Folkeafstemninger i Danmark – fire gange ja og to gange nej

En redegørelse for de seks danske folkeafstemninger, der har været holdt om EU-spørgsmål
Af Erling Böttcher
30. marts 2007

Danmark er det land som har gennemført flest folkeafstemninger om EU. Ifølge EU's egne dersøgelser er danskerne dermed også blevet det folk, som har den største viden om EU.

1972: JA

Ja eller nej til medlemskab

63,3 ja - 36,6 nej

90,1 procent stemte

Datoen 2. oktober 1972 vil blive stående som en vigtig dato i dansk historie. Det var dagen, hvor danskerne skulle stemme, om landet skulle være medlem af EF. Tilhængerne af dansk EF-medlemskab sagde at det ville være en økonomisk katastrofe ikke at være med. Modstanderne mente at Danmark ville miste selvstændighed – de henviste til Rom-traktatens formål om »en stadigt snævrere union«. Tilhængerne vandt folkeafstemningen, men ingen af parterne fik helt ret. Der kom en økonomisk krise alligevel, og vi beholdt tilsyneladende selvstændigheden.

1986: JA

Folkeafstemning om det indre marked

56,2 ja - 43,8 nej

75,4 procent stemte

I 1986 kom forslaget om »det indre marked«. Det gik ud på at der skulle gælde de samme regler i alle medlemslandene for alle varer, der købes og sælges. Det betød, at sundhedsfarlige stoffer ikke kunne forbydes i Èt land – det skulle være EF, der gjorde det, hvilket kunne være meget vanskeligt og tage lang tid, for så skal alle lande jo være enige. Alle varer skulle nu følge samme regler i alle landene. Derfor er der kommet fælles regler for alt lige fra kondomer til agurker.

Tilhængernes argumenter var, at det indre marked ville gavne økonomien. Modstanderne var bekymrede for, at de demokratiske muligheder blev ringe og især for at miljøet ville få det dårligere.

1992: NEJ

Ja eller nej til Unionen

49,3 ja , 50,7 nej

83,1 procent stemte

Vi kom med i det indre mar€-ked, og allerede den 2. juni 1992 kom folkeafstemningen om Unionen. Traktaten hed Maastricht-traktaten efter den hollandske by, hvor den blev vedtaget. Nu begyndte målsætningen om en »stadig snævrere union« at blive til noget. Traktaten ville betyde fælles pengevæsen (euroen), fælles hær, fælles retsregler, fjernelse af grænsekontrol mellem landene og fælles rettigheder og pligter i alle lande for alle unionsborgere.

Tilhængerne sagde at det var nødvendigt at sige ja, for det gjorde alle de andre lande (der var kun folkeafstemning i to andre lande). Modstanderne mente, at hvis ikke danskerne havde egne grænser, egne penge, eget retsvæsen og militær, så var det ikke mere et selvstændigt land.

1993: JA

Ja eller nej til Unionen med fire undtagelser

56,8 ja - 43,3 nej

86,5 procent stemte

Det blev et nej ved afstemningen i juni 1992. Det er bemærkelsesværdigt, at et stort flertal i Folketinget sagde ja, mens der var et flertal i befolkningen, der sagde nej. Traktaten var kun gyldig, hvis alle lande sagde ja – men den danske regering ville ikke kræve en ny traktat. I stedet lavede man en erklæring om traktaten, hvor der stod at Danmark ikke skulle deltage i det hele – det var de 4 såkaldte undtagelser. Traktaten blev sendt til folkeafstemning igen den 18. maj 1993 og vedtaget med et lille flertal. Det skabte stor bitterhed hos modstanderne at man sådan kunne lave en omafstemning.

1998: JA

Folkeafstemning om udbygning af Unionen

55,1 ja - 44,9 nej

76,2 procent stemte

Ved afstemningen 28. maj 1998 om Amsterdam-traktaten var billedet det samme som ved tidligere afstemninger.

Folketingsflertallet og erhvervslivet anbefalede et ja af økonomiske grunde, modstanderne slog mest på tabet af demokrati.

2000: NEJ

Ja eller nej til Euroland

46,8 ja - 53,2 nej

87,5 procent stemte

28. september 2000 kom så afstemningen om dansk deltagelse i den fælles mønt, euroen. Egentlig havde vi sagt nej til dette både i 1992 og 1993, og bekræftet det i 1998.

Alligevel troede folketingsflertallet, at holdningen var skiftet. Det var den nu ikke. Den 28. september 2000 stemte danskerne nej, og derfor er der nu 3 EU-lande der ikke har euroen (bortset fra de nyeste medlemslande, som først skal gøre deres økonomi euro-klar). Foruden Danmark er det Storbritannien og Sverige, som også har haft en folkeafstemning, der endte med at afvise euroen og beholdt den svenske krone.

2001: Nice-traktaten uden folkeafstemning

Folketinget gennemførte i 2001 et dansk ja til endnu en ny traktat, nemlig Nice-traktaten som blev vedtaget ved et topmøde kun tre måneder efter den danske euro-afstemning. Dermed brød Folketinget traditionen med, at afgivelse af magt til EU skal godkendes af vælgerne – en vis »folkeafstem€ningstræthed« efter euro-afstemningen få måneder forinden spillede en afgørende rolle for Folketingets beslutning om at gøre det selv. EU's nuværende grundlag, Nice-traktaten, er dermed ikke blevet vedtaget efter en bred folkelig debat i Danmark.

---

2008? Forfatningsafstemning?

Danmark skulle have været til folkeafstemning 27. september 2005. Vælgerne skulle tage stilling til, om Danmark skal tilslutte sig at EU skal have en egentlig forfatning, nemlig »Traktat om en forfatning for Europa«, som EU-lederne havde godkendt ved et topmøde i Rom i december 2004. Men folkeafstemningen i Danmark blev aflyst, det samme i Irland, og herudover aflyste bl.a. Sverige, Polen, Tjekkiet og Storbritannien deres godkendelsesprocedure. Årsagen er, at forfatningen blev nedstemt ved folkeafstemningerne i Frankrig 30. maj 2005 og i Holland 1. juni 2005, med henholdsvis 54,7% nej og 61,6% nej. Dermed var forfatningen faktisk faldet, da man kun kan ændre vedtægterne i EU, hvis alle lande er enige.

Planen er nu at gennemføre så store dele af forfatningen som muligt. Det kan derfor ende med en ny dansk EU-folkeafstemning i 2008 eller 2009.