NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er kommet mange flere af de flotte gule rapsmarker i Danmark. I år bliver der dyrket raps på omkring 50 procent mere jord end sidste år. Det svarer til 7,3 procent af det dyrkede areal i Danmark.
Årsagen er simpel: Det kan bedre betale sig, og det skyldes først og fremmest en stigende efterspørgsel på biobrændstof der er eksploderet over hele Europa.
Produktionen skal være bæredygtig, og 2. generations biobrændstof (se boks) skal være tilgængeligt på markedet, hedder det fra EU. Men indtil videre er det udelukkende brændstof af 1. generation, dvs. fremstillet af korn, raps og sukkerrør, som trænger frem på det europæiske marked – med offentlig støtte.
Kun Danmark og Grækenland har ikke gennemført statslige støtteordninger eller stillet krav om at blande biodiesel i traditionel diesel. Hidtil har man i Danmark prioriteret at bruge biomasse i kraftvarmeværker, fordi det er en mere effektiv udnyttelse. I Sverige kan man derimod på mange tankstationer købe benzin med 85 procent etanol. En liter E85-benzin er cirka fire kroner billigere, fordi etanol er fritaget for afgift indtil 2009.
I Danmark har Statoil lanceret Bio95 – en blyfri benzin med 5 procent etanol. Prisen er den samme som almindelig blyfri, selv om omkomstningerne er dyrere. Til gengæld har Statoil, ved at henvende sig til de kunder der »vil gøre noget godt for klimaet«, vundet markedsandele.
Når efterspørgslen på raps, soja og majs til biobrændstof vokser, stiger priserne.
Tidligere i år førte opkøb af majs til etanol i USA til et tortilla-oprør i Mexico City, fordi prisen på majs var eksploderet.
Efterspørgslen på biobrændsel pressede prisen på byg og hvede op sidste år med hhv. 9 og 15,3 procent, og ølbranchen bekymrer sig i øjeblikket over udsigten til stærkt stigende priser på bygmalt.
Flere miljø- og forbrugerorganisationer advarer kraftigt imod satsningen på biobrændstof. De peger især på truslen om stigende fødevarepriser, rydning af regnskov og udvikling af monokulturer. Afgrøder skal ikke bruges til brændstof, men til fødevarer til den lokale befolkning, siger de.
Det nærmer sig et forræderi at satse på biobrændstof, skrev 250 organisationer og fremtrædende enkeltpersoner, da de i januar 2007 – forgæves – opfordrede til, at EU opgiver bindende mål for brug af biobrændstof. Fra Danmark skrev NOAH, Nephentes og Det Økologiske Råd under.
»Vi skrev under, selv om vi synes at man burde have skelnet mellem 1. og 2. generations biobrændstoffer. Men initiativtagerne mente at 2. generation var for langt ud i fremtiden. Der er ingen særlige perspektiver i 1. generation til transportformål. Dels får man mere ud af biomassen i kraftvarmeværker, og med så høje målsætninger som EU har sat, vil det med 1. generation føre til import fra u-lande, hvor det kan det have alvorlige sociale og miljømæssige konsekvenser.«
Mht. 2. generation advarer Christian Ege mod en for ensidig satsning, men Det Økologiske Råd tager ikke direkte afstand.
»Det afhænger af hvor stort potentialet er for affaldsprodukter, som kunne laves til transport brændstoffer. Det må ikke støvsuge markedet til kraftvarmesektoren, hvor biomasse er meget vigtig, fordi det kan afbalancere vindkraften,« siger han.
I regeringens energiplan fra januar 2007 satte man så en målsætning på 10 procent biobrændstof på transportområdet inden 2020 (dvs. samme mål som EU). Man forventer at teknologien til 2. generations-biobrændsler vil være udviklet inden da.
Foreløbig halter Danmark langt efter andre EU-lande, som har statset på at markedsføre 1. generations-biobrændstof. Det fik sidste år EU-Kommisonen til at påtale at Danmark ikke lever op til EU-målene.
I et svar forklarede regeringen at der i finanslovsaftalen 2006 var afsat 60 mio. kroner til forsøg med biobrændstof, og at det vejledende mål derfor var hævet fra 0,0 til 0,1 procent. Sagen har ligget død siden da, oplyser man i Trafik- og Energiministeriet.
»Danmark skal desuden sætte sig i spidsen med et certificerinssystem, også for importerede brændstoffer, som sikrer at miljøregnskabet er i orden, f.eks. mht. dyrkningsmetoder, og at man ikke ødelægger biodiver€siteten.«
At energieffektiviteten for biomasse i transportsektoren er for lav, også ved 2. generations biobrændstoffer, er ikke en kritik, der bider på SF-ordføreren.
»En ny teknologi vil altid have lavere effektivitet, sådan var det også med vindmøller i starten. Hvis man vil have noget udviklet , må man satse på det, siger Anne Grete Holmsgaard og understreger i samme åndedrag at biobrændstof ikke kan stå alene, men at der er brug for en vifte af tiltag i transportsektoren.
1. generation er primært etanol og biodiesel fremstillet af fødevarer (korn, sukkerrør, raps, palme).
2. generation bygger på en mere avanceret omdannelse af bl.a. halm og affald. Teknologien er endnu ikke færdigudviklet og sat i produktion.