Oplæg til et systemskifte

Det er ikke nødvendigvis et problem at sundhedsudgifterne i USA sluger 15,3 procent af landets bruttonationalprodukt, mens det tilsvarende tal i Danmark er 8,9.

Det høje amerikanske tal kan også ses som et tegn på at her findes jobs og ind­tjeningsmuligheder.

Sådan argumenterer flere virksomheder og interesseorganisationer inden for sundhedsområdet.

»Det amerikanske sundhedssystem som sådan er ikke et forbillede for os. I USA får man ikke valuta for pengene. Men de amerikanske tal viser hvilke muligheder som findes i et systemskifte,« siger Johan Hjertqvist, leder af Health Consumer Powerhouse, en slags lobbyistorganisation med kontor i Bruxelles og Stockholm som arbejder med at sammenligne sundhedsvæsenet i forskellige lande.

Virksomheden Medicover som driver betalingshospitaler i Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Estland, men som har adresse i Luxembourg, giver udtryk for den samme holdning.

Medicover skriver på sin hjemmeside:

»Historisk er sundhedsudgifterne i USA steget to-tre gange mere end forbrugerpriserne, mens omkostningerne i Europa til sammenligning groft sagt har fulgt inflationen.«

De amerikanske tilstande bliver her brugt som et eksempel på de gode investeringsafkast som privatfinansieret sundhed vil kunne føre til.

Ingen grænse for vækst

Hvis behandling, forebyggelse og omsorg bliver betragtet som en vare eller tjenesteydelse på et marked, så opstår der en ny situation, mener fortalerne:

Spørgsmålet om hvor stor sundhedssektoren kan blive har ikke længere nogen mening.

»Der er bogstaveligt talt ingen grænse for hvor stor en serviceindustri kan blive hvis der bare er tilstrækkeligt mange som er villige til at betale for ydelserne.«

Det er et af budskaberne i en rapport fra Health Consumer Powerhouse ”The Great Healthcare Paradigm” med under­rubrikken ”Building the Largest Service Industry in Society”.

I rapporten påpeger den svenske forfatter Arne Björnberg at sundhedsvæsenet, hvis det bliver betragtet som en industri, har „gigantiske proportioner“. Det er en branche lige så stor som den samlede svenske produktionsindustri med Volvo, Ericsson og flere andre.

En forudsætning for at få skiftet synsvinkel er at borgerne begynder at se på sig selv som kunder eller mere præcist som ”autonome forbrugsbeslutnings­ta­ge­re” (ACDM – Autonomous Consumption-Decision Maker).

Et nøglespørgsmål i denne sammenhæng er at få samlet tilstrækkelig mange kundetænkende patienter (ACDM’er) for at sætte skub i den ønskede udvikling, og at få skabt forudsætninger for at disse kunder kan møde udbydere på et marked.

Tilbage på sporet

Rapporten om dette ønskelige systemskifte blev udgivet i efteråret 2005. På det tidspunkt var sundhedsområdet lige blevet fjernet fra det omdiskuterede Servicedi­rek­tiv (se artikel side 8)

»Tilsyneladende er det alt for kontroversielt at sige lige ud at der vil kunne skabes vækst hvis sundhedspleje bliver betragtet som en serviceindustri,« står der i rapporten. Med forslaget til et direktiv om patientrettigheder over grænserne er noget af det der blev fjernet fra Servicedirektivet, nu tilbage på den politiske dagsorden.

Det er formanden for Health Con­su­mer Powerhouse tilfreds med.

»Det er godt at der bliver skabt bedre muligheder for sundhedsforbrugerne. Det er fint hvis Kommissionen får skabt klarhed i de retslige tilstande, og vi kan få ordentlig information som gør det muligt at sammenligne udbuddet mellem landene, men også indenfor medlemslandene. I alt væsentligt er man tilbage på sporet fra Servicedirektivet om at få etableret et sundhedsmarked, hvis man skal bruge det begreb,« siger Johan Hjertqvist.

På den baggrund kunne man tro at de private sundhedsvirksomheder står i kø for at rose Kommissionen og direktivforslaget.

Men helt sådan ser det ikke ud.

Behersket optimisme

Capio AB med hospitaler, klinikker og laboratorier i otte europæiske lande, 15.000 ansatte, og en omsætning på 10,4 milliarder danske kroner 2006, er en af de helt store spillere på det voksende sundhedsmarked.

Udviklingschef Åke Strandberg på Capio er glad for direktivforslaget men på en behersket måde:

»Det vil klart gøre det nemmere for os at vokse, men det er ikke en kæmpesag for os. Hvis vi vil etablere os i et nyt land, så gør vi det ved at opkøbe et eksisterende selskab. Det er egentlig ikke noget problem. Og det er nok begrænset hvor mange patienter som i virkeligheden er parate til at søge om hospitalsindlæggelse i et andet land når det kommer til stykket. Men det vil måske give underlag til mindre virksomheder med en omsætning op til 100 millioner kroner,« siger han.

Men selv om patientdirektivet måske ikke ligefrem fører frem til en kiste med guld for de etablerede virksomheder, så handler det om systemforandringer med betydelige perspektiver, mener Johan Hjertqvist:

»Holdningen i branchen er nok at man skal holde lidt lav profil og ikke stikke snuden for langt frem. Men spørgsmålet om hvordan man skal udforme sundhedsvæsenet for en ny og krævende generation er en kæmpesag. Vi kommer til at opleve meget store omstillinger. Man kan faktisk tale om et systemskifte,« siger han.