Merkel vil undgå folkeafstemninger

Derfor gøres udkastet til en forfatning mindre udfordrende. Men reelt sker der ingen forandringer.
Af Sven Skovmand
30. marts 2007

Den 29. maj 2005 stemte 55 procent af franskmændene nej til EU-forfatningen, og deres eksempel blev fulgt den 1. juni af hollænderne, der havde hele 62 procent nej-stemmer.

Dette nej fra to af de seks stater, der i sin tid lagde grunden til EU, lammede længe alle bestræbelser på at gennemføre forfatningen. Men den tyske forbundskansler Angela Merkel prøver alligevel på at få den igennem.

De farlige afstemninger

Problemet er, at alle 27 medlemslande skal stemme for. Derfor har Merkel arbejdet for, at forslaget til en forfatning får en sådan udformning, at alle lande bortset fra Irland vil afholde sig fra at sende det til folkeafstemning.

Det betyder ikke, at der skal foretages væsentlige ændringer i forslaget. Men man kan for eksempel give forfatningen et pænere navn. Hvis den vedtages i Lissabon, kan man kalde den Lissabon-traktaten.

Man kan også fjerne udfordrende artikler om fælles flag, fælles nationalhymne osv. Og man kan nøjes med at skrive, at chartret om grundlæggende rettigheder er bindende.

Endelig kan man foretage en mere konkret udformning af det såkaldte »nærhedsprincip« – det der i alle andre lande end Danmark kaldes »subsidiaritetsprincippet«.

Hvad sker der i Danmark?

Anders Fogh Rasmussen vil blive udsat for et stærkt pres for at lade være med at udskrive en folkeafstemning. Men det pres kan han i praksis kun rette sig efter, hvis der ikke i juridisk forstand sker overførelse af suverænitet.

Ifølge Justitsministeriet er der ni områder, hvor det nuværende forslag til forfatning indebærer overførelse af suverænitet. Og det er nok tvivlsomt, om alle disse punkter vil blive rettet.

Hertil kommer det moralske argument, at en vedtagelse af forfatningsforslaget vil gøre de danske undtagelser meningsløse. Og politikerne har gentagne gange sagt, at en ophævelse kun kan ske ved en folkeafstemning.