NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvor mange millioner han har i sin private pengetank, ved ingen. Men nogle af dem er gået til at finansiere den nej-kampagne som fik størst betydning for det irske nej.
Declan Ganley er den ukronede nej-konge, og er som sådan ganske atypisk, både efter irske og efter danske forhold. Han er fra erhvervslivet, som også i Irland er meget positiv over for EU.
Det er Declan Ganley også.
Han har stemt ja til alt i forbindelse med EU, kalder sig ”EU-entusiast” og står med egne ord ”fuldt bag idéen om at udvide og udbygge Unionen”.
Men så kom Lissabon-traktaten. Der stod mange ting i traktaten, blot stod der ikke noget om kontrollerbart demokrati og ansvarlig regeringsførelse, siger han.
Når Europa skal bygges op, skal det være demokratisk og kontrollerbart, og derfor besluttede Ganley at kaste sin energi og nogle af sine sparepenge ind for at standse Lissabon-traktaten og grundlagde kampagne-organisationen Libertas.
Ganley har haft travlt, og er trods sine kun 39 år en selvskabt multimillionær, som nu bor langt ude på landet i det vestlige Irland med sin kone og sine fire børn.
»Regeringen er nærmest undskyldende for det faktum at vi stemte nej. Den skulle i stedet have insisteret på at ratifikationen ikke kunne fortsætte. Den skulle have sagt at Lissabon-trakaten er død,« siger Ganley til NOTAT.
Han afviser blankt anklager om at irerne skulle have talt om alt andet og stemt nej til alt andet end selve traktaten:
»Really bullshit,« udbryder han (virkelig nonsens og vrøvl, red.)
»Vi var de ledende i kampagnen, det anerkender alle, og man kan jo bare tage et kig på vores hjemmeside, og se vores kampagnetemaer.«
Libertas udpegede til sin kampagne otte grunde til at stemme nej til Lissabon-traktaten. Alle otte grunde bærer to karakteristika: 1) De er centrale dele af Lissabon-traktatens ændringer af spillereglerne i EU, 2) De er ikke specielt irske, men kunne være gældende argumenter i alle andre lande.
Netop de to karakteristika gør det svært for den irske premierminister og kolleger i det øvrige EU at få ændret Liberta’s nej til et ja. Skal de otte grunde til at stemme imødegås, kræver det at Lissabon-traktaten genforhandles.
»Libertas mener grundlæggende at EU-lederne skal tilbage til tegnebordet. Vi bør have en traktat som er kort og præcis og som alle kan forstå, og så skal den sendes til folkeafstemning i alle EU-landene,« pointerer Ganley.
»Hvis de for eksempel dropper den ikke folkevalgte europæiske præsident, hvis de dropper stemmereglerne, hvis de dropper udelukkelsen fra Kommissionen, så får vi måske noget, jeg ville kunne sige ja til,« siger han, men ved godt at beslutningen på EU-topmødet om at fortsætte med Lissabon-traktaten måske gør projektet med at få den af bordet svær. Derfor truer han nu med at udvide kamppladsen til hele Europa:
»I Libertas vil vi arbejde på at ændre spillet lidt. Vi er ved at undersøge og overveje at lave en fælles europæisk kampagne med den idé at vi kan gøre næste års valg til Europa-Parlamentet til en slags folkeafstemning om Lissabon-traktaten.«
»Jeg ved ikke om Libertas selv vil stille lister op, men måske kan vi støtte de lister, som vil medvirke til at få fremkaldt aflysningen af Lissabon-traktaten,« siger Ganley.
1) - skaber en ikke-valgt EU-præsident og udenrigsminister
2) - halverer Irlands stemmevægt og fordobler Tysklands
3) - afskaffer Irlands EU-kommissær i perioder á 5 år
4) - åbner døren til indblanding i skat og andre økonomiske nøglespørgsmål
5) - afgiver magten på 60 områder til beslutning i Bruxelles
6) - giver enemagt til Bruxelles over international handel og udenlandske direkte investeringer
7) - fastlægger EU-lov til at være overordnet irsk lov
8) - traktaten kan ændres uden yderligere folkeafstemning.