NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
At de almindelige europæiske skatteydere betaler dyrt for den fælles landbrugsstøtte, er almindelig kendt. Mindre kendt er det at den største del af støtten, den direkte indkomststøtte, slet ikke går til den almindelige landmands overlevelse. De fleste af disse penge går i stedet til at hjælpe med ekstra indkomst til milliardærer, kongelige, fyrster, baroner, grever og godsejere.
På hjemmesiden Farmsubsidy.org kan man løbende følge med i hvilke lande, som offentliggør alle tallene om landbrugsstøtte. Indtil videre er der kun 5 ud af 25 lande som får topkarakter for at offentliggøre det hele.
Et af landene er Danmark. Her kan man nu se tallene for 2000-2006. Over disse år er der i Danmark udbetalt mere end 71 milliarder i landbrugsstøtte. Pengene er gået til i alt 118.543 modtagere. Det giver et gennemsnitligt beløb på 600.000 kroner i samlet støtte over disse seks år.
Men hvis man tror gennemsnitstal siger noget som helst i denne sammenhæng, må man tro om igen.
To af de danske journalister som er med i samarbejdet om Farmsubsidy.org, Brigitte Alfter og Nils Mulvad, har gravet i tallene og skrevet om støtten til f.eks. Danmarks rigeste mand Mærsk McKinney-Møller og prins Joachim af Schackenborg (se artiklen »Multimillioner på kontanthjælp«).
I andre lande har historien været den samme. Østrig er et af de lande som har afvist at offentliggøre navne og tal på landbrugsstøtten, men det lykkedes alligevel sidste år en avis at få fingre i tallene og afsløre en historie om prinser og baroner med skatteyderstøtte.
Topscoreren er fyrsten af Liechtenstein, Hans Adam 2, som modtog intet mindre en 12,7 millioner kroner, alene i året 2006. Fyrsten, hvis fulde navn er Johannes Adam Ferdinand Alois Josef Maria Marko d'Aviano Pius von und zu Liechtenstein, ejer banken LTG Group og anslås at have en personlig formue på over 18 milliarder.
Skandalen fuldendes af at fyrsten ikke engang er borger i EU, selv om det altså er skatteborgerne i EU der betaler støtten til ham.
Den andenstørste modtager er Baron Paul Waldbott-Bassenheim som fik 8,2 millioner i 2006.
Kommissionen har været fremme med et sådant forslag om at føre kniven imod »baron- og godsejerstøtten«. Selv om Kommissionen foreslog et højt loft på 2,2 millioner kroner i indkomststøtte fik forslaget en krank skæbne (se artikel side 18).
I debatten har der også været mere vidtgående forslag fremme. Mest vidtgående er den EU-kritiske gruppe i EU-Parlamentet, ID-gruppen, som mener at loftet burde sættes så lavt som 40.000 eller 50.000 euro, hvilket svarer til 300.000 kroner eller 372.500 kroner.
Ifølge ID-gruppens beregninger, som ses i tabel 1, ville et loft på 300.000 danske kroner alene i Danmark betyde at man kunne spare næsten halvdelen af støttepengene selv om kun de rigeste 14,4 procent af støttemodtagerne ville blive ramt af loftet.
Det samme billede gælder for hele EU – hvor man kunne spare en tredjedel af pengene med et spareforslag som kun ville ramme 1,68 procent af støttemodtagerne.
I EU som helhed ville kun 4,3 procent af modtagerne blive ramt, men besparelsen ville være på 42,5 procent.
Beregningen er foretaget af økonom Roman Izdebski, der er ansat i ID-gruppen i EU-Parlamentet – den gruppe, som Junibevægelsen er medlem af. Den bygger på 2004-tal – før de 12 nye lande blev medlemmer.