NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sammenslutningen Alter-EU har i 2007 gennemført en undersøgelse af lobbyisters indflydelse i Kommissionens mange ekspertgrupper. Undersøgelsen offentliggøres i april 2008.
Konklusionen på undersøgelsen er:
1. En alvorlig mangel på åbenhed om et afgørende beslutningsorgan i EU-systemet.
2. En overvældende ubalance til fordel for erhvervslivet. Hvis undersøgelsen er repræsentativ, har erhvervslivet privilegeret adgang til beslutningerne i omkring 40 pct. af alle ekspertgrupper, og i omkring 100 af dem vil der være overtal af lobbyister fra erhvervslivet, så det selv kan skrive ekspertgruppens forslag.
Et alarmerende resultat, mener Alter-EU.
Undersøgelsen afslører et demokratisk problem i EU's politiske system. »Realiteten er at erhvervslivet er meget mere involveret på et tidligt tidspunkt end for eksempel de folkevalgte i EU-parlamentet« skriver Alter-EU.
En svensk undersøgelse fra 2003 nåede frem til at ekspertgrupperne handler om langt mere end at få îneutralî ekspertise. Deres nøglefunktion er at hjælpe Kommissionen med at komme med udspil som i det store og hele har en forhåndsaccept af såvel medlemslande som magtfulde interesser som store firmaer og interesseorganisationer.
Svenskeren kaldte da også sin rapport »Precooking in the European Union..« – på dansk kan det oversættes til »Forhåndsarbejde i Den europæiske Union..«
Alter-EU valgte at bede Kommissionen om aktindsigt i 44 ekspertgrupper, udvalgt ud fra medlemsorganisationers arbejdsfelter, det vil sige inden for miljø, energi, landbrug, forbrugere, sundhed, vand og bioteknologi.
I 18 ud af de 28 grupper, hvor erhvervslivet er repræsenteret, er det med en over-repræsentation. Halvdelen af dem, 9 grupper, bliver kontrolleret af et absolut flertal af erhvervslivets repræsentanter.
For eksempel er ekspertgruppen, som skal rådgive Kommissionen om brug af »rene kul« som mulighed for at mindske CO2-udledning til klimaet, helt domineret af de store kulselskaber.
»For den gennemsnitlige borger, eller organisationer med begrænsede ressourcer, er dette et umådeligt højt niveau af ressourceforbrug«, noterer Alter-EU i sin rapport. Det mest almindelige er da også at reglerne om aktindsigt anvendes af advokater og lobbyister.
Kommissionens vilje til åbenhed skuffede. Kommissionen udleverede kun alle de ønskede informationer for 14 ud af 44 ekspertgrupper.
Ifølge åbenhedsreglerne har Kommissionen 15 arbejdsdage til at svare på henvendelser om aktindsigt. Det lykkedes kun for 10 ud af de 44 grupper. For de øvrige tog det op til 80 arbejdsdage før informationerne blev udleveret.
»En forfærdende lav svar-kvote«, skriver Alter-EU.
Alter-EU nåede frem til det samme i år 2007:
1. Ekspertgrupper opført i registeret eksisterer slet ikke. Alter-EU kommer med eksempler på grupper, som ikke har eksisteret siden 2001, og andre grupper, hvor en af Kommissionens afdelinger har nedsat en gruppe, men undladt at aktivere den.
2. Alter-EU kommer med eksempler på eksisterende grupper som ikke er at finde i registeret.
Endelig undlod Kommissionen helt at komme med noget svar, omkring 14 ud af 44 ekspertgrupper. Det er 34 pct. af forespørgslerne som forblev ubesvarede.
For 11 af grupperne kom der slet ingen respons fra Kommissionen: Det var grupper om eksempelvis tekstiler, pesticider, fødevarekvalitet, import af farlige kemikalier, medicinalvarer, og bioteknologi. For fire grupper anerkendte Kommissionen at have fået en forespørgsel, men stoppede derefter yderligere kommunikation;
a) om bioteknologi/landbrug/fødevareforskning,
b) om patentlovgivningens indvirkning på bioteknologi og genteknik,
c) arbejdsgruppe om indførelsen af kemikalieloven REACH,
d) om transport og miljø.
»Der er ingen tvivl om at manglen på åbenhed er knyttet til eksistensen af ekspertgrupper domineret af interesser med egen-dagsorden. Resultatet er en proces som kaster mørke skygger over de demokratiske principper, en EU-beslutning bør være baseret på«, skriver Alter-EU i sin rapport. u
Hele rapporten, som denne artikel beskriver, bliver offentliggjort på www.alter-eu.org
Rapporten om »Precookingin the European Union – the world of expert groups«, bestilt af de svenske finansministerium, er skrevet Allan Larsson i 2003, og findes på den svenske regerings hjemmeside: http://www.regeringen.se
Kommissionens forklarer nødvendigheden af ekspertgrupper sådan her: »Forberedelsen og indførelsen af EU-politikker afhænger i stigende grad af ekspertbistand…. Indsamlingen af ekspertviden er afgørende for at sikre en grundig vidensbasis for bedre politikker. Kommissionen har selv et højt niveau af ekspertise, men dog med grænser i forhold til den nødvendige spændvidde af ekspertise og omfanget af Kommissionens aktiviteter.«
Knap halvdelen af ekspertgrupperne består alene af offentlige repræsentanter fra regeringer, regionsråd eller byråd. Disse grupper er dermed underlagt en demokratisk kontrol hjemmefra. I lidt mere end halvdelen er der andre repræsentanter, og i 60 procent af dem er der repræsentanter fra virksomheder eller deres interesseorganisationer. Det er her det kniber med demokratiet. Hvem er de? Hvem har valgt dem? Hvilke interesser står de for? Hvad laver de? Det viser Kommissionens register intet om.
Trods ekspertgruppernes stigende magt, er deres sammensætning dog stort set hemmelig for offentligheden.
Manglen på indsigt i deres antal, sammensætning og møder betyder at disse magtfulde grupper kan operere uden for offentlighedens kritiske søgelys. Der er derfor ikke skrevet ret meget om ekspertgrupperne, og deres rolle i beslutningsprocessen, deres indflydelse, sammensætning og arbejdsformer. Faktisk findes der kun ganske få bøger om dem.
Kommissionens register over ekspertgrupper findes her:
http://ec.europa.eu/transparency/regexpert