NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Da Euratom blev skabt i 1958, regnede de fleste politikere med at den ville få afgørende betydning for Europas energiforsyning. Men lave priser på kul og olie bremsede udbygningen i de første mange år, og fra 1970ëerne mødte atomkraften en stadig stærkere folkelig modstand – en modstand der blev forstærket med ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986.
Derfor dækker atomkraften kun cirka 15 procent af EU's energiforsyning, og andelen vil formentlig falde i de kommende år, fordi ældre atomkraftværker tages ud af drift. Både Tyskland og Sverige har lukket atomkraftværker uden at erstatte dem med nye. Enkelte EU-lande planlægger ganske vist en udbygning af atomkraften, men det er endnu uafklaret om det vil føre til opførelse af et større antal kraftværker.
Prisen på værkerne er nemlig steget stærkt, fordi der stilles stadig større krav til sikkerheden. Og prisen på atombrændsel er ifølge Financial Times vokset til det firdobbelte fra 2003 til 2007. 12 af de 27 EU-lande har ikke atomkraftværker. Blandt dem er Danmark hvor Folketinget i 1985 vedtog at energiplanlægningen i Danmark ikke skal bygge på atomkraft.
Budgettet for det nyeste af disse programmer under Euratom – det 7. rammeprogram der foreløbigt løber fra 2007 til 2011 – er på 20,5 milliarder kroner, i modsætning til de foregående syv års 10 milliarder kroner.
Hvis man yderligere ser på 2012 og 2013 – som endnu ikke endeligt er fastlagt – kan det sammenlagte Euratom rammeprogram for forskning og udvikling stige til så meget som 28-30 milliarder kroner over en 7-årig periode.
Selvom Euratom's udlånsbudget i sig selv er relativt lille, er det vigtigt for udviklingen af atomkraften. Långivningen gør det lettere for a-kraftselskaber at få finansieret store projekter som de ellers ville få svært ved at skaffe penge til.
Inden for rammerne af Euratom-traktaten forhandler EU-kommissionen tosidede aftaler med en række lande. Indtil nu har man forhandlet med Kina, Kasakhstan, Japan, Rusland, Ukraine og Usbekistan.
Man drøfter i disse forhandlinger hvordan man kan forske i for eksempel håndtering af affald og forbedring af sikkerhed. Men man udveksler også brændsel til atomkraftværker og understøtter udviklingen af de forskellige landes atomindustri.
Kommissionen har heller ikke gjort indsigelser over for den atomreaktor der i øjeblikket er under opførelse i Finland med støtte fra Frankrig. Det sker på trods af at det er veldokumenteret at projektet ikke ville kunne være blevet realiseret uden forskellige former for økonomisk støtte.
Når man ser på hvor nidkær Kommissionen ellers er med hensyn til at forbyde erhvervsmæssig støtte, virker undtagelsen med hensyn til atomkraft påfaldende.
Euratom er en forkortelse for Det Europæiske Atomenergifællesskab. Det blev etableret den 25. marts 1957 sammen med Rom-traktaten der blev grundlaget for den toldunion som siden har udviklet sig til EU.
Traktaten om Euratom blev som Rom-traktaten underskrevet af Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg, og den blev til efter et betydeligt fransk pres. Frankrig havde allerede dengang et stort antal atomkraftværker og forventede at få en væsentlig støtte fra Euratom. Samtidig havde stort set alle politikere dengang en positiv holdning til atomkraften der blev betragtet som fremtidens energikilde.
I indledningen til traktaten stod der da også at opgaven var »gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af kerneenergiindustrien at bidrage til højnelse af levestandarden i Medlemsstaterne.«
Det drejer sig om for eksempel beskyttelse af sundheden, overvågning af sikkerheden og ejendomsretten til de nødvendige brændsler. Man beskæftiger sig også med forsyningen, og der findes et særligt forsyningsagentur der administreres af Euratom.
Det mest iøjnefaldende træk ved Euratom-traktaten er imidlertid den massive overførsel af midler til forskning i a-kraft der foregår gennem dens programmer for forskning og udvikling.
Så sent som i november 2006 blev der sagt ja til et rammeprogram der giver forhold omkring atomkraft 61 procent af de midler der er afsat til forskning i energiformål.
Hertil kommer, at en meningsmåling viser, at 61 procent af indbyggerne i EU går ind for, at produktionen af atomkraft bør begrænses på grund af problemerne med atomaffald og risikoen for ulykker.
EU-parlamentet har ingen medbestemmelse vedrørende beslutninger om Euratom, og har dermed ingen mulighed for at begrænse støtten til atomkraften.
Ministerrådet har ganske vist i flere tilfælde spurgt Parlamentet om dets mening om blandt andet programmerne for forskning. Men rådet har ikke været forpligtet til at følge Parlamentets synspunkter.