EU er afhængig af den russiske gas

Hele seks EU-lande får al deres naturgas fra Rusland. Og fem andre får over halv-delen af deres gas herfra.
Af Sven Skovmand
29. juni 2007

Praktisk taget alle EU-lande har et stort behov for import af energi. I virkeligheden er kun Danmark i stand til at forsyne sig selv.

Det betyder ikke så meget når der er tale om olie, for den kan indtil videre fås fra mange forskellige lande. Er man utilfreds med Èn leverandør, kan man nemt finde en anden.

Med naturgas er det anderledes. Den leveres i rør, og man er derfor afhængig af de leverandører der sender naturgassen ind i rørene.

Og selv om EU får en del naturgas fra Algeriet og Norge, er den vigtigste leverandør Rusland.

De afhængige lande

Hele seks EU-lande får al deres naturgas fra Rusland. Det er Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.

Tre andre tidligere sovjetstater får det meste af deres naturgas fra Rusland. Det er Ungarn (80 procent), Tjekkiet (74 procent) og Polen (62 procent).

Derudover får Grækenland 81 procent, Østrig 75 procent, Tyskland 43 procent, Italien 31 procent og Frankrig 24 procent af deres naturgas fra Rusland.

De russiske særaftaler

Intet tyder på at denne afhængighed bliver mindre. Tværtimod har Tyskland netop indgået en aftale med Rusland, som betyder at den russiske naturgas vil komme til at udgøre omkring 60 procent af det tyske forbrug.

Også med Frankrig fører Rusland forhandlinger om yderligere leveringer.

Ukraine stjal gassen

EU har altid haft et anstrengt forhold til Rusland. Derfor passer det naturligvis ikke EU-Kommissionen at landene er så afhængige af russisk naturgas som de er.

Det passer heller ikke Kommissionen at russerne fører forhandlinger med de enkelte lande, og at de for eksempel har tilbudt den tyske industri ordrer for et par hundrede milliarder kroner i forbindelse med udbygningen af det russiske gasnet.

Forholdet mellem EU og Rusland kom også på prøve da den russiske gas i et par døgn i slutningen af december 2005 ikke nåede frem til kunderne i EU. Men skylden lå ikke hos Rusland. Den lå hos Ukraine.

Energi, Naturgas, Rusland, Ukraine, Hviderusland

Ukraine var indtil 1991 en del af Sovjetunionen og fik i lang tid efter uafhængigheden den russiske gas til en pris der var lavere end prisen på verdensmarkedet.

Men da prisen på olie og dermed på naturgas steg kraftigt i årene efter år 2000, fandt russerne at denne ordning var urimelig fordelagtig for Ukraine. De krævede at prisen blev sat væsentligt i vejret, så den kom til at ligge tættere på prisen på verdensmarkedet.

Men ukrainerne sagde nej til at betale den pris som russerne forlangte. Og da russerne derpå standsede deres levering af gas til Ukraine, stjal ukrainerne den naturgas som gennem en ledning i Ukraine skulle gå videre til landene i EU.

Ledningen under Østersøen

Russerne har ingen interesse i, at en lignende situation skal opstå igen. Derfor arbejder de i øjeblikket i samarbejde med Tyskland på at føre en gasledning under Østersøen som skal gå direkte fra Skt. Petersborg til et punkt på den tyske kyst.

Den skal frigøre russerne og tyskerne fra den generende afhængighed af Ukraine og Hviderusland som den russiske gas i dag skal igennem for at nå frem til modtagerlandene i vest

På et andet felt arbejder EU på at blive mere uafhængig af Rusland, nemlig med planerne om en direkte rørføring fra Centralasien til EU, via Tyrkiet og Balkan. Det er den 3300 km lange såkaldte Nabucco-rørføring, som EU og Tyrkiet har indgået aftale om at påbegynde i 2008.