Pænere tone bag de lukkede døre

Problemet er ikke en manglende viden om hvem lobbyisterne er. Problemet er at vi ved det, siger svensk forsker som har kigget ind bag de lukkede døre. Her var tonen langt pænere end han havde regnet med.
Af Staffan Dahllöf
24. april 2008

Daniel Naurin, Ph.d. og lektor ved Göteborgs Universitet er skeptisk over for om et lobbyistregister vil løse nogen problemer.

»Det får ingen større betydning. Et register kan måske være værdifuldt i forhold til at kontrollere korruption. Men hovedproblemet fra en demokratisk synsvinkel er ikke at vi ikke ved hvem lobbyisterne er. Hovedproblemet er at vi ved det: Det er dem som repræsenterer de stærke interesser. Bilindustrien står stærkere end bilisterne. Repræsentanter for almene interesser, for eksempel fortalerne for miljø og naturbeskyttelse, står svagere end dem som repræsenterer specifikke industriinteresser,« siger han.

Påstanden om at åbenhed ikke nødvendigvis er løsningen med stort L bygger han på interviews med lobbyister fra konsulentvirksomheder i Bruxelles og Stockholm. Desuden har han gennemgået korrespondancen fra virksomheder og industriorganisationer til svenske myndigheder og til Kommissionen i Bruxelles.

Konklusionerne er beskrevet i hans nye bog »Deliberation behind closed doors – transparency and lobbying in the European Union«. De vender op og ned på en række gængse opfattelser.

Pænere tone i lukkede rum

»Mit udgangspunkt var den etablerede beskrivelse inden for statsvidenskaben. Den fortæller at åbenhed fremmer en civiliseret adfærd, og at trusler og magtargumenter som bygger på en markedstænkning, bliver brugt bag de lukkede døre. Det viste sig bare at det ikke passer,« siger Daniel Naurin.

Tværtimod fortalte lobbyisterne at de ville anbefale deres kunder meget mere sofistikerede argumenter når de skulle tale deres sag på lukkede møder med EU-embedsmænd, end når de talte i offentlighed, for eksempel på åbne konferencer. Denne forskel blev bekræftet af indholdet og tonen i virksomhedernes korrespondance til myndighederne.

Formålet med denne adfærd er at fremstå som en samarbejdsvillig partner med konstruktive løsninger, og ikke som et egocentrisk brokkehoved.

Lobbyisme er langt mere effektiv hvis argumenterne pakkes pænt ind, og præsenteres nuanceret, end hvis der bliver slået i bordet og brugt trusler om at et forslag vil koste så og så mange arbejdspladser hvis det bliver ført ud i livet, fik Daniel Naurin at vide.

»Det stærke forhandlingskort bag lukkede døre er ikke at vise nøgen magt, men at demonstrere en magt som er klædt pænt på,« skriver han i bogen.

Ingen opdragelseseffekt

Til gengæld agerer lobbyister og industriinteresser meget mere egenrådigt og markedspræget på offentlige møder, og når de for eksempel udsender pressemeddelelser – stik modsat den statsvidenskabelige teori om åbenhedens opdragende funktion.

Forklaringen på at teoretikerne er gået galt i byen med åbenhedsargumenterne er, mener Daniel Naurin, at offentligheden består af mange forskellige særinteresser.

Når en industrileder eller en organi­sationsrepræsentant taler på en konference, eller skriver til en bred offentlighed, er det vigtigste at markere overfor sine egne at man står fast på det som man er ansat eller valgt til at repræsentere.

Det er mindre vigtigt at tilfredsstille alle mulige forskellige interesser – aktieejere, ansatte, miljøgrupper.

»Lukkethed er ikke i sig selv korrupt, og åbenhed har ikke den opdragende effekt som man har troet,« siger Daniel Naurin. Det betyder imidlertid ikke at han ser lobbyisme som en uproblematisk størrelse.

Det demokratiske dilemma

»Lobbyisme er absolut en fare for demokratiet. Det er et stort dilemma. På den ene side er det en selvfølge at forskellige interesser skal kunne fremføre deres krav. Det er kun i diktaturer at man ikke tillader dette. Men samtidig ved vi at stærke og specifikke interesser har meget nemmere ved at komme til orde end dem der repræsenterer svage og brede interesser.«

Er du enig med dem som siger at lobbyisme i EU er et særligt problem fordi Kommissionen har monopol på at fremsætte forslag til nye love?

»Absolut. Når Kommissionen kommer med et konkret forslag, vil den naturligvis plukke i de argumenter der er lagt frem. Hvordan det sker, får jo stor betydning for det fortsatte forløb.«