Fra forfatning til Lissabon-traktat
Den nye traktats historie i glimt 2000-2001: Fra Nice til forfatning på et splitsekund
Af Kenneth Haar
24. december 2007
Blækket var ikke tørt på den nye EU-traktat før rammerne for det videre arbejde med en ny traktattekst var fastlagt. I december 2000 underskrev medlemslandene Nice-traktaten som rummede en erklæring om de problemer af traktatmæssig art der skulle løses i nær fremtid.
Et år efter i december 2001 besluttede topmødet i Laeken i Belgien derfor at samle et konvent under ledelse af den tidligere franske præsident Valery Giscard d'Estaing. Konventet skulle tælle 105 personer der sammen skulle skrive et forslag.
2003-2004: Forfatningen bliver til
Den 18. juli 2003 fremlagde konventet sit forslag til »En traktat om en forfatning for Europa«. Forslaget blev taget godt imod på regeringsplan, og i juni 2004 godkendte Unionens regeringer teksten næsten uden ændringer.
Justitsministeriet i Danmark vurderer at forfatningen vil føre til suverænitetsafgivelse på ni punkter. Dermed kunne Danmark kun tilslutte sig forfatningen hvis 5/6 af Folketinget støttede beslutningen, eller hvis den støttes af et flertal i befolkningen ved en folkeafstemning. Regeringen udskrev folkeafstemning til afholdelse den 27. september 2005.
2005: Franskmænd og hollændere forkaster forfatning
Den 29. maj stemte et flertal af de franske vælgere imod EU-forfatningen. 54,67 procent afviste forslaget. Kun tre dage senere stemte et flertal af de hollandske vælgere endnu mere massivt imod. Hele 61,6 procent sagde nej.
I princippet var forslaget dermed forkastet. Folkeafstemninger i Spanien og Luxembourg havde ganske vist givet det modsatte resultat, men forfatningen skulle, som også tidligere traktater, godkendes af samtlige lande. Ellers måtte den betragtes som afvist.
Den danske folkeafstemning om forfatningen blev aflyst.
2005-2006: Tænkepause og plan D
Op til folkeafstemningerne i Frankrig og Holland afviste både EU's formandskab og Kommissionen, at de havde en plan B hvis det skulle blive et nej i de to lande. Efter de to nej'er var en realitet, udtalte Kommissionens næstformand Margot Wallstrˆm at hun i stedet ville sætte en plan D i værk: D for demokrati, dialog og debat. Initiativet skulle skabe »en bredere debat om forholdet mellem EU's institutioner og borgerne«, og »skabe en ny konsensus om det europæiske projekt«. Planen blev vedtaget på et Ministerrådsmøde den 15 – 16. juni 2005.
Plan D blev i dansk sammenhæng bedst kendt som »tænkepausen«. I denne periode blev der afholdt debatarrangementer i hele landet om befolkningens ønsker til fremtidens EU-samarbejde.
Februar 2007: Merkels traktat uden folkeafstemninger
Det tyske formandskab for EU i første halvår af 2007 satte sig det mål at få en ny traktat på plads i juni. Udgangspunktet for det tyske formandsskabs arbejde var forslaget til forfatning. Spørgsmålet for den tyske kansler Angela Merkel var især, i hvilket omfang forslaget skulle ændres. Merkel sendte bl.a. 12 spørgsmål til medlemslandene om deres holdning til indholdet i en ny traktat. Både spørgsmålene og svarene forblev fortrolige, men spørgsmålene blev lækket og er derfor kendte. De handlede især om, i hvor høj grad en ny traktat skulle ligne det forkastede forslag til forfatning. Spørgsmålene blev behandlet under konsultationer mellem Angela Merkel og medlemslandene mellem den 23. april og 4. maj 2007.
Da forslaget offentliggøres, er de ni punkter som Justitsministeriet havde vurderet i 2004 ville have udløst en folkeafstemning i Danmark, fjernet. Angela Merkel sagde at forslaget var lavet på baggrund af medlemslandenes ønsker, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen insisterede på at regeringen blot havde svaret på et spørgsmål om hvilke punkter i forfatningen der ville føre til opgivelse af suverænitet.
Juni-oktober 2007: Traktatteksten skrives
Efter nogle måneders arbejde og dialog med medlemslandene forelå i juni en tekst som i store træk var færdig. Kun få knaster udestod. Både Polen og Storbritannien var usikkerhedsfaktorer på topmødet. Polen fordi den polske regering var utilfreds med de nye stemmeregler som favoriserer store lande som Tyskland. Storbritannien fordi briterne har været kritiske overfor Charteret for Grundlæggende Rettigheder. Topmødet gik dog glat. Polen accepterede de foreslåede stemmeregler, og briterne fik sikret en tekst der betød at charteret ikke vil få betydning i Storbritannien. Efter nogle små justeringer på et topmøde i oktober var teksten færdig.
November-december: Folkeafstemning i Danmark afvises
Regeringen og Socialdemokraterne ønskede ikke at melde ud om de ønskede en folkeafstemning om den nye traktat under valgkampen op til Folketingsvalget den 13. november. Den 4. december vurderede Justitsministeriet i en redegørelse at den nye traktat ikke vil føre til suverænitetsafgivelse, og at en folkeafstemning derfor ikke er påkrævet. En tredjedel af Folketingets medlemmer ville alligevel kunne udskrive en folkeafstemning, men efter en debat i Folketinget den 11. december stod det klart at heller ikke den vej var åben. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre og Konservative afviser tanken.
Derimod står det i regeringens program at der skal indkaldes til folkeafstemning om de fire undtagelser. Traktaten ville ifølge eksperterne have udløst en folkeafstemning i Danmark hvis ikke Danmark havde haft undtagelserne. Særligt den retslige undtagelse vil med den nye traktat skabe større afstand mellem Danmark og de øvrige EU-lande fordi retspolitikken flyttes overtil det overnationale område i EU.
13. december 2007: Traktaten underskrives
Den 13. december underskrev medlemslandenes regeringer Lissabon-traktaten under en ceremoni i Lissabon. Derpå følger ratifikationen i de enkelte medlemslande som er den endelige bekræftelse på at traktaten tiltrædes.