder overdrages til ny ejer
Graviditet og barsel 1992 Ret til 14 ugers barselsorlov til 80 procent af almindelig løn
Arbejdstid 1993 Maksimal arbejdsuge på 48 timer, samt ret til fire ugers betalt ferie om året
Beskyttelse af unge 1994 Forbud mod børnearbejde med nogle få undtagelser, herunder deltidsarbejde. Særlige regler for sikkerhed (arbedsmiljø), arbejdstid og hvileperioder for unge under 18
Europæiske samarbejdsudvalg 1994 Kræver dannelse af samarbejdsudvalg i virksomheder, der fungerer i mindst to medlemslande, og som har over 1.000 ansatte
Udstationeringsdirektivet 1996 Udstationerede arbejderes løn- og arbejdsforhold
Forældreorlov 1996 Ret til mindst tre måneders forældre- eller barselsorlov efter fødsel eller adoption
Deltidsarbejde 1997 Ret for deltidsarbejdere til samme løn- og arbejdsforhold som fuldtidsansatte
Tidsbegrænset ansættelse 1999 Ret for ansatte på tidsbegrænset kontrakt til samme løn- og arbejdsforhold som fuldtidsansatte
Ligebehandling af alle uanset race 2000 Ligestilling mellem personer, uanset racemæssigt eller etnisk tilhørsforhold