NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Baggrunden for Verheugens indsigelse er et åbent brev fra ledelsen af de førende tyske bilfabrikker, BMW, Daimler-Chrysler, Ford, Opel og Volks-wagen. I brevet, der er trykt i sidste uges Bild am Sonntag, skriver de at Dimas’ forslag vil føre til »en massiv industripolitisk indgriben på bekostning af bilindustrien i Europa som helhed, men især i Tyskland«.
Dimas mener at det er nødvendigt med bindende lovgivning, eftersom bilindustrien ikke har levet op til den frivillige aftale om at komme ned på 140 gram CO2 pr kilometer, som den indgik i 2004, skriver euobserver.com.
Foreløbig har den tyske bilindustri og Verheugen opnået at Kommissionen nu forventes at foreslå et mål på 130 gram CO2 pr. kilometer.
I sidste uge sagde Sigmar Gabriel til journalister i Bruxelles at det er nødvendigt med bindende aftaler om CO2-udslip, og hans talsmand henviser til at Michael Glos burde læse den aftale om regeringssamarbejde, som blev indgået i 2005.
En tysk professor foreslog i DR’s P1 Morgen den 6. februar den løsning at de store biler betalte en afgift for at få lov til at fortsætte deres overforbrug af brændstof. Provenuet skulle så gå til at gøre mindre benzinslugende biler billigere.
Når problemet er så stort for den tyske bilindustri, skyldes det at de tyske biler typisk er meget store og energislugende i forhold til for eksempel de franske og italienske.