Skamroste varer sælger godt
Forbrugerne køber gerne varer som roser sig selv for at fremme sundheden. Sundheden stiger dog ikke, det gør til gengæld virksomhedens indtjening.
Af Erling Böttcher og Ib Roslund
31. marts 2007
10-dobbelte salgstal? I hvert fald viser undersøgelser fra USA som Forbrugerrådet har henvist til, at væksten i salget for smarte fødevarer er 10-12 procent, mens det for almindelige varer kun er 1-2 procent. Mon ikke en virksomhed kan være fristet af et sådant argument for at tilsætte ekstra vitaminer eller mineraler til sit produkt?
I Europa og USA er forbrugerne i forvejen stopmætte og kan dårligt proppe flere fødevarer ned i indkøbskurven. Derfor skal der gode argumenter på bordet og masser af reklame for at få forbrugerne til at købe ekstra af en bestemt virksomheds fødevarer. Dermed er det ikke underligt at der er penge at tjene på at opfinde nye smarte funktionelle fødevarer, og herefter opreklamere dem som noget, folk har brug for til deres helbred.
Problemet er blot at det intet sted i verden er bevist at de smarte berigede fødevarer og deres opreklamering gavner helbredet, det skulle da lige være virksomhedsregnskabets helbred.
1000 procents overdosis
Tværtimod har folkesundheden det ikke spor bedre i USA og Storbritannien, de to lande som tidligt har åbnet for kunstigt berigede fødevarer og deres opreklamering. De såkaldte livsstilssygdomme som f.eks. fedme, blodpropper og sukkersyge er ikke færre, selv om amerikanerne og briterne har mulighed for at købe smarte fødevarer. En engelsk forbrugerorganisation har beregnet at et barn, der indtog en almindelig kost som også omfattede berigede fødevarer, ville være udsat for overdosering af en række vitaminer, f.eks. C-vitamin (1.000 pct. af den anbefalede tilførsel), en række B-vitaminforbindelser (3-400 pct.) og A-vitamin (280 pct.). Samtidig ville barnet få dækket 350 pct. af sit sukkerbehov, men hverken sit kaloriebehov eller behovet for de mineraler, som ikke var tilsat de berigede produkter.
Rosende reklame er ikke information
Undersøgelser fra bl.a. de amerikanske fødevaremyndigheder har desuden vist at de såkaldte sundhedsanprisninger, rosende reklame om »godt for dit kolesteroltal«, kun i meget begrænset omfang er egnet til at bibringe forbrugerne egentlig information om, hvorvidt produktet er ernæringsmæssigt sundt.
Mange forbrugere er skeptiske over for sundhedsanprisninger, og man forstår ofte ikke de forskellige ord og begreber i reklameteksten, uanset at den måtte være helt korrekt.
Det eneste som bliver tilbage, er en vag forståelse af at når der står to flasker juice ved siden af hinanden, så det nok bedst at vælge den, hvor der på pakken står »nu med ekstra godt af XX«. Så om ikke andet bliver ens valg da sundt for indtjeningen i den sælgende virksomhed.
Udbredt mistillid til EU's fødevarepolitik
Fredag den 3. juni 2005 forsøgte daværende forbrugerminister Lars Barfoed (K) at få sine kolleger i EU til at vedtage et forbud mod berigelse af slik, sodavand og kager. »Det er en uskik at fylde vitaminer og mineraler i fødevarer der er usunde, for det slører billedet med hensyn til, hvad der er sundt og usundt – ikke mindst i forhold til børn og unge,« sagde han i den forbindelse. Men han stod alene med standpunktet i Ministerrådet. Allerede inden den sag var danskerne tilsyneladende mere end skeptiske over for EU's evne til at sikre fødevaresundhed, viste en meningsmåling.
Kun hver tredje har tillid til EU
I slutningen af maj 2005 foretog opinionsinstituttet A&B Analyse en meningsmåling for Altinget.dk, der viser stor skepsis på området. På spørgsmålet om hvorvidt EU har positiv indflydelse på fødevaresundheden i Danmark har 68 pct. svaret nej og kun 31 pct. ja.
I undersøgelsen er deltagerne også blevet spurgt, om de tror Danmark kan påvirke EU's fødevarepolitik. 19 pct. svarer »i stort omfang« og hele 74 pct. svarer »i begrænset omfang«.
»De resultater er jeg godt nok meget forbavset over. Det er helt basalt og tankevækkende – svarene står i modsætning til virkeligheden, og Kommissionen står med et problem,« har landbrugskommissær Mariann Fischer Boel udtalt til Altinget.dk.