Magten i Europa går til tyskere og tyrkere

Det stemmesystem som er blevet foreslået i EU's nye traktat, har givet systemets hovedforfatter kolde fødder over for tyrkisk medlemskab af EU. Hvis man i fremtiden reelt skal stemme efter befolkningstal, vil tyrkere og tyskere alene være tæt på den afgørende magt i EU.
Af Erling Böttcher
3. december 2007

En forfatning for EU blev i første omgang lagt på is efter at de franske og hollandske vælgere stemte nej ved folkeafstemningerne i 2005. Nu har en anden traktat i stedet set dagens lys, Reform-traktaten. Men uanset den ene eller den anden traktat er en af de væsentlige bestanddele et helt nyt stemmesystem i EU's lovgivende organ, Ministerrådet.

Det nye bliver, hvis traktaten vedtages i sin nuværende form, at magtfordelingen i Ministerrådet reelt kommer til at følge befolkningstallene i medlemslandene (se boks om det dobbelte flertal). Grundreglen bliver at love kan vedtages af ministre som repræsenterer 65 pct. af EU's samlede befolkningstal, og omvendt blokeres af ministre som repræsenterer mindst 35 pct. af EU-befolkningen.

Hvis Tyrkiet bliver optaget i EU om otte år, i år 2015, vil landet til den tid ifølge prognoserne have en større befolkning end Unionens i øjeblikket klart største medlemsland, Tyskland. Dermed skal Tyrkiet have lige så mange stemmer i EU, lige så mange pladser i EU-Parlamentet osv. som Tyskland skal have ifølge traktatudkastet. Til sammen vil Tyskland og Tyrkiet i en sådan situation have tæt på den afgørende blokerende tredjedel af magten i EU. Hovedforfatteren bag de foreslåede stemmeregler advarer på den baggrund imod tyrkisk EU-medlemskab.

Nye regler øger konsekvenserne

Selv om Tyrkiet har deltaget fuldt ud på lige fod med de 10 nye medlemslande i det EU-konvent som har udarbejdet forslaget til nyt stemmesystem i EU, har diskussionen om magtdelingen i EU været præget af Polen som følte sig uretfærdigt behandlet i forhold til et lige så stort land som Spanien. Men den tysk-tyrkiske magtkoncentration bruges åbent af chef-arkitekten bag stemmereglerne, den nu 80-årige tidligere franske præsident ValÈry Giscard d'Estaing, som argument imod tyrkisk EU-medlemskab.

Konsekvenserne af tyrkisk medlemskab under det nye system vil blive »meget større« end under de nuværende regler, erklærede d'Estaing i et interview med avisen International Herald Tribune den 14. september 2004.

»Ved medlemskabet vil Tyrkiet være blevet det befolkningstungeste land i EU med den største stemmevægt i Rådet,« sagde d'Estaing til avisen.

»Det er en regel, vi ikke kan ændre,« sagde han, men har hverken før eller siden villet kommentere hvorvidt de nye stemmeregler ligefrem er blevet designet til at gøre Tyrkiets vej ind i EU sværere.

Ikke uskyldige stemmeregler

Andre har til gengæld gerne villet kommentere sagen: »Jeg vil sige at forslaget (til nye stemmeregler, red.) ikke er udarbejdet i uskyldighed, og som tidligere medlem af konventet ved jeg hvad jeg siger,« sagde den daværende spanske udenrigsminister Ana Palacio i et andet interview i april samme år.

»Jeg tror stærkt på at det er i EU's interesse at have Tyrkiet som medlem, men under det dobbelte flertals arrangement har Tyrkiet ingen chance for optagelse nogensinde,« sagde hun ifølge International Herald Tribune. U

Det dobbelte flertal

En ny form for hovedregel for vedtagelse af love i EU er

planlagt: Det såkaldte »dobbelte flertal« betyder at 55 pct. af medlemslandene skal stå bag en lov, men samtidig skal de også repræsentere 65 pct. af EU's samlede befolkning.

Erfaringen i EU viser at det stort set aldrig er noget problem at samle 55 pct. af medlemslandene bag en lov. Interessen vil derfor hæfte sig ved befolkningstallet.

Kravet om 65 pct. af den samlede EU-befolkning betyder omvendt at ministre med 35 pct. af befolkningerne bag sig udgør et såkaldt blokerende mindretal. Intet kan vedtages imod ministre med 35 pct. af befolkningerne bag sig.