NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kommissionens forslag til nyt godkendelsessystem for bl.a. tilsætningsstoffer giver Kommissionen selv en stor magt. Stemmereglerne er drakoniske, og det er svært for offentligheden at følge med. Men ifølge Knud Østergaard fra Fødevarestyrelsens internationale kontor kan det ende med at blive modificeret i sidste ende. I juli 2006 vedtog Ministerrådet nye regler for komitéproceduren, der nu også findes i en ny udgave, kaldet »forskriftsproceduren med kontrol«.
»Det er en almindelig forventning, at i sidste ende bliver det den nye procedure, som vil blive lagt frem til beslutning i Rådet«, oplyser Knud Østergaard til NOTAT.
»Bliver det vedtaget, vil både Rådet og Parlamentet få øget indflydelse i forhold til Kommissionens oprindelige forslag«, siger han.
Der er da heller ikke tvivl om, at både Rådets og Europa-Parlamentets rolle øges, men spørgsmålet er, hvordan og hvor meget.
I modsætning til den almindelige forskriftsprocedure kan parlamentet faktisk stoppe et forslag fra Kommissionen, men kun med bestemte begrundelser. Den ene er, hvis et flertal i Parlamentet vurderer at forslaget går ud over, hvad Kommissionen har mandat til at foreslå under de nye regler, i dette tilfælde godkendelse af tilsætningsstoffer. Men mandatet til Kommissionen er i dette tilfælde ikke til at misforstå: Det handler om godkendelse af tilsætningsstoffer i fødevarer.
Den anden mulige begrundelse er, hvis nærhedsprincippet er brudt. Det argument tæller sjældent når der som i dette tilfælde er tale om regler for det indre marked.
Den tredje mulighed er at forslaget kan siges at være for omfattende i forhold til opfyldelse af formålet (proportionalitetsprincippet). Men dette princip er næppe relevant når det handler om godkendelse af et tilsætningsstof.
På det afgørende spørgsmål har hverken Parlamentet eller Rådet fået større indflydelse, nemlig hvis en af parterne vurderer at Kommissionen vil godkende stoffer som ikke er tilstrækkeligt sikre. I sådanne sager kan Parlamentet intet stille op, mens der i Rådet, som under den almindelige for€skriftsprocedure, kræves kvalificeret flertal for at afvise et forslag fra Kommissionen. Mens den nye procedure faktisk vil føre til øget kontrol af beslutningerne i komitéerne, giver den altså ikke nye muligheder for at præge fødevaresikkerheden i opadgående retning i forhold til den gamle procedure.
Det siger den svenske socialdemokrat Åsa Westlund. Hun er EU-parlamentets rapportør på forslaget om hvordan tilsætningsstoffer skal godkendes på en ny og hurtigere måde. Det indebærer at hun er hovedansvar€lig for at foreslå hvad Parlamentet skal mene når forslaget kommer til afstemning i maj eller juni. I sit betænkningsforslag stiller Åsa Westlund to hovedforslag:
- Tempoet skal sættes ned. Levnedsmiddelagenturet (EFSA) skal have ni, og ikke seks måneder til at finde ud af om tilsætningsstoffer skal tillades eller ej.
- Alle ansøgninger og synspunkter skal fremlægges i fuld offentlighed.
Åbenhed skal være en hovedregel.
Alle skal kunne læse hvilke stoffer som har fået tilladelse og hvilke stoffer der er indleveret ansøgninger om. Det indebærer også at ansøgninger skal offentliggøres selv om de ikke fører til en godkendelse.
»Åbenhed og indsigt er helt afgørende hvis forbrugerne skal kunne stole på EU¥s håndtering af fødevaresikkerhed. Mærkning af fødevarer er kun en del af det her, og vil jo ikke dække mad som serveres i restauranter og kantiner. Derfor skal alle oplysninger om tilsætningsstoffer være tilgængelige,« siger Åsa Westlund.