Stadig salmonella

Efter en ophedet debat om salmonella skærpede regeringen i 2006 kontrollen og begyndte at afvise farligt kød. Men vi spiser stadig masser af udenlandsk salmonella.
Af Åge Skovrind
1. april 2007

Kan den danske stat afvise salmonellakød fra udlandet? Ikke uden at få ballade med EU, lød svaret fra den daværende forbrugerminister Lars Barfoed, som i løbet af 2006 blev presset mere og mere for at gå i aktion mod udenlandsk salmonella.

Da dagbladet Politiken købte ti pakker udenlandsk kalkunkød fra udlandet, alle fyldt med salmonella, brød stormen løs. Der tegnede sig et flertal uden om regeringen for at forbyde import af udenlandsk salmonellakød. For det kunne da ikke være rigtigt at EU forhindrer et forbud mod farligt kød. Eller kunne det?

EU-regler mod forbud

Fra flere sider blev det anfægtet at EU’s regler kunne handlingslamme de danske myndigheder overfor udenlandsk salmonellakød.

Ove Fich, tidligere parlamentsmedlem (S), mente at Danmark kunne bruge artikel 30 i EF-traktaten, den såkaldte miljøgaranti.

Hanne Dahl fra JuniBevægelsen foreslog i stedet at bruge artikel 152 om folkesundhed og 153 om forbrugerbeskyttelse. »Så bliver det Kommissionen som står med bevisbyrden,« mente hun.

Direktøren for FN’s fødevaresikkerhedskontor hævdede at Danmark kunne henholde sig til aftalerne under verdenshandelsorganisationen WTO.

Men EU’s regler blev aldrig udfordret, for regeringen fastholdt at det ikke er muligt for Danmark at lave særregler, der holder udenlandsk salmonellakød ude af landet. Der blev dog nedsat en arbejdsgruppe for at undersøge mulighederne. Debatten ebbede ud da Dansk Folkeparti i november indgik en aftale med regeringen. Hovedelementet i sal­mo­nellaplanen var en skærpet kontrol af fødevarer, både danske og udenlandske. Et andet element var at udnytte muligheden for at afvise »farligt« kød. For det tredje at søge særstatus i EU til et generelt forbud mod salmonel­lainficeret fjerkræ og æg fra udlandet.

Hvert tiende parti udenlandsk kød trukket tilbage

»Efter tre måneder med skærpet kontrol er resultatet: De farlige salmonella- og campylobacter-bakterier blev fundet i hvert tredje af de ca. 90 partier udenlandsk fjerkræ og svinekød som blev undersøgt. 9 partier blev vurderet så farlige at de blev trukket tilbage. Ingen af de ca. 50 undersøgte danske partier blev trukket tilbage.«

Tallene kommer ikke bag på Annette Perge, som er dyrlæge i Fødevarestyrelsen.

»Vi har vidst, at der var en stor del salmonella i udenlandsk kød. Så det er ikke overraskende,« siger hun.

Det er tilfældigt hvilke partier der tages ud til undersøgelser, så der er ingen grund til at tro at det står bedre til i det kød som ikke er undersøgt.

»Vi må gå ud fra at tallene er repræsentative,« siger Anette Perge.

Case by case

I hver enkelt sag skal fødevaremyndig­he­der­ne tage stilling til, om kødet er så farligt at det kan afvises. Det sker i henhold til EU’s fødevareforordning, artikel 14. Her står der at fødevarer ikke må markedsføres hvis de er farlige. Fødevarer betragtes som farlige, hvis de anses for at være sund­hedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Disse bestemmelser har hele tiden været der, men først med handlingsplanen blev myndighederne presset til at bruge dem mod kød med salmonella- og campylobacter-bakterier. Hidtil har kun den multiresistente salmonella DT104 været forbudt.

Den nye praksis tillader altså ikke et generelt forbud mod salmonellakød. Kontrollen skal være »case by case« og må ikke bygge på faste kriterier. Hver enkelt sag skal vurderes konkret og der må ikke ske en favorisering af dansk frem for udenlandsk kød. Tvivlsomme leverandører kommer dog under skærpet tilsyn.

Håber på særstatus i 2008

Derimod er der håb om et generelt forbud mod salmonellainficeret æg og fjerkræ fra udlandet. Et punkt i salmonellaplanen var nemlig at søge EU om dansk særstatus, som gør dette muligt. Sverige og Finland har haft særstatus, siden de blev medlemmer af EU i 1995, med henvisning til at de ikke selv har salmonella.

De danske myndigheder mener at der er grundlag for en dansk ansøgning nu, fordi salmonella er så godt som udryddet. Ansøgningen skal indeholde omfattende dokumentation for et sikkert kontrolsystem og forventes først at blive afsendt sommeren 2007. Derefter skal den behandles i EU-systemet. Den danske særstatus kan så træde i kraft i løbet af 2008.

Rapporten »Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg« kan du finde på www.foedevarestyrelsen.dk