NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvordan kan man sige nej til en masse frisk ung arbejdskraft, 80 millioner glade forbrugere, en økonomisk tiger i tanken, samt gratis forstærkning af den militære kapacitet?
Med en vækst på over 7 pct. om året har den tyrkiske økonomi buldret derudad i de seneste år. Kun Kina overgår Tyrkiet i den disciplin der hedder økonomisk vækst.
Med den hastighed kan der ske meget i Tyrkiet inden år 2015 som er den tidligste dato for EU-medlemskab. Hvad mere er: Hvis også de nuværende 27 lande i EU fortsætter deres vækst ud fra dagens tal, ja så vil Tyrkiet økonomisk set overhale en del af de nuværende medlemslande. Allerede i dag kan Tyrkiet lige så godt være medlem af EU, som de to senest tilkomne EU-medlemmer, Rumænien og Bulgarien, kan være medlemmer – hvis man alene ser på økonomien.
Hertil kommer at EU's aldrende befolkninger skriger på ny arbejdskraft eftersom kvinderne i de gamle EU-lande føder alt for få børn.
Formentlig vil overskuddet af arbejdskraft kunne afhjælpe problemet over hele EU – forudsat naturligvis at Tyrkiet er fuldt og helt med i et åbent arbejdsmarked.
En sidegevinst ved alle disse friske unge borgere er at de også er forbrugere.
I lighed med den store udvidelse med 12 øst- og centraleuropæiske lande vil den tyrkiske udvidelse skabe eksport- og investeringsmuligheder for europæisk industri i de gamle EU-lande.
Med sikkerhed er der en sektor som helt umiddelbart og helt gratis ville blive styrket ved tyrkisk medlemskab: Det er den militære arm på EU-samarbejdet.
Som et fuldgyldigt medlem af EU vil Tyrkiet endvidere være fast forankret i Vestens demokrati-opfattelse, og vil dermed fungere som et fyrtårn for demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten og i de arabiske lande.
Faktisk er Tyrkiet den helt oplagte løsning på nogle af Unionens problemer – hvis man ser sådan på det.