NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
LUXEMBOURG - NOTAT. Blokaden af en byggearbejdsplads i den svenske by Vaxholm er bragt til EU-domstolen af den lettiske virksomhed Laval. Virksomheden tabte opgaven efter blokaden og gik derefter i konkurs. Argumenterne er derefter ført videre af Lavals svenske advokater, økonomisk hjulpet af Svenskt N‰ringsliv, som svarer til Dansk Industri.
Da domstolen i tirsdags åbnede dørene for én dags forhandlinger i fuld offentlighed gik arbejdsgiversiden på offensiven.
»Sverige mangler at give garantier mod national diskriminering og garantier for at sikre den frie bevægelighed. Det svenske forhold er ikke i overensstemmelse med traktaten,« sagde advokaten Martin Agell.
Den beskrivelse var repræsentanter for de baltiske lande og for Polen ganske enige i.
Hans lettiske kollega Esmeralda Balode-Buraka mente at det svenske system er i strid med EU-retten og tilføjede:
»Arbejdere som kortvarigt befinder sig i Sverige skal også have ret til ikke at være medlem af en fagforening, og ikke at omfattes af de svenske overenskomster.«
Så langt mindede retssagen om en øst-vest-konflikt med nyt fortegn; fri konkurrence fra øst mod sociale hensyn i vest.
Men det afviste den danske stats repræsentant Jonas Bering Liisberg:
»Konsekvenserne af denne sag kan blive at medlemslandene bliver nødt til at ophæve aftalte minimumslønninger til lov, og det vil svække arbejdsmarkedets parters autonomi.«
Lige den trussel kom også fra Kommissionen som i dagens anledning havde sendt en svensk repræsentant i retten.
I mere klar tale betyder det at Sverige – og dermed også Danmark – enten må lovgive om mindsteløn, eller ophøje gældende overenskomster til lov som gælder for alle; et system som bliver brugt i andre EU-lande.
Men det ville Johan Enegren ikke lægge navn til, da han efter retsmødet talte med pressen.
»Det har jeg ingen mening om til citat, vi har kun præciseret at der kan være behov for at forbedre det svenske system,« sagde han.
»Det er en anelse forbavsende, Kommissionen har jo tidligere sagt at Sverige ikke behøver at lovgive om løn. Her åbner man op for en ny situation.«
De svenske arbejdsgiveres aftalechef Kent Brorsson, som lyttede med i retssalen, mente også at Kommissionen kom med nye signaler.
»Svenskt N‰ringliv er modstandere af lovgivning om løn, men der findes en risiko for at et systemskifte i den retning er på vej,« sagde han, men tilføjede at det er fagbevægelsens skyld hvis sagen skulle ende på den måde.
De svenske fagforbund fik støtte fra de nordiske lande, men også fra Irland, Spanien, Østrig, Frankrig, og af Belgien som ikke mødte frem. De svenske fagforbunds advokat Ulf Öberg sagde i sit hovedindlæg at domstolen har en unik mulighed for at vise at EU også har en social dimension, på trods af at EU's kritikere mener noget andet.
»Man skal huske på at den svenske fagbevægelse afviste overgangsordninger for de nye EU-lande. Da andre landes regeringer sagde »go home« til arbejdere fra øst sagde den svenske fagbevægelse »velkommen hertil på vore betingelser«,« sagde Öberg i en slutreplik.
At dømme ud fra de spørgsmål som dommerne, og generaladvokaten selv stillede i salen var man mere interesserede i den konkrete brug af svenske love og aftaler, end af de principielle argumenter om retten til faglige kampskridt.
»Dommernes spørgsmål fulgte vort oplæg, det er vi tilfreds med,« sagde den lettiske virksomheds advokat Martin Agell, efter retsmødet.
Efter den eneste åbne dag i sagen trækker de 13 dommere sig tilbage bag lukkede døre inden de kommer med deres afgørelse, sandsynligvis først til efteråret. Inden da skal domstolens generaladvokat komme med et forslag til afgørelse, her til foråret. Der var i tirsdags ingen nærmere besked om hvornår den foreløbige afgørelse kan ventes.
Det EU-dommerne skal svare på:
1. Er det i overensstemmelse med EU’s regler om fri bevægelighed og forbud mod diskrimination at bruge arbejdskonflikter for at fremtvinge et værtslands overenskomstaftaler af en besøgende virksomhed?
2. Er det tilladt at bruge kampskridt mod en udenlandsk virksomhed for at gennemtvinge svenske overenskomstaftaler selv om virksomheden har egne aftaler med hjemmefra?
Kommentar: De meget formelle og snørklede spørgsmål er forkortede her. Spørgsmål nr. 2 handler om en specifik svensk gennemførsel af EU«s udstationeringsdirektiv. Den danske regering har undladt at kommentere det spørgsmål.
Den mest udførlige dokumentation i Vaxholmssagen er lavet af det svenske nyhedsbrev EU & Arbetsrätt – www.arbetslivsinstitutet.se. Her kan man finde de indlæg i sagen som afsenderne selv har valgt at udlevere – så længe det er muligt. Den nye svenske regering har besluttet at lukke det institut som udgiver nyhedsbrevet.