NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Er du for eller imod Bologna? Stiller man spørgsmålet til en studerende i Danmark, kan man være næsten sikker på at blive mødt med et stort spørgsmålstegn. Man kan da ikke være for eller imod en by i Italien?!
Spørger man om det samme på et spansk universitet, er der ikke meget tvivl om meningen. I foråret 2008 har tusinder af spanske studenter nemlig været på gaden under overskriften ”nej til Bologna”, og på en af de mange kampagnesider lyder konklusionen: ”Bologna-processen er den største trussel nogensinde for vores uddannelsessystem, og det er vores pligt at handle i overensstemmelse dermed.”
Protesterne retter sig mod den igangværende ”modernisering” af de spanske universiteter. Mange studerende og ansatte ser reformerne som et voldsomt tilbageskridt som vil føre til dårligere uddannelser, sociale skævheder, privatisering og erhvervstilpasning. Og de har udpeget den store stygge Bastian bag alle dårligdommene: Årsagen er Bologna-processen, det europæiske samarbejde om at skabe et fælles uddannelsesområde inden 2010.
Hele det afsluttende år kan foregå som ulønnet praktik i en virksomhed, og eftersom det første år er en slags studieforberedende basisår, risikerer det egentlige studium at blive reduceret til kun to år. Sammenlignet med de nuværende studier på typisk fem år er der således tale om en markant kvalitetsforringelse, lyder det fra kritikerne.
De mener at resultatet bliver halve uddannelser som stiller de færdiguddannede meget ringe på det spanske arbejdsmarked hvor arbejdsløsheden nu er i stigning, og hvor deltids- og midlertidige ansættelser er udbredte.
Det betyder at en to-årig kandidatuddannelse kan komme til at koste omkring 30.000 kroner. Anklagen om en social skævvridning af adgangen til de videregående uddannelser falder sammen med nye regler for studiestøtte. En større del af støtten vil i fremtiden blive givet som lån.
Også det nye evaluerings- og akkrediteringsinstitut står for skud. Instituttet som skal godkende de nye uddannelser, står under anklage for at opgive videnskabelige og akademiske kriterier til fordel for hvad der er i erhvervslivets interesse. Opsplitningen af universiteterne fra de øvrige uddannelser i et særligt Videnskabsministerium og udnævnelsen af erhvervskvinden Cristina Garmendia Mendizábal som minister passer kun alt for godt ind i dette mønster som angiveligt vil gøre op med universitetet som en offentlig institution.
Sidst, men ikke mindst, beklager de studerende sig over at alle disse ændringer bliver gennemført hen over hovedet på dem som de vedrører.
Det er de største studenterprotester siden 2001. Under alle omstændigheder er det lykkedes at skabe opmærksomhed og debat blandt de studerende. Men også medierne er begyndt at skrive om reformerne, om end ikke altid til støtte for de studerendes krav.
I en kommentar i dagbladet El Pais forsvarede universitetsrektor Carlos Berzosa Bologna-processen. De studerende havde misforstået hvad den gik ud på, mente han. Heller ikke de studerendes officielle organisation tager afstand fra Bologna-processen som sådan.
Et udskældt pædagogisk kursus på 3 måneder bliver nu erstattet af et nyt pædagogisk studieår. Kritikken går ikke alene på at det vil blive dyrere for de studerende, men også at resultatet bliver en forringelse af lærernes faglige kvalifikationer. En kampagne blandt underviserne på universiteterne har ført til at den øverste ledelse på universitet i Madrid har tilsluttet sig kritikken og anmodet ministeriet om en midlertidig suspension af det pædagogiske modul.
Ifølge professor Carlos Fernandez Liria er der tale om »den første sejr over Bologna«.