NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Efterhånden som den polske industri bliver opdateret til moderne europæisk standard, bliver det tydeligere at landet har et kæmpe transportproblem. Hvad nytter det at producere gode og billige varer, når de kun langsommeligt flyttes langs underdimensionerede hullede polske småveje?
I perioden 2007-13 investerer EU derfor 104 milliarder kroner i modernisering af Polens infrastruktur som jernbaner, veje, havne og lufthavne. Til sammenligning kostede det hidtil dyreste danske byggeprojekt, Storebæltsbroen, 21,4 milliarder kroner.
Selv om Polen er et langt større land er der mindre motorvej end i Danmark. I alt 663 km. er det blevet til – det skal inden fire år være 2.085 km. Og motortrafikvejene skal øges fra de nuværende 257 km. til 5.466 km. Hertil kommer modernisering af jernbanenettet, der er helt utidssvarende, selv om der i sammenligning med andre lande er masser af kilometer jernbaneskinner.
Faldende arbejdsløshed
Ud over de igangværende planer, har EU i perioden 2004-2006 medfinansieret projekter til mere end 213 milliarder kroner. Polen er langt den største modtager af omfordelingsmidler fra EU's strukturfonde. Det er alle egne af Polen som er langt under EU-gennemsnittet i økonomisk udvikling og dermed støtteberettiget fra EU-fondene.
For Polen har EU-medlemskabet indtil nu været en succes. Med en vækstrate på mere end 6 procent pr. år, giver Polen baghjul til både gamle og nye medlemslande.
Nyheden er at arbejdsløsheden er markant faldende. Ifølge Eurostat er den nu i gennemsnit på 7,7 procent – og det er lavere end det tilsvarende tal i de gamle EU-lande Frankrig, Spanien og Grækenland. De mere end 2 millioner polakker som i dag arbejder i udlandet, kan godt begynde at vende hjem. Det lave gennemsnitstal dækker dog over store regionale forskelle.
Højere inflation
En så stærkt udviklende økonomi fører sædvanligvis til mere inflation. Polakkerne oplever da også stærkt stigende priser på energi og fødevarer, men også i mange sektorer er der årlige lønstigninger på 10 procent.
En sådan inflation – sidste år op på officielle 4 procent – er ikke noget man bryder sig om i EU-centralbanken i Frankfurt. Den kræver mindre end 2 procent for at blive medlem af Euroland, hvilket den nye polske regering har sat som mål allerede i år 2011. Det vil kræve en opbremsning, og et hedt emne i de kommende år bliver derfor om Polen reelt har nogen gavn af at afskaffe den stærke zloty til fordel for euroen.