Kurdiske politikere håber på fred

For første gang siden 1994 er medlemmer af et kurdisk parti valgt til det tyrkiske parlament. En af de nyvalgte kom direkte fra fængsel hvor hun var anklaget for at støtte den illegale guerillabevægelse PKK.
Af Åge Skovrind og Staffan Dahllöf
3. december 2007

For Sebahat Tuncel betød resultatet af valget den 22. juli 2007 ikke kun at hun med 20.709 stemmer var blevet medlem af parlamentet. Det betød også at det var slut med at sidde i fængsel. Hun blev arresteret i november 2006, efter at et vidne havde udpeget hende som medlem af den kurdiske guerillabevægelse PKK. Men efter valget var hun en fri kvinde fordi tyrkisk lov giver immunitet til de folkevalgte.

Sebahat Tuncel var med til at danne det pro-kurdiske Demokratiske Samfundsparti (DTP) i 2005 og var også aktiv i forgængeren DEHAP som myndighederne forbød i 2004. Påstanden var at partiet var forbundet med det illegale PKK. Spekulationerne i tyrkisk presse går allerede på om også DTP vil blive opløst.

Mistro

Det er første gang siden 1994 at et kurdisk parti er repræsenteret i parlamentet. Alle de nyvalgte er valgt som individuelle kandidater, eftersom DTP ikke havde nogen chance for at passere spærregrænsen på 10 procent.

Tilstedeværelsen af en gruppe kurdiske politikere i parlamentet kan måske betyde at det bliver nemmere at finde en løsning på problemerne for det kurdiske mindretal. Men det bliver ikke nogen let opgave, for mange ser med stor mistro på de nyvalgte DTP-politikere. F.eks. aflyste militæret det traditionelle møde med parlamentets medlemmer den 30. august hvor man fejrer Tyrkiets sejr i krigen mod Grækenland 1919-1922. ³rsagen var at man ikke ønskede DTP's tilstedeværelse. General Ilker Basbug forklarede det således:

»Hvad ville der ske hvis vi inviterede dem, og en af vores soldater fem minutter efter blev dræbt af PKK? Hvad skulle vi sige til soldaternes familie?«

DTP afviser at de støtter PKK, men nægter at tage afstand fra organisationen.

»Ingen skal forvente at vi kalder vores børn for terrorister«, udtalte Sebahat Tuncel således kort efter sin løsladelse.

Yderligere to DTP-politikere står anklaget for støtte og propaganda til fordel for PKK. Trods deres parlamentariske immunitet har en domstol i september 2007 afgjort at de alligevel kan retsforfølges.

Det største problem

Nilüfer Zengin er redaktør på det tyrkiske nyhedsagentur Bianet som rapporterer om ytringsfrihed, menneskerettigheder og forholdene for mindretal. Hun mener at det kurdiske spørgsmål er det største af alle problemer, blandt andet fordi det påvirker hvordan mennesker opfatter sig selv.

»Ordet »kurd« er blevet brugt som betegnelse for noget kriminelt. Det gør at man bliver forsigtig med hvilke ord man anvender, det fører til angst og til en automatisk selvcensur,« siger hun.

Hans kollega Tolga Korkut supplerer:

»Det centrale er at det kurdiske spørgsmål har så mange aspekter. Det handler om retten til at bruge sit eget sprog, om ytringsfrihed, om mennesker som blevet tvunget til at flygte i sit eget land og ikke mindst om fattigdom og sociale kløfter.«

Tvangsforflytning

Et mere eller mindre etableret tal for de menneskelige omkostninger af den væbnede konflikt i det sydøstlige Tyrkiet er 30.000 døde, om end forholdet mellem døde soldater, PKK-medlemmer og civile, og ikke mindst ansvarsbyrden, gøres meget forskelligt op.

Men mange flere er blevet tvangsforflyttet som en følge af kampene mellem militæret og PKK i årene 1984-1999. Ifølge en sammenstilling fra forskningsinstituttet og tænketanken TESEV kan det handle om op mod en million mennesker.

Volkan Aytar, koordinator på TESEV, betegner det kurdiske spørgsmål som en konflikt der stikker dybere end den politiske kamp mellem »kemalister« og »islamister«:

»Det er et spørgsmål om hvordan et land definerer sine indbyggere og statsborgere, og det får store konsekvenser i hele samfundet,« siger han.

