De nye medlemslande og euroen

Slovenien er allerede medlem af euro-samarbejdet, og det samme vil fra 1. januar 2009 gælde Slovakiet. Men de øvrige lande har svært ved at klare kravene.
Af Åge Skovrind
1. november 2008

Foreløbig er det kun Slovenien der har indført euroen som national valuta. Den 1. januar 2009 forsvinder også den slovakiske koruna til fordel for euroen. Alle landene skal på et tidspunkt indføre euroen. Men deres økonomier opfylder i øjeblikket ikke kravene, og tidsperspektivet er flere gange blevet udskudt.

For at komme med i euro-samarbejdet skal landenes økonomier leve op til fem krav:

– Inflationen må ikke ligge mere end 1,5 procentpoint over de tre EU-lande med den laveste inflation

– Offentligt underskud højst tre procent af bruttonationalproduktet

– Offentlig gæld højst 60 procent af bruttonationalproduktet

– Vekselkurs: Mindst to års deltagelse i det europæiske valutasamarbejde ERM2 (European Exchange Rate Mechanism), uden at have devalueret

– Renten må højst ligge to procentpoint over de tre lande med den laveste inflation.

Det er især kravet om lav inflation som diskvalificerer økonomierne fra at komme med i euroen.

De tre baltiske lande har været med i valutasamarbejdet ERM2 næsten siden medlemskabet og har bundet deres valuta snævert til euroen. De øvrige lande er ikke med i valutasamarbejdet endnu.

Valutaernes navne

Bulgariens valuta hedder lev og havde pr. 29. september 2008 en kurs på 3,81 kroner. Estlands valuta hedder kroon og havde en kurs på 0,47 kroner. Letlands valuta hedder lats og havde en kurs på 10,53 kroner, Litauens valuta hedder litas og har en kurs på 2,16 kroner, Polens valuta hedder zloty og havde en kurs på 2,21. Rumæniens valuta hedder lei og havde en kurs på 2,02 kroner. Tjekkiets valuta hedder koruna og havde en kurs på 0,30 kroner, mens den ungarske forint havde en kurs på 0,03 kroner.

Slovenien er medlem af euro-samarbejdet, og det samme gælder fra 1. januar 2009 Slovakiet