NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Vi indrømmer det aldrig, men geografi og demografi har afgørende betydning,« siger en EU-veteran og repræsentant for et af de små medlemslande, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker.
Citatet optræder i Jonas Tallbergs analyse af magtspillet på EU's topmøder.
»De stærke gør hvad de kan, de svage affinder sig med hvad de bliver nødt til,« konkluderede Jonas Tallberg selv da hans rapport blev præsenteret på et seminar i Bruxelles.
Næst efter størrelsen kommer evnen til at udnytte spillereglerne, for eksempel at vide hvornår man skal nedlægge veto – eller true med at gøre det.
Hertil hører også det roterende formandskab. Alle, også de små lande, får en mulighed for at præge den fælles dagsorden.
En sidste, men ikke uvæsentlig faktor, er den enkelte regeringschefs evner til at trænge igennem.
Et eksempel på det modsatte af Juncker er Italiens Silvio Berlusconi. Han beskrives som uforudsigelig og med en selvpåtagen rolle som klovn på EU's topmøder.
Jonas Tallbergs analyse bygger på interviews med 33 topmødedeltagere, heraf to præsidenter, ti stats- og udenrigsministre og21 topembedsmænd, blandt dem den forhenværende kommissionsformand Jacques Delors.
At magt følger af størrelse er måske ikke en helt uventet konstatering, indrømmer Jonas Tallberg.
»Men det har en vægt at kunne dokumentere det som mange mener at de allerede ved,« siger han.
»EU's topmøder er udtryk for nogle magt-politiske forhold, hvor der er en meget be-grænset beskyttelse fra EU's institutioner. Det gør topmøderne til en attraktiv kampplads for alle politikere, men hvis topmøderne får større betydning i EU, kan det medføre negative konsekvenser for de små og mellemstore medlemslande,« advarer Jonas Tallberg.
Erklæringen var også kendt for mange danske avislæsere, fordi Ritzaus Bureau to dage tidligere havde fået adgang til teksten. Men for de fleste EU-borgere var der tale om nyt og ukendt stof.
I en ny forskningsrapport om magtspillet på EU's topmøder for stats- og regerings-chefer peger Jonas Tallberg på et tilsyneladende paradoks.
EU's topmøder har fået mere åbne for-mer. Det første udkast til konklusioner offentliggøres allerede fire uger inden topmødet. Men samtidig er den afgørende politiske proces flyttet ind bag nye afskærmninger. Bag de lukkede døre får oftest ukendte personer en nøglerolle: statsministrenes personlige EU-rådgivere.
»Tidligere var der stor plads til forhandlinger på møderne i Det Europæiske Råd. Men nu da arbejdsmetoderne er ændret, og deltagerne er blevet flere, er selve dynamikken flyttet til den forberedende fase. Regeringschefernes EU-rådgivere er i næsten daglig kontakt med hinanden, og det er i denne fase næsten alle aftaler bliver indgået for tiden.«
Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen bekræfter udviklingen.
»Lederne er ekstremt godt forberedt dag. I gamle dage mødtes man bare og talte om tingene. I dag bruger de betragtelig megen tid i telefon til at forberede sig med kollegerne. Hvis man vil have indflydelse i Det Europæiske Råd, må man gribe telefonen. Man er nødt til at have dannet sit netværk inden mødet hvis man vil have indflydelse på de sager man selv prioriterer,« siger han.
Lars Danielsen, rådgiver for den forhenværende svenske statsminister Göran Persson, lader forstå at også udenrigsministrene i praksis er sat udenfor:
»I de senere år har vi set en udvikling hen imod et meget meget tæt netværk som forbinder statsministeriernes kontorer. Hvis man skal have fremgang i forhandlingerne, må man blive en del af dette netværk. Udenrigsministrene bliver ikke set som parter i en naturlig forberedelsesproces.«
Men ikke hjem til landenes parlamenter, eller til det traditionelle diplomat maskineri med base i udenrigsministerierne. Initiativer og udspil kommer derimod fra stats-ministerierne.
EU-dagsordenen »fogh-iseres« for at oversætte sceneskiftet til danske forhold; en proces som blev illustreret i Christoffer Guldbrandsens tv-film »Fogh bag facaden«om det danske formandskab i efteråret 2002.
Men Jonas Tallberg viser at statsministrenes stadig hårdere styring af EU-politikken ikke er et specielt dansk fænomen.
»Det som har overrasket mig mest er overgangen til beslutninger under uformelle former, og at den proces er blevet forstærket med udvidelsen med nye medlemslande. Det er nok et aspekt af topmøderne som medierne ikke har været opmærksomme på,« siger han.
Rapporten kan hentes på adressen www.sieps.se/publ/rapporter/ rapporter_2007.html
Topmøderne afholdes fire gange årligt. Deltagere er landenes stats- og regerings chefer, det vil sige statsministrene plus Frankrigs og ofte, men ikke altid, Finlands præsident, samt udenrigsministrene. I møderne deltager også Kommissionens formand og embedsmænd fra Kommissionen og Ministerrådets sekretariat i Bruxelles.