Man kan ikke bare blæse på en domstol

Ministerrådet bør træde i karakter, siger formanden for Folketingets Europaudvalg, den radikale Elisabeth Arnold i dette interview.
Af Erling Böttcher
11. juni 2007

Mange politikere udtaler sig kritisk om EU-domstolens aktivisme, men sker der noget for alvor?

»Det kræver jo faktisk en traktatændring hvis der skal ske noget rigtig alvorligt. Domstolen dømmer jo efter hvad traktaten siger, og det skal den også. Så det vil kræve at alle medlemslande bliver enige om at nu vil man gøre noget for at ændre domstolens rolle.«

Men vil f.eks. dit parti, De Radikale, tage initiativ til det?

»Det kunne jeg godt forestille mig. Men hvis der skal komme noget ud af det, kræver det jo at vi kan få flertal i Folketinget, og dernæst alle medlemslande med på idéen.«

Kræver det ikke ændringer i den foreslåede EU-forfatning der ifølge mange eksperter vil få Domstolens magt til at stige, især hvad angår del 2 om rettigheder?

»Det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til. Forfatningstraktaten er faldet, og ingen ved i dag hvad det ender med.«

Ministrene er rasende

»Men jeg kunne godt tænke mig at Ministerrådet tog mere til genmæle, hvis en afgørelse fra EU-domstolen går stik imod det man egentlig havde ment og forventet.«

Gælder det f.eks. strafferetsdommen? Den gik imod et flertal af medlemslandene der mener at straf hører til nationalstaterne?

»Det er et helt oplagt eksempel. Her har vi en sag hvor justitsministrene er højlydt forundrede, for ikke at sige rasende, over en dom. Dér har vi også justitsministeren med os, og vi har haft hende i samråd hele to gange. Hun (Lene Espersen, red.) fortæller at der også blandt hendes ministerkolleger i EU er utilfredshed. Her kunne jeg godt tænke mig – som Hjalte Rasmussen foreslår i sit punkt 5 at Ministerrådet trådte mere i karakter, og ændrede spillereglerne.«

Hvad mener du i øvrigt om Hjalte Rasmussens forslag? (Se nederst i artiklen.)

»Jeg er også enig i at dommerne bør kunne komme med mindretalsudtalelser. Det vil give indsigt og debat om domstolens rolle. Men jeg er af principielle grunde ikke enig i et forslag om at man bare skal blæse på Domstolens afgørelser.Hvis man har en domstol, skal man efterleve dens afgørelser, også selv om den går imod ens eget land. Det er almindeligt i et demokrati, det er almindelig god regeringsførelse.«

EU-professorens kur mod domstolsmagten

1) Fjern adgangen til at nationale domstole kan få afgjort de såkaldte præjudicielle spørgsmål.

2) Tillad at der kan afgives dissenser (mindretalsudtalelser, red.) i dommene. Når mindretallet kan true med at afgive dissens,vil dommene ikke blive så aktivistiske, fordi mindretallet får en sund evne til at begrænse flertallets ekspansionslyst.

3) Screene de personer bedre, som medlemslandene sender ind i EF-domstolen. Man kan vælge nogle der er kritiske i forhold til aktivismen.

4) Når skaden er sket, kan man gøre som franskmændene i slutningen i 1970'erne: Simpelt hen erklære at en dom ikke vil blive opfattet som en dom, og dermed i praksis at den ikke bliver gældende ret.

5) Indføre en hasteprocedure i Ministerrådet, hvor man kan sige hov, stop, den afgørelse passer ikke ind i det, vi mente, da vi vedtog lovene. Hvis Domstolen afsiger en dom, som man ikke finder passer, kan Ministerrådet faktisk gå ind og lave loven om.

Kilde: Hjalte Rasmussens oplæg ved konference om EF-domstolen, Folketinget, marts 2006.