Når Unionen betaler for undervisningen

De EU-finansierede Jean Monnet-professorater kritiseres for at bestemme over den frie forskning på universiterne.
Af Pelle Christy Geertsen
19. september 2008

Når der tales om EU og uddannelse, fokuseres der ofte enten på udvekslingsprogrammer for studerende i EU-landene, eller på de konflikter EU-lovgivning medfører for universiteter og studerende – se blot denne nummers artikler og Erasmus Mundus og Bologna-processen.

Hvad færre måske er opmærksomme på, er at EU faktisk også direkte støtter undervisning i bestemte emner, på uddannelsesinstitutioner verden over. Det gøres blandt andet gennem det såkaldte Jean Monnet-program – der har til formål at ”stimulere” forskning og undervisning i EU-integration.

Jean Monnet-professorer

Programmet virker på forskellige måder, blandt andet ved økonomisk at støtte såkaldte Jean Monnet-centre på nogle undervisningsinstitutioner, samt støtte til kortere Jean Monnet-undervisningsmoduler, til sammenslutninger af undervisere og forskere med speciale i EU, til konferencer – og til det for mange studerende måske mest synlige aspekt ved programmet: Jean Monnet-professorerne.

Jean Monnet-professorer er ikke nødvendigvis professorer i en traditionel dansk forstand – men får titlen for en begrænset årrække, sammen med en pose penge fra EU. Hverken penge eller titler uddeles af universiteterne, men derimod af EU-Kommissionen som står for programmet. Som modydelse for titel og penge forpligtiger modtagerne sig til gengæld til at afholde et bestemt antal undervisningstimer om EU-integration om året. På den måde styrkes universiteternes undervisning i EU indenfor forskellige fag, blandt andet jura, politik og historie.

Et program i vækst

Da programmet blev startet i 1990, gjaldt det kun Unionens dengang 12 medlemsstater, men siden er det gradvist blevet udvidet. Således var der i 2007 Jean Monnet-projekter i 60 forskellige lande, kloden over.

Programmet er en kilde til stolthed for EU, blandt andet har uddannelseskommissæren, Ján Figel, beskrevet det som ”et vitalt redskab til at øge kommende generations videns- og bevidst­hedsniveau omkring EU-integration”.

Projektet bakkes også op af den succes tidligere Jean Monnet professorer har haft. I en folder fra Kommissionen kan man eksempelvis finde lister over nuværende og tidligere EU-parlamentarikere, ministre, EF-dommere og kommissærer som alle har en fortid i Jean Monnet-programmet. Her finder man eksempelvis både Europa-Parlamentets tidligere formand José Maria Gil-Robles, Ungarns ekspræsident Ferenc Madl, samt en enkelt formand og flere tidligere generaladvokater ved EF-domstolen.

Trussel mod forskningsfriheden

På trods af succesen og de rosende ord er Jean Monnet-programmet ikke uden kritikere. Ikke mindst kan det få nogens øjenbryn til at hæve sig når man fra EU’s side på denne måde direkte påvirker både hvem der underviser på universiteterne – og hvad de underviser i. Det kan nemlig ses som et indgreb i forskningsfriheden.

Blandt programmets kritikere finder man lektor, cand. oecon. på Aalborg Universitet, Carsten Heyn-Johnsen. Han kritiserer blandt andet at de penge der uddeles i forbindelse med programmet, ikke kommer uden forpligtigelser, og at de samtidig skal følges op af penge fra universiteterne selv. På den måde risikerer universiteterne at komme til at betale for noget de måske ellers ikke havde prioriteret. Og de penge de betaler med, må tages fra andre projekter.

Ifølge Heyn-Johnsen påvirker programmet forskningsfriheden – som i forvejen er under hårdt pres:

»Det er samme model som man har kørt internt i Danmark. Så efter 500 år med at forske i hvad man var interesseret i, bliver det nu, i Danmark, dels via staten og derudover EU, til at man forsker i hvad andre synes man skal forske i,« siger han.

Nødt til at tage pengene

Traditionelt set har universiteter altid higet om deres frihed til at forske i hvad de fandt relevant – frem for hvad udenforstående fandt på. Men det føler mange nu er under pres, og det kan i sidste ende komme til at gå ud over noget helt centralt: grundforskningen.

»Når udviklingen i Danmark kører som den kører, og vi så oven i også har EU til at gøre det samme, så har vi altså en knibtangsmanøvre mod forskningsfri­he­den og kreativiteten. Man kan ikke forestille sig at decideret grundforskning kan trives under de her betingelser – og det kan nyskabelse for den sags skyld heller ikke,« siger lektoren fra Aalborg.

Problemet skyldes ikke mindst, at universiteterne ofte fattes penge og derfor er nødt til at tage imod alle de eksterne midler de kan komme i nærheden af – også selv om de kommer med forpligtigelser.

Heyn-Johnsen kalder det for ”absurd” at man tager danske skattemidler og sender en del af dem til EU, for at få nogle af dem tilbage igen – men kun hvis man lader sig diktere hvad de skal bruges til, og oven i købet selv også bruger penge på projektet. u

Hvad er en professor?

I nogle lande – som Danmark – kan man møde kritik af selve titlen Jean Monnet-professor. For her er professor normalt noget man bliver efter at have skrevet et værk og været under konkret videnskabelig vurdering. Generelt er det ret svært at blive professor i Danmark. Men udnævnes man som Jean Monnet-professor kan man pludselig smykke sig med titlen, uden egentlig at være »rigtig« professor.

Naturligvis er det for at give modtagerne en pondus de måske ellers ikke ville have. Det er ikke det samme at være Jean Monnet-adjunkt, siger lektor ved Aalborg Universitet Carsten Heyn-Johnsen.

Jean Monnet-programmet

Jean Monnet (1888-1979) var en fransk embedsmand der spillede en vigtig rolle i dannelsen af EF i 1957.

I perioden fra 1990 til 2006 havde Jean Monnet-programmet ifølge EU-Kommissionen blandt andet ført til oprettelsen af 112 Jean Monnet-centre, udnævnelsen af 720 Jean Monnet-professorer og etableringen af mere end 1.900 undervisningsmoduler og kurser. Det anslås at man med programmet når i hvert fald 250.000 studerende hvert år.

Danske Jean-Monnet professorer

En række danske akademikere er, eller har været, Jean Monnet-professorer, blandt andre:

Søren Von Dosenrode-Lynge

Henrik Larsen

Bertel Heurlin

Morten Kelstrup

Hans-Henrik Holm

Jesper Jespersen

Hjalte Rasmussen

Uffe Østergaard

Thorsten Borring Olesen

Knud Erik Jørgensen