Ti argumenter for ny folkeafstemning

Statsministeren bør love vælgerne en folkeafstemning om den kommende EU-traktat, skriver professor i EU-ret Hjalte Rasmussen i en kronik i Berlingske Tidende 19. februar 2007.
Af Luise Hemmer Pihl
11. juni 2007

For det første skal der et løfte om en folkeafstemning til, fordi vælgerne med rette ifølge 50 års dansk statspraksis forventer at blive hørt.

For det andet fordi de to gange fransk-hollandske folkeafstemningsnej i foråret 2005 demonstrerede, hvis det endnu var nødvendigt, at 50 års tys-tys mellem regeringer i Europa ikke er en brugbar model.

For det tredje fordi kun 7,5 pct. af væl-gerne på folketingsvalgdagene lader deres kryds påvirke af partiets EU-platform.

For det fjerde fordi det derfor er det mest demokratiske.

For det femte fordi den næste EU-traktat nok bliver den sidste i mange år og, derfor, mere end de foregående udgør et trinbræt til det uvisse.

For det sjette bliver, af samme grund, ja/nej til F-II (den ventede nye traktat. red.) årtiets vigtigste politiske spørgsmål, som kun vælgerne kan besvare i en direkte-demokratisk afstemning.

For det syvende fordi kun et regerings-løfte nu vil åbne for den helt nødvendige, offentlige debat om, hvad vælgerne gerne vil bruge fremtidens EU til.

For det ottende fordi de fransk-hollandske to gange nej skabte EU's hidtil dybeste krise, som kun flere folkeafstemninger – helst i hele EU – kan vise vejen ud af.

For det niende fordi vælgerne kan glemme den årti-gamle danske frygt for at tale Roma midt imod ved at stemme nej, fordi det i dag er blevet legitimt at sige nej til uønskede EU-udviklinger.

For det tiende fordi det med rette eller urette leder tanken hen på urent mel i posen at aflyse folkeafstemningen om F-I (den forkastede EU-grundlov, red), love en F-II og antyde, at den kan Danmark meget vel ratificere uden at kere sig om vælgernes mening.

Hele kronikken kan læses på www.berlingske.dk/kronikker:aid=864054.

Den næste folkeafstemning

»Der er ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal holdes en folkeafstemning. Det afhænger fuldstændig af hvilken type traktat vi sidder med til sin tid.«

Sådan lyder statsminister Anders Fogh Rasmussens gentagne svar på spørgsmålet om en ny EU-traktat skal sættes til folkeafstemning i Danmark. Han har tidligere talt for en såkaldt mini-traktat. Den skal kun gennemføre dele af den EU-grundlov der blev forkastet af de franske og hollandske vælgere. Et flertal i folketinget vil så kunne argumentere med at der ikke er tale om afgivelse af dansk suverænitet, og at der derfor ikke, i henhold til grundloven, behøver afholdes en folkeafstemning.

Charlotte Antonsen, der er EU-ordfører for Venstre, siger:»Det er jo ikke sådan, at hver eneste gang, der kommer traktatændring, så skal vi have en folkeafstemning. Det er ansvarsforflygtigelse at ulejlige befolkningen med en opgave, som vi politikere skal løse.« (Information 24. marts 2007):

Den næste folkeafstemning kan derfor blive om en eller flere af de fire danske EU-undtagelser. Både Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokrater og Socialistisk Folkeparti ønsker at afskaffe forbeholdene. Men man er enige om at spørgsmålet om en ny EU-traktat først skal afklares. Dog kun, hvis den proces ikke trækker for længe ud, dvs. ud over 2009.