Øget privat udbud kan udhule det offentlige sundhedsvæsen

Kommentar af Morten Freil, direktør i Danske Patienter
Af Morten Freil
29. november 2008

Den stigende brug af private sundhedsforsikringer udfordrer princippet om fri og lige adgang i det danske sundhedsvæsen og kalder på en grundig analyse af de langsigtede konsekvenser.

Sundhedsforsikringer er i dag primært rettet mod folk i arbejde, idet arbejdsgiveren kan trække udgiften fra i skat. Dermed afskæres mennesker uden for arbejdsmarkedet fra denne begunstigelse. Desuden er kronisk syge oftest helt afskåret fra at tegne en forsikring, da de ikke er økonomisk attraktive. Vi har set eksempler hvor patienter uden sundhedsforsikring er blevet skubbet bagest i køen, hvilket er uacceptabelt.

Individuelle behov og rigide garantier

Alle patienter skal garanteres hurtig og rettidig behandling. Rettidighed indebærer at det altid må være en lægelig vurdering der bestemmer, hvor hurtig den enkelte patient skal behandles. Herved gives der lige vilkår for patienter med lige behandlingsbehov.

Individuelle behandlingsbehov bør være styrende frem for rigide 1 måneds garantier for alle. Differentierede garantier må dog aldrig blive en sovepude, så de mindst syge altid bliver syltet i systemet. Alle, uanset sygdommens alvorlighed, skal sikres garantier ud fra hvad der er optimalt for at opnå et godt resultat. Dette bør være et grundprincip.

Private udbydere

Hvis private udbydere kan bidrage til et større udbud og sikre et mere effektivt sundhedsvæsen, er det i danske patienters interesse med øget konkurrence, så flere patienter kan blive behandlet. Men erfaringen fra vestlige lande, der har langt større konkurrence end i Danmark, er ikke entydige.

Vi bør også forholde os til, at der er mangel på sundhedspersonale. Et øget privat udbud kan udhule det offentlige sundhedsvæsen som får vanskeligt ved at behandle de mest syge med komplicerede forløb. Effekterne af øget konkurrence bør undersøges nøje, så vi kan regulere mulige negative konsekvenser og sikre, at princippet om fri og lige adgang ikke udfordres.

Bekymring for kroniske patienter

Det positive ved EU's patientdirektiv er at patienterne får bedre mulighed for at vælge behandlingssted. De rettigheder patienterne har – gennem domme fra EF-domstolen – skal tydeliggøres. Øget patientmobilitet kan give bedre sundhedsydelser og mulighed for at udnytte den samlede kapacitet mere effektivt.

Men der er grund til bekymring for forslagets konsekvenser for kroniske patienter. I direktivets nuværende form undergraves princippet om fri og lige adgang. Bl.a. vil egenbetaling mod efterfølgende kompensation, og hensyntagen til patientens erhvervsevne favorisere ressourcestærke borgere. Taberne kan blive de mange ældre og ressourcesvage kroniske patienter.