Polakkerne er mest glade for EU

I de nye medlemslande bekymrer man sig om social velfærd, sundhed og pensioner. I Vesteuropa frygter man indvandring og terrorisme. Holdningen til EU går på kryds og tværs.
Af Åge Skovrind
1. november 2008

Begejstringen for EU i de nye medlemslande er ikke helt så stor som den har været.

Men i de fleste lande er det stadig over halvdelen af befolkningen der synes at medlemskabet af EU er en god ting. Og sammenligner man holdningen i de nye medlemslande med de 15 gamle, er der mere EU-begejstring hos de nye.

Hvert halve år kommer et nyt Eurobarometer som måler befolkningernes holdninger. Den sidste er fra juni 2008 og bygger på data indsamlet i foråret. Det mest markante resultat er – både i øst og vest – er at folk ser mere dystert på fremtiden, og at færre ser EU-medlemskabet som en god ting. Men der er store forskelle fra land til land.

Bulgarerne ser sort

I alle medlemslande, nye som gamle, svarer færre at EU-medlemsskabet er „en god ting“, sammenlignet med for et halvt år siden. Eneste undtagelser er Tjekkiet, Malta og Cypern.

I de nye medlemslande er den største ændring sket i Ungarn (- 8 procent), Letland (-8), Rumænien (-7) og Polen (-6).

Meget tyder på at utilfredsheden med den hjemlige situation og forventningerne til fremtiden afspejler sig i holdningen til EU. For eksempel mente hele 46 procent af bulgarerne at tingene vil udvikle sig til det værre i løbet af det kommende år. Det var en stigning på 20 procentpoints i forhold til efteråret 2007 – og dengang var stigningen på 10 points.

I Letland hænger den beskedne begejstring for EU utvivlsomt sammen med de voldsomme prisstigninger sidste år. I hvert fald steg andel af lettere som ser inflationen som det største problem, på et halvt år, fra 37 til 71 procent.

Sammen med Letland skiller Ungarn sig ud som de mest EU-kritiske blandt de nye medlemslande. Som de eneste mener et flertal ungarere at EU-medlemskabet ikke har været en fordel.

Polakker mest glade for EU

En sammenligning mellem Ungarn og Polen viser helt modsatrettede tendenser. Mens det polske folk er blevet mere og mere tilfredse med EU-medlemskabet (dog knækkede kurven i den seneste måling), så vokser utilfredsheden blandt ungarerne. Forskellen kan sandsynligvis delvist forklares med den kendsgerning at som følge af arbejdskraftens fri bevægelighed er omkring 2 millioner polakker rejst til Vesteuropa og sender i nærheden af 35 milliarder kroner hjem hvert år.

Ungarerne er slet ikke rejst ud i samme omfang og har ikke denne positive erfaring. Samtidig er ungarerne stærkt utilfredse med deres egne politikere og den forværrede økonomiske situation. Det forplanter sig uden tvivl i holdningen til EU.

Forskellige bekymringer

Der er store forskelle på hvad folk tænker i den østlige og vestlige del af Europa.

I Vest er folk rigere og har større tillid til de politiske institutioner. I Øst er folk relativt fattige og stoler kun lidt på deres politiske institutioner.

Bekymringerne er også meget forskellige. Vesteuropæere har generelt færre »bekymringer« end østeuropæere, men frygter indvandring og terrorisme – som ikke spiller nogen rolle i Østeuropa. Her bekymrer man sig mere om sundhedsvæsen, leveomkostninger og pensioner – som ikke udgør et alvorligt problem i Vesten.

I Østeuropa oplever folk langt større risiko for at havne i fattigdom, mens frygten for arbejdsløshed er næsten ens overalt.

Samlet set peger Eurobarometer-målingerne på at befolkningen i de nye medlemslande ikke er tilfredse med deres økonomiske og sociale situation