Konkurrence skaber højere produktivitet

Kommentar af Henrik Christoffersen, forskningschef i tænketanken Cepos
Af Henrik Christoffersen
29. november 2008

Der findes ingen perfekte vidunderløsninger. Sundhedsvæsen er noget vanskeligt noget at organisere, og et grundproblem er asymmetrien i informationer hos sektorens fagfolk og hos brugerne. Læger, hvad enten de er privat eller offentligt ansatte, vil gerne behandle godt og meget. Uanset om det gælder profit eller flere stillinger. Men er det nu også nødvendigt? Og så ønsker borgerne gennemgående at bruge flere penge på sundhed når de får højere indkomster. Det er forståeligt og i øvrigt umuligt at holde dem fra. Marked og egenbetaling er her mekanismer, som kan medvirke til at skabe den nødvendige afbalancering.

Tryghedsfasen

Første fase af den danske velfærdsstatsopbygning drejede sig om betryggelse gennem etablering af de basale (for)sikringer: alderdomsforsikring, sygeforsikring, ulykkesforsikring og arbejdsløshedsforsikring. Denne fase blev afrundet omkring 1960 med folkepensionen som udspænder et solidt sikkerhedsnet under alle.

På det tidspunkt udspandt der sig en intens politisk debat om videre udvikling af pensionssikringen. Borgerne ønskede stadig bedre pensionsdækning, men skulle det foregå i en standardiseret, skattefinansieret form?

Det var der af væsentlige grunde ikke basis for, og den videre udvikling kom til at foregå ad nye veje i civilsamfundet (arbejdsmarkedspensioner) og på markedet (individuelle pensionsordninger). Ingen kunne i dag forestille sig at skattefinansieret folkepension skulle dække alle danskeres fulde pensionsbehov, sådan som den langt hen ad vejen gjorde det i 1960.

Mere service – uden skatteforhøjelse

Nu står ikke blot sundhedsvæsenet, men hele den offentlige servicesektor der hvor befolkningen ønsker mere service, men hvor højere skattesatser ikke sikrer flere penge i de offentlige kasser, snarere tværtimod. Vi er dermed midt i en søgeproces hvor velfærdsstatens sikkerhedsnet er ved at blive defineret, og hvor vi for den videre serviceforsyning udvikler nye former som mere tager udgangspunkt i gruppers og enkelte borgeres ønsker og muligheder. Dette foregår ydermere i en stadig mere internationaliseret verden hvor det i stigende grad bliver realistisk for borgerne at vælge sundhedstilbud, men også uddannelsestilbud etc. i udlandet hvis de virker mere attraktive.

Sundhedsforsikringer

Sundhedsforsikringer er en naturlig del af den igangværende søgeproces. De er ikke kommet i kraft af planlægning, men fordi der har vist sig som udbredte ønsker.

Sundhedsforsikringer udgør i øvrigt en brik i hele den omorganisering af sundhedsvæsenet som foregår meget grundlæggende i disse år, og hvor kommunalreformen og dannelsen af regioner spiller en afgørende rolle. Produktionsorienteringen og konkurrenceudsættelsen af de offentlige sygehuse har ledt til at sygehusene nu tydeligere præsterer stadige produktivitetsfremskridt. Behandlingsgarantien er her en motor som driver konkurrencen og effektiviseringen frem. Det er den afgørende forudsætning for at vi kan ende op med et solidt skattefinansieret sundhedsmæssigt sikkerhedsnet til alle danskere.