Udviklingsministeren om vejen frem for Afrika

I et interview med NOTAT redegør udviklingsminister Ulla Tørnæs for den danske politik i forhold til Afrika og til EU's forhandlinger med AVS-landene
Af Staffan Dahllöf
21. september 2007

Ulla Tørnæs regner med at der indgås aftaler mellem EU og de gamle kolonilande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i år, på trods af at forhandlingerne går trægt.

»Det er vigtigt at fristen bliver overholdt. Vi har en undtagelse fra WTO-reglerne, som udløber med 2007. Hvis vi ikke overholder den frist, så bortfalder de vilkår for markedsadgang til EU som de mindst udviklede lande har i dag«.

Kan man skubbe til tidsfristen, eller kan WTO-reglerne laves om?

»Det er vigtigt at holde fast i at AVS-landene ikke på noget som helst tidspunkt undervejs har meddelt at de ikke ønsker at indgå EPA-aftaler (økonomiske partnerskabsaftaler, red.). Derfor er der selvfølgelig ikke udarbejdet alternativer.«

Men hvis de siger at det ser ud til at blive alt for dramatisk, hvad siger du så?

»Jeg mener vi skal bestræbe os på at nå det her inden tidsfristen, og det har jeg en klar forventning om kommer til at ske. Den danske holdning er at aftalerne skal være udviklingsværktøjer og led i vores bidrag til fattigdomsbekæmpelse.«

Med i globaliseringen

Koblingen mellem fattigdomsbekæmpelse og globalisering er et tema i regeringens Afrika-politik.

Ulla Tørnæs beskriver hovedpunkterne således:

»For det første skal Afrika med i globaliseringen, det handler om øget samhandel, og om øget integration i det internationale samfund. Det andet mål er at vi ønsker øget regional integration på det afrikanske kontinent. Og sidst, men ikke mindst, handler det om øget bistand med fokus på de unge og på jobskabelse. Det skal vi være bedre til at hjælpe dem med, med fokus på unge, på kvinder, og på ligestillingen mellem kvinder og mænd.«

»Driftige mænd skal blive i Afrika«

Men der er sket en omdefinering af Afrika-politikken?

»Vi lavede Afrika-strategien i 2004, og det er så en opdatering eller revision som vi har nu. Du kunne vel med rette spørge, hvorfor så allerede en ny strategi når den første kun er mindre end tre år gammel,« siger Ulla Tørnæs, og svarer selv:

»Svaret er at udviklingen er gået så stærkt. Globalisering, klimaændringer, smitsomme sygdomme, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, migration, og religiøs radikalisering, de er alle spørgsmål vi som donorland også er nødt til at forholde os til.

Nye faktorer i den danske optik, eller i den afrikanske virkelighed?

»Jamen, det tror jeg er begge dele. For eksempel spørgsmålet om migration; der har altid været migration mellem de afrikanske lande, og fra Afrika til andre lande. Men der er nu tale om et omfang, og en stigende illegal migration til Europa. Jeg så gerne at de unge driftige mænd blev i Afrika, for fattigdomsproblemerne kan ikke løses i Europa.«

»Nu er det måske en lidt negativ tilgang. Jeg mangler at nævne at der sker rigtigt, rigtigt mange positive ting. Der er vækstrater som er utroligt positive i en række lande.«

EU som eksempel

Er der et lighedstegn mellem fattigdomsbekæmpelse og deltagelse i globaliseringen?

»Det er i hvert fald et meget vigtigt element. Hvis man ser på andre dele af verden, primært selvfølgelig på Sydøstasien, så er det tydeligt at se at de fordele som globaliseringen har medført for Sydøstasien, har været netop fattigdomsbekæmpelse.«

Men findes der andre områder i verden hvor man har startet med frihandel, og med at åbne op for investeringer, uden først at have opbygget en styrkeposition?

»Altså, ja Europa for eksempel, efter Anden Verdenskrig.«

Ja?

»Europa lå i ruiner, og så traf man nogle politiske beslutninger om tættere samarbejde både økonomisk og politisk.«

»EU startede jo med en toldunion med grænser udadtil, og så udviklede man et indre marked. De sydøstasiatiske lande begyndte også med at være meget handelspolitisk nationale, først bagefter åbnede de op for deltagelse for den øvrige verden. Men opskriften for Afrika ser ud til at være lige den modsatte?

»Næ, det ved jeg ikke om man kan sige, det kommer da an på hvordan man ser det. Altså hvis man ser på det som vi drøfter i øjeblikket, etableringen af økonomiske partnerskabsaftaler, så handler det jo om øget regional integration. På sigt tror jeg alle er enige om at toldbarrierer ikke fremmer samhandel.«

50 procent af statsbudgettet

Et kritikpunkt af aftalerne er at fordi mange lande har dårligt fungerende skattesystemer, bliver det vanskeligt for dem at finde erstatninger for den tabte told?

»Det er en problemstilling som vi netop sidder og drøfter. Det er et faktum for en række af AVS-landene, at toldindtægter, og i og for sig også eksportafgifter, udgør en ganske, ganske betydelig del af statsbudgettet. Det varierer fra land til land, men i nogle tilfælde der kan det være helt op til 50 procent af statsbudgettet. Det er klart, at en sådan post på et budget ikke kan afvikles fra den ene dag til den anden«.

»Det er også den danske regerings holdning, at toldafviklingen skal finde sted over en hensigtsmæssig periode. Det vil sige over en årrække. Det er der faktisk en bred enighed politisk i Danmark om.«

»En udfasning som kombineres med overgangsordninger, vil give mulighed for det enkelte land at udvikle andre finansieringsformer, for eksempel indkomstskat eller moms.«

I ansvarligt tempo

Hvad taler vi om når du siger udfasning? 10 år eller 25 år?

»Det er meget svært at svare på. Det er noget der drøftes, men jeg forestiller mig en længere årrække. Og det hænger sammen med at vores formål med EPA'erne er at de skal være et udviklingsværktøj.

Så det kan godt komme til at bliver længere end 10 år?

»Jamen, det vil jeg ikke lægge mig fast på. Men toldafviklingen skal ske i et socialt og statsfinansielt ansvarligt tempo, sådan at fattigdomsbekæmpelse ikke undermineres.«

I forhandlingerne har Kommissionen tilbudt AVS-landene en told- og kvotefri adgang i EU for alle deres produkter. Dog vil der være en overgangsperiode for sukker og ris. Det er Ulla Tørnæs ikke tilfreds med:

»På det seneste rådsmøde i midten af maj afgav jeg en erklæring på Danmarks vegne. Vi havde foretrukket at der ikke var en sådan overgangsordning. Men det stod vi altså ret alene med.«

Behov for undtagelser

Der er også den omvendte proces. I Vestafrika er man bange for at konkurrencen fra EU-landene vil kunne føre til en afindustrialisering.

»Det du spørger om, er EU-landenes markedsadgang i AVS-landene. Men der er enighed om at der er behov for fleksibilitet for det som kaldes sensitive produkter. Det betyder at der eventuelt kan være undtagelser for visse produkter.«

Er der sat navne på disse produkter?

»Nej, for det er op til AVS-landene at oplyse hvilke varer man ønsker undtagelse for.

Har de gjort det?

»Det er ikke mig der sidder og forhandler. Det tør jeg simpelt hen ikke svare på. Men pointen er at det er op til AVS-landene selv.«