NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvad skal der produceres, hvordan skal det foregå, og i hvilket omfang?
Giv et svar på disse tre spørgsmål – så har du redskaberne til at regulere landbrugets udvikling. Og det er der mange gode grunde til, hvis det står til Bent Hindrup Andersen. Den nuværende kurs er til skade for folkesundheden, dyrevelfærden, den tredje verden og klimaindsatsen, mener han og foreslår derfor en total omstilling til økologisk produktion, en markant reduktion af antallet af husdyr og en satsning på nye landbrugsmaskiner der kører på vedvarende energi.
Bent Hindrup Andersen arbejder til daglig som forsker på Institut for Jordbrugsteknik på Århus Institut og er kandidat for JuniBevægelsen til EU-Parlamentet.
De veterinære grænser blev fjernet med gennemførelsen af det indre marked i starten af 1990'erne. Nu skulle man frit kunne producere og flytte dyrene rundt i hele EU. Det vil sige at en gris kan fødes i det nordlige Finland, fedes op i Portugal, og slagtes i Polen – hvis det økonomisk kan betale sig. Veterinære grænser blev defineret som en teknisk handelshindring. Konsekvensen har ifølge Bent Hindrup været at den veterinære standard er blevet sænket og at sygdomme blandt husdyr har spredt sig i Europa. Konkret nævner han den multiresistente DT 104-salmonella som ikke fandtes i Danmark før den veterinære zone blev afskaffet. I yderste konsekvens risikerer vi også at sygdomme spreder sig til mennesker, advarer han, med henvisning til Creutzfeldt-Jakob sygdom.
I forhold til EU-reglerne er Bent Hindrup fortaler for princippet om at de enkelte lande kan gå foran med krav der ligger over minimumsreglerne og således være foregangsland.
»De enkelte lande skal have mulighed for at hæve kravene til den veterinære standard. På den måde kan man befri område efter område for husdyrsygdomme,« fremhæver han.
Det vil han især gøre for at bremse den globale opvarmning. På globalt plan står landbruget ifølge en ny Greenpeace-rapport for næsten 1/3 af det samlede globale udslip. Det skyldes ikke mindst de enorme mængder metangas som udledes når grisene og køerne prutter og bøvser.
»Derfor skal der være en grænse på en halv dyreenhed pr. hektar. Med en halv dyreenhed pr. hektar vil man opnå harmoni i jordbruget på den enkelte bedrift. Den enkelte bedrift vil kunne producere den mængde foder som husdyrene æder,« siger Bent Hindrup.
I øjeblikket må økologer have 1 dyreenhed pr. hektar, og for konventionelle bedrifter er grænsen 1,4 eller 2,4 dyreenhed for hhv. grise og køer.
»Foder skal produceres i nærområdet: Det er realistisk, og det er i harmoni med naturen,« siger Bent Hindrup, vel vidende at det i dag er de færreste økologer som i dag producerer deres eget foder.
Hvis man stopper importen af foder fra USA og Sydamerika vil man ikke alene spare transportomkostningerne. Det vil også være en håndsrækning til den tredje verden som får mulighed for at udvikle et mere harmonisk landbrug til hjemmemarkedet i stedet for at producere dyrefoder til den rige verden.
For ham hænger omlægningen af landbruget nemlig snævert sammen med en omlægning af livsstil og ikke mindst madvaner.
»Vi ligger i top på verdensplan, når det gælder prostatakræft, brystkræft, hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme. Det skyldes i vid udstrækning fejlernæring, i form af alt for mange animalske produkter. Også af den grund er der god mening i at skære ned på antallet af husdyr,« siger Bent Hindrup Andersen.
I det hele taget skal vi indstille os på et mere sæsonbestemt forbrug, også af grøntsager. Hvis vi tager hvad sæsonen byder på, og sammenligner med forbrug uden for sæsonen, så går der syv liter olie ekstra pr. kg. grøntsag.
Med færre husdyr bliver der også plads til at alle husdyr kan komme ud af staldene og gå på græs. Det skal være et mindstekrav for alle husdyr i hele Europa.
»I dag er økologiske produkter lidt dyrere end de konventionelle. Du har betalt for lidt bedre sundhed, lidt bedre klima, lidt mere dyrevelfærd, og så videre. Men med de konventionelle produkter betaler du for deres forurening og miljøskadelige virkninger over skattebilletten. Hvis du havde en reel pris der afspejler de eksterne omkostninger, så ville de økologiske produkter blive revet ned fra hylderne fordi de er billigere.«
Hans forslag er derfor at indføre (ekstra) afgifter på tab af kvælstof, afgift på tab af kulstof, afgifter på pesticider, afgifter på gensplejsning, på diesel og vand og andre ikke-vedvarende ressourcer.
»I praksis er det et forbud mod konventionelt landbrug, fordi det simpelthen ikke kan betale sig længere.«