Nye muligheder

På trods af de genoptagne væbnede angreb ser Volkan Aytar nogle nye muligheder for at takle det kurdiske spørgsmål efter sommerens valg:

»Med DTP i parlamentet har vi fået en ny situation og noget som minder om forholdet i Irland mellem det tilladte politiske parti Sinn Fein og det forbudte IRA. Det vil opfattes som skandaløst at sige her, men det dækker nogle realiteter som politikerne må forholde sig til. Mulighederne for at komme videre vil afhænge af hvordan DTP bruger sine mandater og forholder sig til generalerne, og hvordan regeringspartiet AKP vælger at definere statsborgerbegrebet og beskyttelsen af rettigheder,« mener han.

»Fremskridt skyldes PKK«

DTP's repræsentant i Europa, Fayik Yagizay, anerkender at kurdernes situation er blevet bedre de sidste ti år. Tortur og mishandling er begrænset meget, og afbrænding af landsbyer og tvangsforflyttelser er stort set holdt op. Han påskønner også bedre muligheder for at lære kurdisk og for kurdisk kultur. Men han mener ikke det skyldes et reelt ønske fra den tyrkiske stat om at løse det kurdiske spørgsmål.

»De fremskridt der er sket i Tyrkiet, skyldes både forhandlinger med EU og den interne proces i Tyrkiet. Men den vigtigste årsag er PKK's bestræbelser for at indlede en fredsproces,« forklarer han.

Men samtidig påpeger han at situationen på det seneste er forværret. Antallet af ofre efter sammenstød mellem militæret og PKK-guerillaer er vokset.

»Vi frygter at vende tilbage til starten af 1990'erne,« siger Fayik Yagizay.

PKK på terrorlisten

Alligevel tror han på at DTP-gruppen i parlamentet kan spille en vigtig rolle for at starte en dialog: »Først og fremmest skal det kurdiske folk anerkendes i grundloven. Kurderne skal have lov til at bruge deres sprog og kultur på alle samfundets områder. Og som det vigtigste skal der sættes gang i et projekt for at stoppe konflikten og afvæbne PKK. Man kan ikke kræve at PKK bare skal møde frem for at nedlægge deres våben og tilbringe resten af deres liv i fængsel.«

DTP er varm fortaler for tyrkisk medlemskab af EU og mener at EU skal hjælpe Tyrkiet med at demokratisere sig selv. Men ifølge Fayik Yagizay er det en stor fejl at EU definerer PKK som en terrororganisation.

»Kun gennem en dialog kan man demokratisere og stabilisere Tyrkiet Så det vil aldrig bidrage til Tyrkiets demokrati at sætte PKK på en terrorliste,« siger han.

Kvinderettigheder

Selv om en demokratisk løsning for kurderne står øverst på DTP's dagsorden, er der også andre sager på programmet. Det gælder bl.a. spørgsmålet om kvindernes rettigheder. Traditionelt har DTP og dets forgængere været aktive for kvindernes rettigheder, og i sine egne strukturer har partiet en kønskvotering på 40 procent.

I DTP's parlamenstgruppe sidder otte kvinder, og bortset fra Sebahat Tuncel som blev valgt i Istanbul, kommer de alle fra de kurdiske højborge i det sydøstlige Tyrkiet.

En af dem er advokaten Aysel Tugluk som også er den ene af partiets to formænd.

Det sydøstlige område er kendt for et stort antal æresdrab, kvinde-selvmord og feudale traditioner. Såvel kvindebevægelsen som de folkevalgte erkender at der ligger et stort arbejde forude, men tror på fremskridt.

---

»Knirk, knirk – lyden af 30.000 døde«

Teksten på klistermærket som blev uddelt under den 10. Istanbul Biennale i oktober 2007, spiller på det officielle Tyrkiets påstand om at kurdere kun er »bjergtyrkere«, som om vinteren går i den knirkende sne.

Andre mærker forkynder at TC (Den Tyrkiske Republik) elsker kurdere og kurdere elsker TC, og at det også gælder for alevier, ateister, kommunister, bøsser og andre grupper.

Temaet for årets internationale Istanbul-biennale er »Ikke kun muligt, men også nødvendigt: optimisme i en tid med globale krige«.

I udstillingskataloget beskrives det moderne Tyrkiets tilblivelse som resultat af »halvmilitære reformer ovenfra som har forrådt ideen om demokrati og skabt dybe sociale skel«. Den beskrivelse har fået en del opmærksomhed, ikke mindst da biennalen har statslige myndigheder som hovedsponsorer.